Bureaukrati eller fagligt skøn?

Udgivet:18. maj 2022, 12.06

Læsetid:4 minutter

Jytte Borg Madsen. Foto: Privatfoto

Af Jytte Borg Madsen. Rønnebærvej 38 Holstebro

SUNDHED Åbent brev til sundhedsministeren.

Kære Magnus Heunicke (S).

Jeg har bemærket, at du ønsker at skaffe flere sygeplejersker, hvilket glæder mig meget. Jeg arbejder som afdelingssygeplejerske og har gennem de sidste flere år på intet tidspunkt kunnet rekruttere det ønskede antal sygeplejersker.

Netop derfor er jeg virkelig frustreret over at opleve hindringer for, at en rigtig god kandidat kan få godkendt sin autorisation. I stedet kræves en ny sygeplejeuddannelse, som for mig at se er spild af samfundets penge - ligesom det vil fratage min afdeling en sygeplejerske i de år, uddannelsen varer.

Findes der ingen mulighed for at gøre undtagelser ud fra en grundig faglig vurdering i stedet for ensidigt fokus på bureaukratiske regler?

Baggrund: I 2019 blev vi i afdelingen spurgt, om vi ville give en evalueringsansættelse til K, som er uddannet sygeplejerske fra Filippinerne. Vi startede med en kort ulønnet praktik for at vurdere, om det ville fungere. Den var en klar succes, så vi bad HR gå videre med at arrangere evalueringsansættelsen og håbede at fastansætte hende, når autorisationen kom i hus.

Vi fik derefter til alles overraskelse besked om, at evalueringsansættelsen ikke kunne bevilges, fordi det var mere end seks år siden, K havde praktiseret sit fag på Filippinerne.

K’s forløb har været som følger:

2009: Kommer til Danmark som au pair. 2011: Får godkendt sin uddannelse, men kan de første to år ikke få ansættelse på grund af manglende opholdstilladelse. 2012: Føder første barn. 2013: Får midlertidig opholdstilladelse, men er på dette tidspunkt på barsel. Søger derefter om evalueringspraktik på sygehusene i Viborg og Randers, men får derfra besked om, at de kræver dansk på A-niveau og engelsk på B-niveau. Tager derfor over de følgende år 10. klasse og HF (HF tages over tre år som enkeltfag, da der på grund af den højere uddannelse fra Filippinerne ikke gives SU).

2019: Får barn nummer to. 2020: Ulønnet praktik i tre måneder hos os med henblik på efterfølgende evalueringspraktik for at få autorisation, men denne afvises, da det er mere end seks år siden, hun arbejdede som sygeplejerske. Afgørelsen ankes og i mellemtiden ansættes K hos os som praktikant for sygeplejerske. 2022: Nyt afslag på anken på baggrund af, hun ikke har praktiseret som autoriseret sygeplejerske gennem de sidste seks år, hvorfor grunduddannelsen anses som forældet. Hendes arbejde som praktikant i vores afdeling tillægges ingen værdi.

Min undren: Jeg har forståelse for, at reglerne om forældelse af grunduddannelser blev indført for at muliggøre, at man kan tage en anden uddannelse, hvis man har ramt »forkert« i første omgang. Jeg mener imidlertid, at det får et skævt resultat, når det bruges så rigidt i forbindelse med tilkendelse af autorisation.

En dansk sygeplejerske kan godt være væk fra sit fag og komme tilbage efter mere end seks år uden at skulle starte uddannelsen forfra. Her går vi ind i et bevidst arbejde med at klæde hende på til opgaven - men det får vi ikke lov til hos K. Jeg forstår ikke, at det ikke er muligt for hende at få en evalueringsansættelse eller anden form for kompetencevurdering - særligt ikke, når et stor del af tiden for hende netop er gået med dygtiggørelse på baggrund af de beskeder, hun fik i 2013.

K har siden 2020 været ansat hos os som praktikant for sygeplejerske. Via ansættelsen har jeg et klart billede af hendes faglige kvalifikationer, der er særdeles tilfredsstillende. Vi har ladet hende arbejde inden for de rammer, en sygeplejestuderende har lov til på afsluttende semestre (det vil sige under en anden sygeplejerskes ansvar).

Det betyder, at hun nu er i stand til at påtage sig alle opgaver, men ikke selv må have ansvaret for dem. Dette har været oplyst i forbindelse med hendes anker. Det er altså ikke manglende arbejdserfaring, men manglede arbejdserfaring som autoriseret, der er begrundelse for afslaget.

Jeg har arbejdet sammen med autoriserede sygeplejersker, som på ingen måde kunne opfylde de samme sproglige krav, som K behersker - ligesom vi med glæde ansætter dansk personale med lavere faglige kompetencer end hendes. Vi er virkelig kede af ikke at kunne benytte hendes fulde potentiale, fordi hun endnu ikke er autoriseret.

For mig at se har K arbejdet frem mod at blive autoriseret, siden hun kom til landet, og har gjort, hvad hun blev bedt om. Jeg synes ikke, vi har råd til at handle på den måde.

Derfor synes jeg, der burde være plads til et fagligt skøn i forvaltningen.

Er du mon ikke enig?

Indlæser debat