Mandagsrefleksion: Hvem sidder der bag skærmen?

11. november 2019, 11.45

DATA »Jens Vejmand med klude om sin hånd« er det ikke.

Nej, her sidder statslige, regionale og kommunale teknokrater og overvåger, hvad lægen, sygeplejersken og folkeskolelæreren med flere præsterer, når de også sidder bag diverse skærme for at fortælle kontrollanterne, at de skam sørger for at dokumentere i hoved og den anden ende, hvad de har præsteret i dag og alle de andre dage. Der eksisterer nemlig en »som om verden«, så politikerne i Danmark kan forvisse sig om, at der saftsuseme bliver tonset på de offentlige arbejdspladser.

Faktum er, at magthaverne forestiller sig, at den menneskelige faktor kan minimeres, når vi nu kan spare mandetimer ved at undgå det menneskelige møde med glimtet i øjet, mimikken og stemmeføringen under samtalen med den syge, den gamle, med forældrene til skolebørn og med eleven i skole og uddannelse.

I teknokraternes øjne er den analoge verden alt for tidskrævende og den digitale tidsbesparende.

Det sidste er i øvrigt en gammel løgn. I al fald i mange offentlige sammenhænge, hvor kravet om brugen af mange digitale platforme - helst på samme tid - i den grad er tidsrøvere. Og ofte organiseret spild af tid for den, der har vigtigt arbejde at udføre for mennesker.

Men når nu alle disse digitale lyksaligheder kan skaffe os data om stort set alting, skal det da skaffes.

I folkeskolen er det nye »sort« krav om datainformeret læring - ikke undervisning nej nej da.

For det kan sandelig ikke overlades til læreren at forestå børnenes læring via veltilrettelagt undervisning med forskellige formål, så eleven lærer brøker, tekstanalyse, at knække læsekoden, programmering og så videre.

Nej, der skal sandelig en hel del digitale omsvøbsdepartementer til, så vi kan få nogle rigtig gode data i så rigelige mængder, at vi til sidst vil ende med at konstatere, at de fleste menneskelige skabninger er »sammensatte naturer«.

Min konklusion er, at de mange teknokrater ved skrivebordene i de stadigt (og eneste) voksende offentlige forvaltninger sikkert udgør et helt nødvendigt rockwool-lag rundt om politikerne, så de beskyttes effektivt mod de »faktiske forhold i jernindustrien«.

»Som om verdenen« kan derved vokse sig større og større til gavn og glæde for ... ja, for hvem egentlig?

»The answer my friend is blowing in the wind - the answer is blowing in the wind.«

Og sådan slutter nu min klumme med reference fra min dannelsesrygsæk til Jeppe Aakjær, Carl Nielsen og Bob Dylan.