Herning-brødrene fik lov at gå musikkens vej

Brødrene Lars og Troels Skjærbæk er verdensberømte på den danske musikscene, men skoleinspektøren fra Lind jublede ikke over sønnernes valg af karriere. Sommeren bruger begge brødre på festivaler i hele landet, mens lillebror Troels Skjærbæk blandt meget andet også har haft tid til at producere den nye hymne til FC Midtjylland

21. september 2019, 19.01

Foto: Mingo Photo

LIND Lars’ mor og far opdager det for sent.

Sønnen er »tabt«, og forældrene får under ingen omstændigheder Lars til at ændre kurs.

Han har besluttet sig.

Uanset hvad Gerda og Jens Skjærbæk finder på at sige til sønnen. I mange år er forældrene overbeviste om, at musikken er noget, han hygger sig med, indtil han skal i gang med en »rigtig« uddannelse - og til det formål er musikken et godt alternativ.

Så står han da ikke og hænger på barndommens gadehjørner i Lind.

En dag går det op for dem, at musikken ikke bare er et alternativ for Lars. Han vil være professionel musiker. Han vil leve af musik.

Fra dét sekund holder forældrene ekstra øje med Lars’ lillebror Troels.

Lillebror skal styres uden om musikken.

Et hurtigt skifte

Jeg møder Troels Skjærbæk på Jelling Musikfestival 2019, hvor han tager smilende imod efter nogle hektiske timer. Klokken 13.00 åbner han sammen med sin basguitar og Poul Krebs dagen på den store scene, hvor de sammen med resten af bandet spiller blændende i fem kvarter. Fem minutter efter sidste Krebs-strofe står Troels Skjærbæk og bassen hos Michael Learns To Rock på den store teltscene på samme festival.

- Jeg var faktisk på bagscenen før de andre tre, siger han grinende om det hektiske skifte.

Et levende bevis på at forældrenes redningsaktion slog fejl to gange, og det var ikke fordi, de ikke forsøgte at lede Troels alle andre veje end musikkens.

- Min far, som var skoleinspektør i Lind, kan stadig finde på at spørge, om jeg ikke snart skal have mig et rigtigt arbejde, konstaterer 45-årige Troels Skjærbæk – med et overbærende smil.

Mor ringede til radioen

På den danske musikscene kender og anerkender de fleste Lars og Troels Skjærbæk, og brødrene er enige om, at selv om forældrene strittede imod, fik sønnerne også vanvittig støtte undervejs.

Det var brødrenes mor, der meldte dem til en musikkonkurrence på Midtfyns Festival, selv om brødrene sagde klart nej. Det gjorde de, fordi to gange DM i rock uden sejr skabte en negativ klang omkring den slags konkurrencer hos dem. Men mor overhørte protesterne og meldte dem alligevel konkurrencen.

Som de vandt.

Det var også mor, som ringede ind til P3 for at ønske et nummer med sønnernes daværende band Inside The Whale. Værterne studsede over hendes efternavn, og jo …, når I nu spørger …, jeg er mor til Lars og Troels Skjærbæk.

Forældrenes stolthed gik hånd i hånd med bekymringer, som viste sig at være ganske ubegrundede, selv om sønnerne luskede ned ad den musikalske vej. Først og fremmest skabte forældrene nemlig to sønner med store menneskelige kvaliteter.

Derudover sønner med fine stemmer, ærgerrighed, ydmyghed, og viljen til at arbejde hårdt. Samt ikke mindst sublime evner på henholdsvis guitar og bas.

Kvalitet i Hymnen til Midtjylland

- Guitaren var jo taget af Lars, så jeg endte med bassen, siger Troels Skjærbæk og ser ganske tilfreds ud med den udvikling.

Han har aldrig drømt om at stå i front – jeg har simpelthen ikke behovet, forklarer han - men til gengæld elsker han at binde ting sammen med et udpræget organisationstalent, som følger ham overalt.

Derfor spillede han også en væsentlig rolle i tilblivelsen af »Hymne til Midtjylland«, en hyldest til fodboldklubben FC Midtjylland, som Midtjyllands All Stars Band præsenterede forud for pokalfinalen i 2019.

- Jeg gik ind i det for at garantere det kvalitative niveau i produktionen. Der findes mange forsøg på at lave sange til og for fodboldklubber, hvor kvaliteten ikke matcher de gode intentioner, mener Troels Skjærbæk.

Uden at være fanatisk så han sammen med sin storebror Herning Fremad spille fodbold, da brødrene var unge, men dengang som nu overstråler musikken fodbold.

Det ændrer dog ikke ved, at »Hymne til Midtjylland« er af den fineste kvalitet.

Ingen specielle rettigheder

Herning som helhed betyder for Troels Skjærbæk, at han har et sted at høre til, og han elsker at komme tilbage til byen og ikke mindst spille på Fermaten.

Der står dog meget andet end Fermaten i kalenderen, for Troels Skjærbæk har nok at se til, hvilket dog ikke stiger ham til hovedet.

Snarere tværtimod.

- I mit liv er hårdt arbejde og ydmyghed centrale pejlemærker. Det giver ikke mig specielle rettigheder, at jeg står på en scene, så jeg passer bare mit arbejde efter bedste evne som mange andre, siger Troels Skjærbæk, der dog er bevidst om, at han er god til sit job.

- Det er rart med en fyldt kalender, og det er rart at spille sammen med så mange dygtigere musikere, siger han og nævner keyboardspilleren Palle Hjort som et godt eksempel på det.

- Min selvtillid er i orden, men jeg tvivler også til tider. Dog har jeg det ganske fint i grænselandet mellem selvsikkerhed og tvivl.

Ydmyghed er ikke et jysk fænomen

Umiddelbart er ligheden mellem brødrene ikke slående, men de minder nærmest om enæggede tvillinger, når det kommer til hårdt arbejde og kvalitet.

- Jeg er meget ambitiøs med min musik, konstaterer Lars Skjærbæk, mens han ikke umiddelbart køber den der med, at ydmygheden automatisk hænger på folk fra Jylland.

- Jeg kan slet ikke se ydmyghed som en jysk ting. Jeg kender i hvert fald mange jyder, som ikke er ydmyge, og jeg kender også mange i København, hvor jeg bor, som er ydmyge. Jeg vil meget hellere tale om arbejdsomhed. Både Troels og jeg er flittige, og den egenskab blev skabt i vores opvækst. Hvis man vil noget, skal der arbejdes hårdt for det, fortæller Lars Skjærbæk om forældrenes råd fra dengang.

I dag lever han et professionelt liv som musiker, og har gjort det i mange år, hvor han nyder at spille sammen med »sindssyg dygtige musikere«.

- Man finder ud af, hvad det handler om, når man står foran et betalende publikum ude i den virkelige verden, siger Lars Skjærbæk.

Har det stramt med mange fejl

Han spiller som sin lillebror i mange forskellige sammenhænge, men det er en del af jobbet som musiker.

- Der findes mange, som kan det, og det handler dybest set om håndværk og om at øve sig, hvilket jeg er meget disciplineret med.

Perfektionistisk er en beskrivelse, som klæber sig til Lars Skjærbæk, men det betyder dog ikke, at han frygter at lave fejl.

- Jeg har det dog lidt stramt med en koncert, hvor der er fejl hvert tiende sekund, erkender han med et skævt smil.

Det er der ingen fare for, når brødrene Skjærbæk står på scenen, og Lars Skjærbæks disciplin var synlig i en tidlig alder - for eksempel sparede han i en meget ung alder selv op til nye og bedre instrumenter, og han øvede sig hver dag.

- Jeg havde en klar drøm om, at jeg gerne ville leve af musikken, og jeg føler ikke, jeg gik glip af noget i processen.

Efter gymnasiet i Herning tog han beslutningen:

- Det bliver mig og musikken, husker Lars Skjærbæk.

Ingen dagsorden mellem brødrene

Han husker ikke sin lillebror som en irriterende en af slagsen, men måske hænger det sammen med aldersforskellen. Brødrene var hvert sit sted i teenageårene.

- Jeg vidste jo godt, at Troels spillede bas, men det var ikke noget, jeg gik ret meget op i.

Mens Lars Skjærbæk boede i Århus med sin kammerat Marcus, ledte de blandt andet efter en bassist til deres nye band Inside The Whale, men det blev kun til mange mislykkede prøver med bassister.

Pludselig opdagede de Troels, som trods sin unge alder spillede bedre end alle de andre, og i begyndelsen af 1992 debuterede Inside The Whale på Fermaten i Herning - i øvrigt med samme konstellation som i bandet It’s It fra tiden i Herning.

- I dag har Troels og jeg et forhold, som ikke er præget af store- og lillebror. Vi har oplevet de vildeste og fedeste ting sammen, og i en professionel verden er det fantastisk at have et menneske, man kender så godt. Professionelt kan der være mange forskellige ting at forholde sig til, men der er ingen dagsorden mellem Troels og jeg. Det er virkelig fedt.

Fejringen er mere afmålt

Brødrenes arbejdsomhed har ført til, at de er gode til deres arbejde, mener Lars Skjærbæk, og så betyder det noget, at deres musikerliv aldrig fik lov til at stene.

- I branchen er der mange veje at vælge, men vi har altid været meget bevidste om, at vi ikke drejede ned ad de forkerte veje. Man møder mange forskellige og sjove typer, og vi har set alle faldgruber. Så når vi mener, vi er gode til det, vi laver, handler det i høj grad om arbejdsomhed og de rigtige valg undervejs.

Han skynder sig at understrege, at musikerlivet stadig er skide fedt, og der er en umiskendelig energi i det at stå på scenen og lykkes sammen med andre.

- Men jeg er nok mere afmålt i min fejring, når det hele fungerer perfekt, konstaterer han knastørt, inden han tilføjer:

- For mig hænger det også sammen med min alder. Det er altså ufedt at komme hjem til familien og være helt smadret, og det sker for mig, hvis fejringen bliver for voldsom. Derfor er der skruet ned for den del, indrømmer Lars Skjærbæk.

Det harmonerer meget fint med Troels Skjærbæks syn på livet som musiker. Han vil også hente og bringe børn til fritidsaktiviteter – og måske slå græsset – hvilket kan lade sig gøre.

- Mange tror måske, at musikerlivet er fuld skrue med koncerter, fester og morgenmad ved middagstid dagen efter, men sådan er det ikke for os. Det er et arbejde, som vi tager seriøst, slår Troels Skjærbæk fast på vegne brødrene.

Som heldigvis fik lov til at gå på musikkens vej.

Foto: Mingo Photo Mingo Photo