Nekrolog: Egentlig ville Bent Stub ikke i avisen

21. december 2021, 12.30

Forhenværende direktør, grosserer, kaptajn Bent Stub, er død. Foto: Kurt H. Jørgensen

NEKROLOG Bent Stub lod sig overtale til avisomtale for første gang i forbindelse med sin 90-årsfødselsdag.

Det var forretningen, Stubs Kontormontering, som havde Bent Stubs altovervejende interesse. Den har fotograf Hugo E. Madsen taget billeder fra, og de er havnet i avisen sammen med en lille omtale. Men personen bag, Bent Stub, ønskede ikke selv at profilere sig.

Bent Stub, Lind, der døde 29. november, stod derfor ikke en eneste gang på spring for at komme i avisen, og der skulle faktisk en del overtalelse til, før det lykkedes at lave en omtale i forbindelse med hans 90-årsfødselsdag, præcis otte måneder forinden, nemlig 29. marts.

En særlig overvejelse gik på, hvorledes han skulle tituleres, og det blev til »forhenværende direktør, grosserer og kaptajn« - det sidste med henvisning til militærtjenesten. Men han overvejede da også, om sælger, agent og caddie for de kongelige kunne indgå.

For sagen var, at der bag Bent Stubs ellers anonyme fremtræden gemte sig en mand med mange oplevelser og erfaringer i et rigt liv.

Søndagsbarn

Bent Stub var glad ved at være søndagsbarn. Han blev født palmesøndag 1931 i Lunderskov, hvor moren var tandtekniker, og faren var ansat ved Statsbanerne, hvilket betød, at familien konstant var på farten, i takt med at han fik nye stillinger. Faren indledte sin karriere som trafikelev i 1918 og steg i graderne til trafikmedhjælper, trafikassistent og overtrafikassistent for at slutte som stationsforstander to steder, nemlig i Kolind og Ryomgård på Djursland.

Efter forskellige forflytninger i det jyske gik turen til Rungsted Kyst i 1942, hvor Bent Stub fik sine teenageår og opvækst. Efter skoletiden blev det til en speditøruddannelse, hvorefter militæret kaldte, og ved Garderhusarregimentet i Næstved fandt han sin rette hylde og gjorde efter den pligtige militærtjeneste karriere som sergent, løjtnant, premierløjtnant og endte som kaptajn. I 1952 oprettedes i regi af Garderhusarregimentet den 1. Panserbataljon, og Bent Stub fik kampvognsuddannelse og kom blandt andet til Oksbøl.

Som ung mand havde han fritidsjob, blandt andet som caddie i den lokale golfklub. Åbenbart har han haft en beleven fremtræden, for han kom til at gå sammen med flere kendte personer, blandt andre kongelige, og det var han tydeligvis stolt af.

Efter militærtjenesten genoptog Bent Stub speditørgerningen. Først hos sin tidligere læremester, firmaet Lehmann. Opstigningen i graderne i militæret var et udtryk for lederegenskaber, og de blev også aflæst i speditørfirmaet, som tilbød Bent Stub jobbet som fuldmægtig og leder af afdelingen i Herning i 1955.

Flyttede til heden

Tanken om at flytte ud på heden vakte både moro og forundring blandt vennerne fra Rungsted, men Bent Stub fortrød aldrig sit valg, men var tværtimod stolt af det, og han satte sig tidligt for, at resultaterne måtte tale for sig selv. Efter at have været afdelingsleder hos Lehmann blev han lokket til Samson i 1957 som eksportchef, og derefter blev det til selvstændig speditionsvirksomhed.

Men den flid og foretagsomhed, som hidtil havde præget ham, betød at han ikke sad stille efter normal arbejdstid. Sideløbende begyndte han nemlig at sælge FDM-medlemskaber til den voksende skare af bilister i Herning.

Industri og service blomstrede i Herning, og tekstilvirksomhederne buldrede derudad. I den forbindelse gjorde Bent Stub sig en interessant iagttagelse, som skulle forme resten af hans erhvervsliv:

- Når vi unge sælgere ventede i forkontoret for at komme ind at tale med fabrikanten eller chefen, blev jeg som FDM-sælger ofte kaldt ind før kontorudstyrssælgerne. Men så fik jeg den ide, at jeg også kunne sælge skrivemaskiner, når jeg nu alligevel havde fået taletid, fortalte Bent Stub i forbindelse med sin 90-årsfødselsdag.

Han lurede nemlig, at alt med biler havde større bevågenhed hos cheferne end indkøb af nye kontormøbler. Bent Stub formåede imidlertid at skabe interesse for de mere eller mindre moderne og halvautomatiske kontormaskiner, skrivemaskiner og meget mere i en grad, så han fik åbnet nogle døre rundtomkring. Først var det med forhandling af Olympia, hvorefter han en gang mere blev headhuntet, nemlig til konkurrenten Olivetti, som spottede den energiske sælger og ønskede ham til at stå for forhandlingen i Herning.

Det blev trædestenen for det kapitel i Hernings erhvervshistorie, hvorigennem herningenserne egentlig har mødt Bent Stub, nemlig Stubs Kontormontering - en virksomhed med skiftende forretninger og øgede aktiviteter fra 1965, og indtil nøglen blev drejet om i 1998.

Den første udstilling blev indrettet i privatboligen i Søndergade, men snart måtte der udvides med et værksted, og det blev i Dalgasgade. Også udstillingen måtte udvides, og så blev der indrettet butik på hjørnet af Bryggergade og Dalgasgade.

Fra boligen i Søndergade havde Bent Stub fået et godt øje til en ejendom i Sølvgade, som det lykkedes at erhverve, og den blev ombygget til en af den tids mest moderne butikker med et smart facadeudtryk. Med etableringen af Dronningens Boulevard og Banegårdscentret måtte denne plads dog rømmes, og turen gik tilbage til Dalgasgade i nummer 13 og 24 med den gamle borgmesterbolig i nummer 13 som det sidste kapitel.

Mistede søn og hustru

Bent Stub havde den sorg at miste sin søn, Claus, som kun blev 50 år, og dermed var der ingen til at videreføre forretningen. Det var stærkt medvirkende til, at Bent Stub afviklede det hele. For 10 år siden havde Bent Stub også den sorg at miste sin hustru, Birgit. Hun havde to år forinden haft en blodprop, som hun ikke kom sig over, og Bent Stub har betegnet såvel forløbet under sygdommen som den efterfølgende tid som hård og opslidende. Men han insisterede ikke desto mindre på at passe og pleje hende den sidste tid i hjemmet. Det var sådan, de to ønskede det.

Birgit havde han mødt ved et tilfælde en dag i Søndervig, men der var tydeligvis så god kemi, at de måtte mødes igen. Det skete på restaurationen Landsbyen i Herning, og de blev gift i Ringkøbing i 1956.

Parret blev partnere ikke kun privat, men også i forretningen. Således stod Birgit for den skrivemaskineundervisning, som det driftige par iværksatte sideløbende med salget af skrivemaskiner. Det skete på en kontorskole i Bredgade, oven på det daværende konditori Trianon.

Forud for sin 90-årsfødselsdag blev Bent Stub ramt af tre blodpropper i hovedet, og det så faktisk ikke så godt ud en periode, men med henvisning til sin militærtid som husar mente han, at det var vigtigt at komme op på hesten igen. Det kom han også og så betids, at det lykkedes at gennemføre en fødselsdagsfrokost med nærmeste venner og naboer - i højt humør og med øl i glasset, som han havde ønsket sig. Denne dag blev et værdifuldt minde for ham.

Den efterfølgende genoptræning bragte ham også på fode igen, om end forløbet og alderen havde sat visse spor. Han nød at sidde i havestuen og følge fuglene, som han flittigt fodrede, ligesom han glædede sig over de ting, som han havde skabt undervejs, herunder huset i Lind, som ved tilbygninger og knopskydninger var blevet en hel labyrint af rum med minder fra et langt liv.

Begravelsen er efter ønske foregået i stilhed 4. december, og Bent Stub er stedt til hvile på Nordre Kirkegård sammen med sin afdøde hustru. KURT-H

Indlæser debat