Kommende naturnationalpark: Den, der tier, samtykker

23. november 2021, 14.00

Gåsedammen ved Nørlund Plantage. Foto: Privatfoto

NATURNATIONALPARK Det var ikke alle deltagere i arrangementet 10. november på Harrild Hede, som var imod en Naturnationalpark (NNP) derude. Men vi tælles tilsyneladende med i gruppen af meget dominerende modstandere. Demonstranter, der kampberedte stod med bannere, delte flyers ud og ivrigt bad om ordet under hele arrangementet.

Lad gå, at TVmidtvest brugte overskriften »Heidi og 100 andre demonstrerede« på Harrild Hede. Eller at man brugte en så forkert grafik i nyhedsudsendelsen, at man var nødt til at bringe en rettelse dagen efter. Lad gå, at det var det samme indtryk, man fik fra avisernes dækning. Den gode historie ligger i konflikter.

Jeg kan forstå usikkerhed og umiddelbar modstand mod noget ukendt, hvilket har været udbredt blandt mange - også kampagneførende lokalpolitikere. Men jeg forstår ikke, hvordan man kan blive ved med at gentage fejlbehæftede argumenter, og da slet ikke hvis man rent faktisk deltog i præsentationen.

Det blev tydeligt, at flere af demonstranterne havde deltaget i tidligere naturvandringer, sådan som John Fenger (JF) beskriver i sit debatindlæg 16. november. Alligevel har JF tilsyneladende hverken læst de hæftede sider fra Naturstyrelsen, som blev omdelt til arrangementet, eller hørt efter de tålmodige svar, som Naturstyrelsens folk leverede i samtlige fire timer. Måske JF og andre skulle læse Naturstyrelsens materiale frem for de utrolig misvisende sider, som modstanderne delte ud eller lægger på sociale medier.

Overalt i landet benyttes og anbefales kreaturer eller heste til naturpleje - også af Ikast-Brande Kommune. JF frygter for dyrevelfærden men vælger at ignorere Naturstyrelsens og miljøministerens forsikringer angående tilsyn, foder, pasning, beredskab og planlægning, som blev givet til arrangementet både mundtligt og skriftligt. Det står klokkeklart beskrevet i den lovgivning, der ligger til grund for etableringen af NNP.

Vanrøgt er ganske enkelt ulovligt, og vil stadig være det både i NNP og alle andre steder.

I øvrigt er der slet ingen NNP endnu, både Molslaboratoriet og Nationalpark Mols Bjerge er underlagt nøjagtig den samme dyreværnslovgivning som hidtil; og den gælder for alle, der er ansvarlige for levende dyr - stat, kommune og private.

JF nyder den uberørte skov. Så burde han og alle andre modstandere vel egentlig glædes over, at den kommer til at stå urørt - bortset fra den hugst, der kan fortsætte de næste 5-10 år, og som under alle omstændigheder ville være foretaget? Det blev gentaget igen og igen, at der absolut ingen begrænsning vil ske i forhold til publikums færdsel i skovene og på hederne.

Frygten for at stå ansigt til ansigt med kreaturer kan føles som en begrænsning, men jeg håber, den er voldsomt overdrevet, når JF og mange andre får tænkt sig lidt om. Tillad mig at sætte de fritgående stude lidt i perspektiv. Naturstyrelsen anslog, at man ville starte ud med cirka 50 og langsomt udvide bestanden til maksimalt 200 stude - på 2700 hektar. Det er 27 kvadratkilometer. Hvis man når op på 200, så vil hver stud have 13 hektar helt for sig selv.

Hvis det stadig skulle afholde utrygge hel- og halvgamle fra en tur i skoven, så forstår jeg ikke, hvorfor ingen demonstrerer lige så indædt mod alle de steder, hvor turen fortsætter igennem en låge og bag et kreaturhegn. Heder, overdrev, skove og parker hvor stier og veje overalt »begrænses« af hegn og græssende naturplejere.

Uden at kende besøgstallene, så vil jeg ud fra egne oplevelser alligevel vove den påstand, at der kommer flere i Løvbakke Skov nord for Herning end i Nørlund Plantage. På trods af hegn og kreaturer.

Afgræsning er en form for naturpleje, som anbefales - endda af vores egen lokalforvaltning. Hvor er bandbullerne mod kommunens råd og vejledning om sikker færdsel blandt dyrene? Hvis JF mener, at miljøministerens forsikringer er »på kanten af at være ansvarspådragende, uanset skiltningen om at færdsel er på eget ansvar«; så må jeg gå ud fra, at JF også mener, at borgmesteren og Ikast-Brande Kommune ligeledes bevæger sig på kanten af den samme ansvarspådragelse? I hvert fald hænger et tilsvarende skilt på hegnet ind til Brandlund Hede.

Om naturen altid har klaret sig selv, kan man diskutere; men den har i hvert fald tilpasset sig vores påvirkning og oftest blevet fattigere på arter og variation. JF skriver, at den også er klogere end os mennesker - det skal der vist heller ikke så meget til at være.

Jeg deltog i naturvandringen, jeg blev klogere og oplyst, og jeg er ikke det mindste skræmt over hverken urørt skov, et hegn eller en håndfuld stude. Tværtimod vil det glæde mig, hvis naturen for en gangs skyld ikke behøvede at tilpasse sig mit behov, men at det blev omvendt.

Skiltning ved Brandlund Hede. Foto: Privatfoto

Indlæser debat