Få overblikket her: Regeringen og Danske Regioner indgår aftale om akutplan til to milliarder kroner

Afhjælpning af flaskehalse og personalemangel:

* Deling af vagtarbejdet.

Flere ansatte på hospitalerne skal tage del i aften-, natte- og weekendvagter. Også på afdelinger, hvor man ikke har vagtarbejde i dag.

I alle regioner skal nyansatte i relevante faggrupper som udgangspunkt være en del af vagtarbejdet. Samtidig skal allerede ansatte også i højere grad deltage.

* Flere skal bidrage til patientnært arbejde.

De ansatte på sygehusene skal bruge mere af deres arbejdstid med patienterne. Administrativt arbejde begrænses, ligesom udviklings- og forskningsarbejde i en periode kan vige for klinisk arbejde.

* Midlertidige tillæg samt honorering af ekstravagter.

Der er afsat penge til at honorere ekstraarbejde.

* Styrket indsats på specialsygeplejerskeområdet.

Der skal blandt andet uddannes 20 procent flere specialsygeplejersker i 2023 i forhold til 2019.

Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft

* Ændret sprogkrav.

Lovkrav om danskprøve for sygeplejersker fra tredjelande fjernes, så de er sidestillet med ansøgere fra EU/EØS-lande. Arbejdsgiver skal i stedet vurdere danskkundskaberne.

* Taskforce om udenlandsk arbejdskraft.

Taskforce skal inden sommerferien komme med bud på, at udenlandsk personale hurtigere kan komme i arbejde i sundhedsvæsnet inden for de grupper, hvor der er mangel på personale.

* Midlertidig forlængelse af ret til udvidet frit sygehusvalg.

Regeringen vil fremsætte lovforslag om midlertidigt at forlænge retten til udvidet frit sygehusvalg til behandling i somatikken fra 30 til 60 dage.

Akutmodtagelser

* 72-timers behandlingsansvar.

Alle regioner vil inden udgangen af 2023 implementere en ordning med 72-timers behandlingsansvar. Det skal mindske genindlæggelser og sikre bedre forløb for patienterne.

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

/ritzau/

Den akutplan, regeringen og Danske Regioner torsdag formiddag har præsenteret, bliver overordnet godt modtaget hos Danske Patienter, der er en paraplyorganisation for patientforeninger og pårørendeforeninger i Danmark.

Vicedirektør i Danske Patienter, Annette Wandel, kalder planen både god og nødvendig.

- Det er en god og nødvendig plan for at få igangsat nogle tiltag, der kan hjælpe de mange patienter, som venter på at få behandling i dag, siger hun.

I aftalen, hvor der er afsat to milliarder kroner frem til 2024, er der flere initiativer, der skal sørge for netop det.

Blandt andet skal sprogkravet til sygeplejersker fra tredjelande lempes. Og det er et af de elementer i aftalen, hvor Danske Patienter godt kan have en bekymring, fortæller Annette Wandel.

Det kan betyde, at man lokalt skal lave sprogvurdering, og det kan skabe en stor forskel på, hvordan det bliver vurderet. Og det kan skabe usikkerhed.

- Kommunikation, altså det, at man kan forstår, hvad der bliver sagt og kan udtrykke sig, det er et kerneelement i patientsikkerhed. Så der kan vi godt være bekymrede.

- Og derfor er det vigtigt, at man følger op, så der ikke sker en kvalitetsbrist her. For vi er helt med på, at det er nødvendigt at skrue tempoet op i forhold til at få udenlandske læger ind. Vi har brug for dem, siger hun.

Akutplanen skal blandt andet nedbringe ventetiderne på hospitalerne. Det skal blandt andet ske ved at lempe sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande.

/ritzau/

Manglen på sundhedsprofessionelle stikker dybt, og det resulterer blandt andet i lange ventelister for patienterne. Derfor er det nødvendigt at finde løsninger på både den korte og den lange bane, som kan afhjælpe den store mangel på speciallæger og andre sundhedspersoner, mener Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke. Hun kvitterer i en pressemeddelelse for, at regeringens akutpakke ser på flere samtidige, akutte løsninger.

- Der er gode takter i akutpakken. Det er positivt, at den nye aftale prioriterer at afhjælpe manglen på den nødvendige arbejdskraft i sundhedsvæsenet via flere tiltag. For eksemepel ved at forlænge behandlingsgarantien og tage et opgør med unødvendigt bureaukrati for udenlandsk uddannede læger tæller på plussiden. Begge dele vil være til gavn for patienterne, siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, i pressemeddelelsen.

Hun forholder sig også til, at behandlingsgarantien forlænges til 60 dage.

- At forlænge behandlingsgarantien til 60 dage vil betyde, at det faglige råderum for læger bliver større, så det i højere grad bliver muligt at prioritere de mest syge patienter først. Samtidig vil en strømlinet godkendelsesproces for udenlandsk uddannede læger være en stor fordel. Læger, som kan og vil arbejde i Danmark, venter i dag i årevis på langsommeligt bureaukrati. Det er godt, at regeringen tager et opgør med det, siger hun og fortsætter:

- Der lægges også op til, at administrative medarbejdere i højere grad skal aflaste det sundhedsfaglige personales opgaver med det administrative arbejde. Det er positivt, men det kan undre, at regionerne ikke tidligere har taget skridt for at sikre, at de forskellige fagligheder bruger deres tid på det, de er uddannet til.

Hun minder dog om, at de nye tiltag i akutplanen ikke løser den grundlæggende mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet. Det gælder både speciallæger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og mange andre. At videreuddanne flere læger til speciallæger var ikke en del af regeringens akutpakke, men det er nødvendigt, hvis vi de kommende mange år skal kunne tilbyde specialiseret behandling til alle patienter med behov for det, påpeger Camilla Rathcke i pressemeddelelsen.

- Det tager flere år at videreuddanne sig fra læge til at være speciallæge, og da vi i Danmark hvert år videreuddanner omtrent 200 for få, er det nødvendigt at skrue op for antallet nu. Manglen på speciallæger kan ikke løses med et snuptag, men læger har patientkontakt allerede fra det øjeblik, de sætter foden på et hospital eller i praksis lige efter endt universitetsuddannelse og i det videre forløb under og efter færdiggørelsen af speciallægeuddannelsen. Derfor skal alle de læger, som uddannes fra universiteterne, sikres mulighed for at blive speciallæger til gavn for patienterne, siger Lægeforeningens formand.