Den døve kommunikations-medarbejder: Det gør noget godt for Huset No7

Huset No7 har efter 10 år ansat sin første kommunikationsmedarbejder. Hun hedder Patrizia Xenia Trillingsgaard Stabel, og hun vil gerne være med til at aflive nogle fordomme om mennesker med et handicap - hun er nemlig døv

Udgivet:18. august 2022, 10.10

Læsetid:9 minutter

1. juni begyndte Patrizia Xenia Trillingsgaard Stabel i sit nye job som Huset No7’s nye kommunikationsarbejder. Et job nogle nok vil undre sig over, at hun kan bestride, for hun er nemlig døv. Men hun har en tolk med 20 timer om ugen, og hvis nogen af gæsterne i Huset No7 står og ser ud som om, de har brug for hjælp, spørger hun dem bare ved at skrive på sin mobiltelefon. - Og det er fint. Det er nemmest på mobilen, for den har vi altid på os. Jeg render ikke rundt med papir. Så sparer vi også papir, siger hun. Foto: Tom Laursen

Marianne R. Eskildsen
Journalist| mre@herningfolkeblad.dk

I de 10 år, Huset No7 har eksisteret, har huset aldrig haft en kommunikationsmedarbejder. Nu har det fået én - Patrizia Xenia Trillingsgaard Stabel - og hun er døv.

- Folk synes, det er helt vildt, vi har en kommunikationsmedarbejder, der er døv. Men kommunikation er så meget mere end sprog, og Patrizia kan føre det ud i livet, som vi har i vores hoveder, uden at vi behøver snakke sammen. Det udtryk, vi gerne vil give i Huset No7, løste Patrizia faktisk fra dag ét. Det er så fedt, siger husets leder Line Hillerup, mens tolken, Birgit Gyldenlev Mortensen, oversætter til tegnsprog.

Line Hillerup kunne hurtigt mærke, at det var et godt match, da Patrizia Stabel var til samtale.

- Og jeg var helt forelsket - jeg kunne mærke, at det var et godt match, da jeg kom ind ad døren, siger Patrizia Stabel.

Ikke uden en tolk

Patrizia Stabels handicap blev opdaget, da hun var to år, så hun er vokset op med tegnsprog.

Det er også ved hjælp af tegnsprog og en tolk, at hun har gennemført en HF-uddannelse samt uddannelsen til multimediedesigner på IBA Erhvervsakademi Kolding.

- En tolk er alletiders mulighed for at kunne gennemføre en uddannelse. Jeg kunne ikke have gjort det uden at have en tolk med, siger Patrizia Stabel.

Det oplevede hun i København på uddannelsen til beklædningshåndværker, som var den første uddannelse, hun begyndte på.

- Det var hårdt. Det var svært at få en tolk. Jeg gik i en sød klasse, som skrev noter til mig. Men til sidst var mine ressourcer brugt fuldstændig op, siger hun.

Så hun droppede ud.

- Jeg har også søgt andre uddannelser, for jeg vidste ikke helt, hvad jeg ville, men jeg er meget kreativ, så jeg søgte ind på billedkunst på Århus Kunstakademi. Men der var 200 ansøgere, 20 kom til samtale, 10 kom ind, fortæller hun.

Hun var også omkring designskolen i Kolding, men hun søgte aldrig ind, for kort tid efter fik hun besked om, at hun var optaget på multimedieuddannelsen, som hun afsluttede i 2020.

- Jeg har været enormt heldig at få mit drømmejob her, siger Patrizia Stabel og lægger en hånd mod brystet.

20 timer om ugen har Patrizia Xenia Trillingsgaard Stabel en tolk med på arbejde. Det er til venstre Birgit Gyldenlev Mortensen, selvstændig tolk fra Vildbjerg. Udover at være tolk for Patrizia Stabel, er hun også tolk på sygehuset, til skole-hjem-samtaler og på uddannelsesinstitutioner. Til højre er det kulturhusleder Line Hillerup. Foto: Tom Laursen

Den røde tråd

Egentlig havde Huset No7 slet ikke afsat penge til en kommunikationsmedarbejder i budgettet. Men det lykkedes via Isbryderordningen, som er en særlig løntilskudsordning til nyuddannede med et handicap.

- Så har vi et halvt til et helt år til at finde en permanent løsning, siger Line Hillerup.

Baggrunden for at ansætte en kommunikationsmedarbejder er, at Huset No7 længe har haft et ønske at få nogen til at varetage husets samlede kommunikation udadtil. Tidligere har ansvaret ligget hos den enkelte medarbejder.

Og ifølge Patrizia Stabel manglede der en rød tråd i kommunikationen, som matchede alt det, der sker i Huset No7, og hvordan det føles at være der.

Det forsøger hun at kommunikere ud via primært sociale medier, Facebook, Instagram og hjemmesiden.

Her laver hun opslag om nyheder, om hvad der sker i huset, og hvordan huset kan bruges.

- Og jeg er meget visuel. Jeg bruger jo øjnene, ikke ørerne, så jeg ser flere detaljer, og hvad I ønsker og vil i huset, siger hun.

- Det, vi har i hovedet og ønsker at formidle, sender Patrizia ud, alle de steder vi bruger kommunikation, og det har bestyrket vores viden om, at det er et skidegodt match, siger Line Hillerup.

Ingen fordomme

Det er endda ikke kun kommunikationen udadtil, der er blevet forandret. Patrizia Stabel er også årsag til, at den interne kommunikation i Huset No7 er blevet det.

- Før talte vi i munden på hinanden og hen over bordet. Men fordi Patrizia er døv, så er vi nødt til at tale sammen på en anden måde. Det har ført rigtig meget godt med sig, siger Line Hillerup.

- Jeg oplever også, at mange slet ikke lægger mærke til, at jeg har en tolk med. De kommer bare og snakker og så - ja, så sidder der en tolk. Jeg mærker ingen fordomme, understreger Patrizia Stabel.

- Jeg falder bare ind.

- Folk er openmindede og gode til at tage imod, men jeg tror, det er din egen fortjeneste, siger Line Hillerup.

- Jeg følte mig virkelig velkommen lige med det samme. Det handler også om at være åben selv, siger Patrizia Stabel.

Helt naturligt

Faktisk har det ikke rigtig givet nogle vanskeligheder, at Patrizia Stabel er døv.

- Jeg har ikke på noget tidspunkt tænkt, at det var besværligt, siger Line Hillerup.

- Anderledes, men ikke besværligt. Patrizia kan jo ikke lave et Instagram-indslag på video, hvor hun filmer og taler, men så filmer Patrizia bare, og Kristina (kulturhusmedarbejder Kristina Spanggaard Kaspersen, red.) taler. Det kommer helt naturligt, for vi ved, at Patrizia ikke kan tale og høre, så vi er indstillet på at finde andre løsninger fra starten, siger hun.

- Man behøver heller ikke altid tale på en video. Korte videoer af den mad, cafeen serverer i dag, behøver for eksempel ikke være med lyd, siger Patrizia Stabel.

- Selvfølgelig ville det have været svært, hvis Birgit (tolken, red.) ikke var her, men Birgit er her kun 20 timer, så de sidste 17 klarer vi os ved at skrive sammen. Plus vi har lige fået tilbudt 15 timers gratis tegnsprogsundervisning til fem-seks medarbejdere, der arbejder sammen med Patrizia, siger Line Hillerup.

- Et par af dem er også ved at lære håndalfabetet, men er det svært, skriver vi bare sammen, siger Patrizia Stabel.

Patrizia Xenia Trillingsgaard Stabel har gået på uddannelsen til beklædningshåndværker, så hun ved, hvordan hun skal fremhæve de muligheder, der er i nogle af de kreative værksteder i Huset No7. Foto: Tom Laursen

Ingen overhensyntagen

Selv om Patrizia Stabel er døv, så er det et meget ligeværdigt ansættelsesforhold. Huset er vant til, at ansatte med handicap har nedsat arbejdstid og forskellige skånebehov. Men sådan er det ikke for Patrizia. Hun arbejder for eksempel på fuld tid, ligesom de øvrige medarbejdere.

- Vi oplever ikke på nogen måde at skulle kompensere - Patrizia er bare døv. Det er bare sådan, siger Line Hillerup.

- Det eneste jeg ikke lige kan, det er at høre, siger Patrizia Stabel.

- Heldigvis kan jeg søge om at få en tolk med til sociale aktiviteter også. Døve har en timebank med syv timer om året, som vi kan bruge. Derudover betaler vi selv, siger Patrizia Stabel.

- Du var for eksempel med ude og spille padeltennis uden tolk. Det fungerede fint. Vi var seks på banen, tre på hvert hold, og ingen tænkte over, at du var døv, for indimellem råbte vi til dig: »Patriziaaaaa - tag deeen!!!« siger Line Hillerup højt.

Drop fordommene

Fordomme er der ellers nok af indenfor handicapområdet.

Patrizia Stabels mand, som også er døv, har den samme - brede - uddannelse som hun. Men han har haft svært ved at finde arbejde indenfor sit fag, så han har søgt helt andre veje og er netop blevet ansat på slagteriet i Horsens.

- Han har oplevet utroligt mange fordomme, når han søgte arbejde. I dag, hvor så meget er digitalt, er der ellers mange muligheder for at få arbejde som døv, siger Patrizia Stabel.

- Jeg håber, at mit eksempel kan være med til at mindske nogle fordomme, så nogle arbejdsgivere bliver mere modige til at prøve noget nyt. Man behøver ikke være bange for at ansætte en døv. Tit, når der står i en ansøgning, at man er døv, så kommer man slet ikke til samtale, siger hun.

Patrizia Stabel kender også nogle, der ikke skrev i ansøgningen, at de er døve. De blev kaldt til samtale og mødte op med en tolk.

- »Hvorfor har du ikke skrevet, at du var døv«? spurgte arbejdsgiveren. »Jamen, var jeg så kommet til samtale?« »Mjaaae« - de får aldrig et ærligt svar. Så skal man skrive det eller ej? Jeg har ikke lyst til at skjule det, men jeg vil også gerne have arbejde, siger Patrizia Stabel.

På toppen af verden i sit drømmejob. Foto: Tom Laursen

Døve sludrer

Line Hillerup fortæller om et stort medicinalfirma, som ansatte en døv, og som oplevede det samme som Huset No7.

- Det giver noget godt til arbejdspladsen. Man kommer til at lytte til hinanden på en anden måde. Og så har vi jo meget erfaring med, at der altid er plusser ved, at vi ikke ligner hinanden alle sammen, siger hun.

Patrizia Stabel bemærker, at hvis døve får job på et lager, er de endda mere effektive medarbejdere:

- Døve sludrer på samme måde som hørende, men på et lager skal man bruge sine hænder, så vi falder ikke i snak, siger hun.

Hvis der snakkes på kontoret i Huset No7, bliver Patrizia Stabel heller ikke forstyrret, sådan som andre nemt kunne blive det.

- Du kan fordybe dig på en anden måde, end vi kan, og du lader dig ikke forstyrre af nogen, der går forbi, siger Line Hillerup.

- Ja, jeg glemmer tit frokost, siger Patrizia Stabel og smiler.

- Det er en fantastisk oplevelse. Vi er glade for Patrizia, for den hun er, og det hun kan. Det er punktummet, og ikke så meget andet. Det er et godt match, siger Line Hillerup.

- Ja, det er fedt, når det lykkes, og når fordommene bliver lagt væk, er man også mere åben, siger Patrizia Stabel.

Paraderne nede

Patrizia Stabel refererer til en artikel, hun har læst om en undersøgelse af, hvilken type ansøger arbejdsgivere afviste. Døve lå på en tredjeplads for, hvem de ville afvise.

- De ville hellere ansætte en tidligere misbruger eller en med en depression, som havde været langtidssygemeldt, end en velfungerende døv. Det er ærgerligt. Hvorfor prøver de ikke personen af? spørger Patrizia Stabel.

- Jeg tror, at når vi taler om fordomme - så er én af vores styrker her i Huset No7, at vi er vant til at se, at det kan lykkes, uanset hvilke skavanker man kommer med. Vi har set det lykkes mange gange, så vi har paraderne nede, siger Line Hillerup.

- Nogle kan så kigge på os udefra og sige, »ja, ja, Huset No7 er vant til, at alle bøvler med noget«, men det er altså ikke derfor. Det har bare været nemt. Det er rigtigt, at vi er vant til at forholde os til skånehensyn, men Patrizia ville falde ind på en hvilken som helst arbejdsplads.

Patrizia Xenia Trillingsgaard Stabel

Patrizia Xenia Trillingsgaard Stabel er 30 år, gift og mor til en datter på 21 måneder.

Hun er oprindeligt fra København, men så mødte hun sin kommende mand, som er fra Herning og flyttede hertil.

1. juni blev hun ansat som kommunikationsmedarbejder i Huset No7.

Patrizia Xenia Trillingsgaard Stabel fik jobbet via Job Vision, et landsdækkende konsulenthus, som samarbejder med Jobcentret i Herning.

Der tages indbydende billeder af cupcakes til de sociale medier. Det behøver man ikke være hørende for at kunne gøre. FotO: Tom Laursen