Det haster med den lov om minimumsnormeringer!

1. oktober 2020, 13.12

Johnny Gaardsdal. Foto: PR-foto

BØRN Kommunalpolitikerne bliver i disse dage enige om næste års budgetter. Men trods penge fra staten til minimumsnormeringer i daginstitutionerne, ser det ud til, at næsten hver anden kommune alligevel vil spare penge på området. Det er dybt problematisk og kalder på handling fra Christiansborg!

Normeringerne er pressede i daginstitutionerne. Det blev slået fast sidste år, da tusindvis af forældre og bedsteforældre gik på gaden ad flere omgange for at råbe politikerne op og kræve bedre forhold for børnene. Noget regeringen og støttepartierne har lovet at gøre noget ved.

De har lovet at indføre minimums-normeringer, der svarer til én pædagog til tre vuggestuebørn og én pædagog til seks børnehavebørn.

Derfor har kommunerne fået 500 millioner kroner til minimumsnormeringer i år og endnu flere penge til at dække den demografiske udvikling med flere børn.

Alligevel sparede hver fjerde kommune på området i år. Og nu lægger næsten halvdelen af kommunerne op til nye besparelser næste år. Det holder ingen steder.

For det er med til at udhule de penge, som er sendt ud til flere pædagoger i forbindelse med minimumsnormeringerne.

Derfor er der hårdt brug for den lov om minimumsnormeringer, som forhandles lige nu på Christiansborg. Vi har brug for en lov, som kan sætte en prop i besparelserne og sikre en bund - et slags minimumsniveau - som kommunerne ikke kan gå under.

Loven om minimumsnormeringer skal sikre, at pengene går til pædagoger i daginstitutioner og ikke ædes op af lokale besparelser. Og det skal helst ske, inden der sendes endnu flere penge af sted med den kommende finanslov.

Vi er nemlig lige vidt, når kommunerne tager imod penge fra Christiansborg med den ene hånd og sparer med den anden.

Det understreger, hvor meget det haster med, og hvor meget der er brug for, at få loven om minimumsnormeringer i hus.

Debatten fortsætter på næste