Økonomer advarer mod at skære et år af kandidatuddannelser

/ Ritzau /

KØBENHAVN Regeringen vil efter anbefaling fra Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen skære et år af op mod halvdelen af universiteternes kandidatuddannelser.

Det skal give en økonomisk gevinst, som skal skabe rum for nye uddannelsesinvesteringer.

Men ifølge flere økonomer er regeringens beregninger behæftet med store økonomiske risici. Det skriver Akademikerbladet.

Ifølge professor ved institut for Økonomi på Aarhus Universitet (AU) Christian Bjørnskov får det store konsekvenser for de studerende, der vil skulle gennemføre en kortere uddannelse.

- De effekter, vi har dokumentation for, er, at de nyuddannede, som får kortere uddannelse, får lavere løn og er mindre produktive.

- Og det, reformkommissionen regner med kommer til at opveje det, er rene fugle på taget. Det er ikke noget, vi har dokumentation for, vil ske, siger han til Ritzau.

Heller ikke økonomiprofessor og tidligere overvismand Michael Svarer eller Michael Rosholm, professor i økonomi ved AU, mener, at reformen vil give de ønskede effekter.

- Jeg tror, at det kan have ret uheldige konsekvenser for uddannelserne og dermed potentielt for velstandsniveauet i Danmark, siger Michael Svarer til Akademikerbladet.

Christian Bjørnskov siger, at mens kommissionen på den ene side forventer, at de nye uddannelser umiddelbart skader samfundsøkonomien, så antager kommissionen også, at dynamiske effekter fra de kortere kandidatuddannelser på sigt vil gøre dem langt mere produktive.

Reformen skærer uddannelserne fra 120 ECTS til 75 ECTS.

Konkret vurderer kommissionen, at hvis 45 procent af alle to-årige kandidatuddannelser forkortes, vil det medføre et tab på syv milliarder.

Det skyldes, at kortere uddannelser vil give lavere lønninger og et fald i skatteindtægter.

Men tabet opvejes af "mere kvalitet og uddannelsesrelevans" i de nye et-årige uddannelser. Det anslår kommissionen, kan øge produktiviteten med 14 milliarder kroner.

Christian Bjørnskov mener dog, det er ukonkret og svært at ville bruge penge på kvalitet.

- Hvordan man gør det, ved jeg ikke. Der er ikke noget, der tyder på, at kvalitet i uddannelse er et ressourceproblem, siger han.

Forbeholdt kritikken siger Nina Smith til Akademikerbladet, at nye reformveje ofte er forbundet med usikkerheder. Og reformkommissionens vurderinger kalder hun "bedste mands bedste bud".

- At vi ikke med sikkerhed kan regne på de mulige effekter af et så gennemgribende forslag som dette, bør ikke i sig selv forhindre os i at gøre det.

- Hvis vi kun tør gribe ud efter reformer, hvor vi har håndfast viden om effekterne, bliver værktøjskassen alt, alt for lille, siger hun.

/ritzau/