Undervisning i Muhammedkrisen

Af Tommy Simonsen. Gefionsvej 28 Skibbild

TEGNINGER Ingen skal være i tvivl om, at jeg hylder vores ytringsfrihed med alt, hvad jeg har i mig. Og dog har jeg den holdning, at danske lærere ikke skal acceptere at undervise i Muhammedkrisen med visning af de billeder, som satte alle muslimske lande i brand.

Det skal ikke være noget, der bare med et pennestrøg kan vedtages i Folketinget, og så skal landets skolelærere fra dag ét frygte for deres egen sikkerhed døgnet rundt. De skal frygte for deres familiers liv og helbred, de skal frygte for elevernes liv og helbred, og de skal frygte for landets sikkerhed.

Fordi vi gennem de seneste 40-50 år har haft nogle vattede politikere, der ikke turde tage fat om nældens rod og fjerne problemet en gang for alle. Der kan først undervises i Muhammedkrisen, den dag alle fra den middelalderlige kultur er sendt på livslang ferie i deres hjemlande, hvor det end måtte være. For vi ved alle, hvordan den slags »mennesker« har det med deres krigeriske kultur, og de giver ikke en døjt for dansk ytringsfrihed og demokrati i al almindelighed.

De slår ihjel for deres mærkværdige lovreligion, og vi kan ikke udsætte skolelærere, deres familier og elever for den slags fare.

Jeg synes, det vil være katastrofalt, hvis der foran alle skoler i Danmark skal stå svært bevæbnede vagter, blot fordi landets »gæster« ligger under for en sygelig lovreligion. Der skal langt skrappere midler til i Danmark, før vi får et samfund, hvor vi selv bestemmer, hvad der skal undervises i.

Som landet ligger nu, er det de fremmede, der sætter dagsordenen. Og det bør vi efter min og mange andres mening sætte en øjeblikkelig stopper for.

Det bliver nødt til at være sådan, at vil man som fremmed ikke respektere reglerne i det land, man er gæst i, har man mistet retten til at være gæst, uanset hvad man kunne blive udsat for i sit eget hjemland. Så har man misforstået gæstebuddet og skal tvinges hjem, uanset hvilke forældede konventioner Danmark er underskrivere af. Man skal ikke kunne gemme sig under »jamen jeg bliver fængslet eller slået ihjel i mit hjemland.«

Det er nok muligt, at man har ret i dette, men det skulle man så have tænkt på, inden man gav sig til at forsøge at lave Danmark om til den slags land, man selv er flygtet fra.

Vi vil ikke have islam som lovreligion her i landet, og hvis man som fremmed ikke kan forstå det, er der kun ét alternativ: Ud øjeblikkeligt uden skelen til ens fremtid i sit hjemland.

Jeg har desværre ikke løsningen til, hvordan vi får råbt vores politikere op, så de kan forstå, det er alvor.

Jeg tror, det var Per Skaarup fra Dansk Folkeparti, der for mange år siden foreslog, at domstolene sendte fremmede kriminelle hjem, uanset hvor farligt det var for dem, og så udfordre de konventioner vi er underskrivere af. Simpelthen tage slagsmålet i menneskerettighedssystemet for at få afprøvet, hvor langt vi kunne gå.

Men som sædvanlig fik det forslag ingen gang på jorden. Og i dag, hvor problemerne har vokset sig vildt store, med utilpassede og kriminelle fremmede, sker der mindre og mindre.

På trods af at den menige dansker råber højere og højere, bliver politikerne mere og mere sky overfor problemet.

Og derfor skal der efter min mening ikke undervises i de famøse tegninger. Selvom det gør ondt i mit frihedselskende sind. Det kan vi simpelthen ikke byde lærere, deres familier og elever på skolerne.