Vil vi have et sundhedsvæsen, må vi også betale sygeplejerskerne for at arbejde der

26. august 2021, 13.49

Kamilla Steiniche Bøje. Foto: Privatfoto

STREJKE Sygeplejerskerne er i strejke. Det kan efterhånden ikke være gået nogens næse forbi. Faktisk har strejken varet i 69 dage og fra onsdag 25. august ramte strejkeudtaget også Herning Kommune. Sygeplejerskerne i visitationen, Akutteamet og Rehabiliteringscenteret er omfattet heraf.

Sygeplejersker skaber sammenhæng i sundhedsvæsenet. Vi har større ansvar end tidligere, mere komplekse patientforløb, specialiserede opgaver og et arbejdspres, som desværre fylder meget på mange arbejdspladser. Sygeplejersker yder pleje og omsorg på et højt fagligt niveau. Faktisk viser undersøgelser, at flere sygeplejersker redder flere liv. Desværre passer den konklusion ikke ret godt sammen med beregninger, som viser, at der i fremtiden, i år 2025, vil mangle 6000 sygeplejersker. Men sygeplejersker oplever, at fremtiden er her nu, for det er allerede både en udfordring at rekruttere og fastholde sygeplejersker. Derfor vil det, hvis ikke problemstillingen løses, komme til at gå ud over danskerne, når de har brug for hjælp i sundhedsvæsenet.

Sygeplejerskerne strejker for bedre arbejdsvilkår og løn, men ikke kun det. Vi strejker også for fremtidens sundhedsvæsen, fordi vi er oprigtig bekymrede. Men der mangler simpelthen politisk interesse og vilje til at forbedre netop sygeplejerskernes arbejdsvilkår og løn svarende til uddannelse, opgaver og ansvar. Kort sagt, så er politikerne nødt til at forstå, at hvis vi vil have et sundhedsvæsen, må man også betale sygeplejerskerne for at arbejde der.

Politikerne afsætter rask væk flere hundrede millioner til opførelsen af supersygehusene, og hvor ekstraregninger endda beløber sig i milliardklassen. Utroligt nok »glemmer« politikerne alt om at rette fokus mod det personale, som med utrolig stor fleksibilitet driver det danske sundhedsvæsen!

Vi har et Danmark, hvor vi gentagne gange hører, at uddannelse betaler sig. Men for sygeplejersker er der mange eksempler, der beviser det modsatte. Jeg nævner blot tre her. For det første, så kender jeg unge ufaglærte, som har taget job som podere og får en timeløn, der er højere end en sygeplejerske. For det andet, så har jeg kollegaer, som tidligere har arbejdet som social- og sundhedsassistenter, men siden hen har taget sygeplejerske uddannelsen. De er gået mærkbart ned i løn, selvom de har taget en længere uddannelse og fået et væsentligt større ansvar. For det tredje, så har jeg kollegaer, som har børn, der netop er blevet studenter og har fået job som blandt andet lærervikarer. Vi taler her om ufaglærte og som ansættes med en højere timeløn end en sygeplejerske. Er der en politiker til stede, som kan svare mig på, hvad meningen er med det? Skal uddannelse ikke netop kunne svare sig?

Lige siden indførelsen af Tjenestemandsreformen og den fejlslagne politisk-bestemte lønindplacering af offentlige ansatte i 1969, har sygeplejersker altså været underbetalt. Faktisk har sygeplejersker et lønefterslæb på 15-20 procent. Uretfærdigheden består i, at mandedominerede fag tilbage i 1969 blev højere lønindplaceret end typiske kvindefag. Det vil sige, at grundlønnen for en nyuddannet folkeskolelærer er 4000 kroner højere end en sygeplejerske, selvom begge har en mellemlang videregående uddannelse. Nogle vil måske spørge; Jamen er der ikke ændret på den reform siden 1969? Og nej, det er der ikke. Politikerne i Danmark holder fast i et både stift og gammeldags system samt fastholder og helt åbenlyst accepterer uligeløn mellem offentlige ansatte med samme uddannelseslængde.

Tjenestemandsreformen blev politisk bestemt, og derfor er det også et politisk ansvar at ændre på den nu. Lige nu. Jeg siger ikke, at der er nogen, som tjener for meget, men der er tydeligvis nogen, der tjener for lidt. En retfærdig løn er et rimeligt krav.

Indlæser debat...