Jeg er ked af at være en del af en kommune, med så ringe menneskelig værdisættelse

1. maj 2021, 09.55

Jeanette Kæseler Hoffmann. Foto: PR-foto

PROTESE Tirsdag læste jeg et opslag på Facebook fra en frustreret mor, som ikke kunne forstå den afgørelse, de netop havde modtaget i e-boks fra Herning Kommune.

Kort fortalt: Familien har ansøgt om en ny, men bestemt slags benprotese til deres teenagesøn. Filip, som sønnen hedder, har haft benprotese i cirka fem år, men er nu endelig stor nok til at få en mere avanceret protese. Protesen er anbefalet af de fagpersoner, der gennem flere år har haft ham i deres hænderne og har kunnet følge hans udvikling. Fagpersoner med fokus både på drengens fysiske nødvendighed af et hjælpemiddel samt opmærksomhed på komfort for at undgå diverse negative følgevirkninger. Yderligere har de selvfølgelig også haft det faktum in mente, at det er et ungt aktivt menneske, der skal bruge protesen. Filip reagerede positivt på fagpersonernes forklaring om de mange muligheder, protesen ville kunne give ham. »Nu kan jeg blive, hvad jeg vil«, sagde han med glæde i stemmen.

Desværre varede lykken kort.

Familien ansøgte Herning Kommune om protesen, men fik afslag. I stedet fik de »tilbudt« et langt billigere alternativ, der blandt andet som følge af prisen jo også har langt færre bevægelsesmuligheder. Et alternativ som blandt andet at protesen ikke indretter sig efter Filips gangmønster, han kan ikke løbe med protesen, ikke tage trin over trin på en trappe, og så er den heller ikke vandtæt! Kort sagt en protese, hvor Filip skal indstille sig på et liv på sidelinjen af sine kammeraters udfoldelse!

Nu er mit spørgsmål så: Hvorfor skal det være så svært at få ordentlig hjælp i vores kommune?

Hvorfor bliver de fagpersoner, som har investeret rigtig lang tid på en borger samt har udfærdiget diverse kvalitative anbefalinger, negligeret? Jeg kan godt forstå, at vi som kommune selvfølgelig skal tænke økonomisk. Og her og nu vil vi da også spare x antal kroner og ører ved at bevillige Filip det billige alternativ.

Men med den billige protese, risikerer Filip at få slid og ondt i kroppen grundet gang med en protese, som ikke følger hans naturlige gangfunktion. Han vil ikke kunne følge med sine jævnaldrende kammerater, når de skal til sportsaktiviteter eller koncerter, da hans protese ikke ville kunne holde til det. På sigt kan han blive hæmmet i sit valg af uddannelse, blandt andet fordi bygninger med trapper ville kunne være en for stor belastning og udfordring for hans fysik.

Jeg tror, at sådanne uønskede begrænsninger kan ødelægge den menneskelige psyke. For mig at se, vil de samlede udgifter, som der skal bruges på at samle Filip op på den lange bane, langt overskride den investerings-udgift, der er her og nu.

Lad os i stedet som kommune investere i mennesker og menneskelige værdier. Vi er i forvejen en kommune med store fortalere for sport og udvikling af talenter - hvem ved, måske kunne Filip, med det gåpåmod han ligger for dagen, blive Herning Kommunes svar på Daniel Wagner (verdensmester på 100 meter inden for parasport).

Jeg mener, vi bør investere i de menneskelige styrker og værdier og tro på at rette hjælpemidler kan gøre en forskel.

Jeg tror på, at hvis vi begynder en mere målrettet interesse i de mennesker, der beder om hjælp, samt afsætter tid til at se hele mennesket, og dermed også giver deres følelser værdi, så vil vi se et fald i nogle af kommunens udgifter. Udgifter i form af omgørelse af ankesager, og alt det papirarbejde det medfører. Udgifter samt bevillinger af hjælp til diverse følgesygdomme, som depression og angst grundet manglende forståelse for de følelser, mennesket kommer igennem, når man konstant skal kæmpe for at få den hjælp, man burde have ret til og så videre.

For Filips skyld så håber jeg meget, at Herning Kommune omgør sin afgørelse. Jeg håber, at kommunen vil værdisætte Filips liv og fremtid værdigt, til investeringen af den anbefalede protese. Filip står overfor at skulle starte på efterskole næste sommer; det kunne da være fedt, om vi som kommune kunne bidrage til en god start på Filips ungdomsliv som protesebruger.

Indlæser debat...