Folkebladets journalister svarer: Sådan bor vi selv

Jette Bentsen, redaktionschef:

- Jeg bor i et kædehus i udkanten af Skjern med en å i baghaven. Siddende i min sofa kan jeg se åbne marker, og naturområdet Skjern Enge er kun en gåtur borte. Liguster-kvarter er ikke rigtig mig; jeg elsker højt åbne vidder - også bogstavelig talt.

Jacob Hove, debatredaktør:

- Jeg er for tre år siden flyttet fra en lejlighed i Herning centrum til hus i Gjellerup. Vi har fået mere plads og er tættere på naturen og længere fra de larmende barer, som vi ikke bruger længere, da vi har fået en datter. Vi har fået gode naboer, der også har børn, og så er vi blevet haveejere, hvilket giver nogle skønne muligheder især om sommeren.

Læs også

Besøg på Søglimt Plejecenter: Her er mulighed for at holde fest

Mathias Guldberg, journalist på Rundt om Herning:

- Jeg bor i Aarhus C i en lejlighed sammen min kæreste. Vi kan godt lide at gå ud til Aarhus Ø med barnevognen. Der er en fantastisk flot udsigt. Efter jeg har fået min søn, er jeg begyndt at bruge byen lidt anderledes - der er blevet skruet lidt ned for storbylivet, og i stedet bruger jeg naturen mere.

Læs også

Lige midt i Herning: 45 år i samme boligblok

Kenneth Kristiansen, journalist på sportsredaktionen:

- Jeg bor i en lejlighed i vestbyen sammen med mine to teenage-børn. Det er en dejlig kombination af at være nogenlunde centralt i Herning og samtidig i et roligt område. Og så er der den meget vigtige fordel, at jeg hverken har langt til eller hjem fra Herning Rocker.

Læs også

Stor fotoserie: Kom med ind i den tidligere Nybo Station - og se charmerende hjem

Mikkel Korsgaard Christensen, egnsredaktør på Ikast-Brande-redaktionen:

- Jeg bor i et etplans-parcelhus i Ikast, som blev totalrenoveret - og som fik en tilbygning i 2012. En sjov detalje ved huset er, at den tidligere håndboldspiller Lærke Møller og fodboldspiller Thomas Enevoldsen har boet i huset tidligere. Et af mine yndlingssteder er vores forhøjede træterrasse, hvor man kan sidde i et loungeområde og kigge ud over haven.

Læs også

Bygger legehuse i Ejstrupholm: De små har også boligdrømme

Kenneth Meinby Sørensen, journalist på Herning-redaktionen:

- Jeg bor i en gammel murermestervilla fra 1934 i hjertet af Herning. Min kone og jeg faldt pladask for det charmerende hus, som har en dejlig, lille og lukket have. Huset var renoveret, men vi har også selv gjort en del gennem årene. Lige nu er vi i gang med et større projekt med at gøre kælderen i stand, blandt andet så vores to børn kan få fornøjelse af et rum til hygge, spil og fest.

Nana Mathilde Mortensen, journalist på magasin-redaktionen, Herning:

- Jeg bor i et lille rækkehus i Herning med Knudmosen som baghave. Det giver en fred og ro for mig, at huset er placeret så tæt på skoven. Det bedste ved mit hus er helt klart, når jeg kigger ud på fuglefoderbrættet og kan se skovens fugle spise lige uden for vinduet. Det er så fedt.

Kim Stoltenberg Hansen, journalist på erhvervsredaktionen:

- Jeg bor - meget mod mine egne forventninger - i en villa i Lind. I hele mit liv har jeg boet i etagebyggeri det indre Aarhus og København og har klasket mig på lårene over at skulle bo i forstaden. Det sjove er, at jeg elsker det, og jeg har utroligt søde og hjælpsomme naboer. Det er så børnevenligt et sted, og børnene kan selv fise over til vennerne og over på boldbanerne. Det ved jeg, at mine venner på stenbroen ikke kan - de skal hele tiden holde øje med deres børn og formalisere det med at kalde det »legeaftaler«.

Mette Christensen, journalist på Videbæk-redaktionen:

- Jeg bor på et nedlagt landsted i Højmark, som er en lille by vest for Videbæk. Når jeg står i mit køkkenvindue, kan jeg kigge ud over skov, marker og himmel, lige så langt øjet rækker. Der er hverken lyskryds eller neonskilte, der generer. Der er bare grønt året rundt. Der er masser af fuglefløjt og ro - men heller ikke langt til naboerne. Det bedste ved huset er lysindfaldet.

Henrik Øster-Jørgensen, kulturjournalist:

- Jeg bor i en ejerlejlighed i Østergade. Proppet med palisander. Den mørke træsort går aldrig af mode hos mig. Jeg vil altid bo i midtbyen, for jeg elsker byens puls. Man er tæt på det hele. Jeg har 10 sekunder til arbejde. 20 sekunder til barerne. Jeg bor tæt ved en bager, pizzamanden, teatret og kongrescentret. Når der er »langt« til noget, så taler vi bare ned til Føtex og Fermaten. Byen er fuld af liv, ikke larm. Der sker jo trods alt ikke helt så meget i Herning som i New York, så det er fedt at bo lige midt i, hvor det sker.

Tobias Tange Jepsen, erhvervsredaktør:

- Jeg bor i en lejlighed på Parkvej på lige knap 100 kvadratmeter. Det er en lejlighed i stueetagen, og den har Hernings nok største altan. Det er sådan, at man kan spille ølbowling på den - i fuld længe - det er vigtigt. Lejligheden har mange vinduer med et godt lysindfald, og så ligger den rigtig godt. Der er fem minutter fra byen og fem minutter fra Herningcentret, men det ligger egentlig ret tilbagetrukket fra trafikstøjen.

Bo Lundgaard, journalist på Herning-redaktionen:

- Jeg bor i et arkitekttegnet hus, og det er sjovt, for en dag ringede arkitektens datter og hendes søn på døren. Hun spurgte, om de måtte komme ind og se hendes fars værk. Det måtte de selvfølgelig gerne. Huset var engang med i en boligreportage i Bo Bedre. Den tidligere ejer efterlod et eksemplar af boligmagasinet til os, men det var slidt, og der var klippet i det, så jeg måtte købe hele årgangen af Bo Bedre fra det år, reportagen havde været bragt, for at få fat i præcis det nummer. Det er sjovt at have og vise frem, når vi har gæster.

Marianne R. Eskildsen, journalist på Herning-redaktionen:

- Jeg bor i lejlighed med udsigt til høje træer. Det gør mig glad, at jeg ikke kigger ind i et andet etagebyggeri. På væggen i min stue hænger et lille, broderet billede af Ringkøbing-pigen. Jeg er fra Ringkøbing, og jeg har arvet billedet efter min mormor og morfar, som boede i Søndervig. Billedet er fyldt med lutter gode minder om dem og om min barndoms ferier ved havet.

Jørn Just Kristensen, sportsredaktør:

- Jeg bor med min hustru og to børn i hjertet af Herning i en villa fra 1950. Den er relativt nyrenoveret, og vi er især glade for den høje kælder, som har gulvvarme og faktisk udgør halvdelen af husets areal. Vi har en fin udestue, som ligger forskudt for huset, og herunder er et værksted, som jeg er blevet overraskende glad for. Som husejer er man nødt til at lære at fikse noget af det, der måtte opstå. Senest har jeg skiftet et brusearmatur - det var lettere, end jeg troede.

Ole Bitsch, journalist på sportsredaktionen:

- Jeg bor i et rækkehus i den sydlige ende af Ikast. Det er et hus på 113 kvadratmeter, der passer rigtig fint til mig og min datter. Det er kun 12 år gammelt og er i fin stand. Det er jeg godt tilfreds med, da jeg ikke er den store handymand. Jeg er især glad for husets lysindfald i køkken-alrummet, og så er der både en lille have og to små terrasser, som også vækker glæde.

Brian Kjær Andersen, Herning-redaktør

- Jeg bor i Gjellerup i et klassisk et-plans parcelhus fra 1970’erne. Vi er egentlig ikke specielt meget havemennesker, men vi prioriterede for nogle år tilbage at lave haven om og fik samtidig åbnet terrassen. Det er siden blevet yndlingsstedet, og her bruger vi meget tid - især om sommeren. Her kan vi slappe af og se ud over haven.

Merete Riis Jensen, journalist på Ikast-Brande-redaktionen:

- Jeg bor i en lejlighed i Silkeborg. Det bedste ved den er lyset, der kommer fra vinduerne, som næsten går fra gulv til loft. Jeg har aldrig boet et sted med så meget lys før, og jeg nyder det virkelig. Mit yndlingssted i lejligheden er min altan, hvor der er sol fra morgen til eftermiddag - når ellers solen skinner!

Thomas Damm, journalist på sportsredaktionen:

- Jeg bor i et almindeligt villakvarter i Hammerum i et helt almindeligt parcelhus, som vi fik bygget for 16 år siden. Der er ikke noget særligt ved det - men det er jo mit hjem! Det er vores hjem - det er dér, vores børn er vokset op. Haven er endelig ved at være vokset godt til, og det er dejligt om sommeren.

Thomas Færch Kvist, nyhedsredaktør:

- Jeg og familien bor i et parcelhus i et nybyggerkvarter i Snejbjerg. Vi har et relativt stort køkken-alrum, som helt klart er mit yndlingsspot i huset. Det er boligens hjerte og puls og stedet, hvor vi som familie næsten altid er samlet. Det er der, vi hygger, laver mad, snakker, skråler og skåler. Min nemesis er til gengæld hækken, som jeg ikke kan få til at gro. Det er vildt frustrerende.

Jens Kristian Lynderup, egnsredaktør Videbæk:

- Jeg bor i et hus i Videbæk. Og det sjove er, at først boede vi til leje i huset, derefter ejede vi halvdelen af det, og nu ejer vi det hele. Og dem, som vi startede med at bo til leje hos, sluttede med at bo til leje hos os. Grunden er ret stor, så vi har vores egen park med en sø, og ude i søen er der en ø. Den hedder Jakobs Ø efter vores yngste søn, og i parken har vi også Andreas’ Plads og Anne Louises Træ, som er opkaldt efter vores andre børn.

Jan Briks Kjærside, journalist på Rundt om Herning:

- Jeg bor i et fritliggende rækkehus i Holstebro, som jeg synes, vi har fået indrettet rigtig hyggeligt i en minimalistisk stil. Vi har to forskellige terasser og en masse hemse. Mit favoritsted er vores stuehems, hvor man kan sidde og for eksempel læse, mens man har frit udsyn ud over stuen

Henrik Ole Jensen, fotograf:

- Jeg bor sammen med min familie i Sunds i et parcelhus, vi købte for seks år siden. Vi var rundt og se på en del huse. Der var ikke lys nok i dem. I vores hus kommer lyset ind fra to sider i stuen. Det kan jeg godt lide. Stuen er mit favoritrum i vores hus. Vi har også en have. Den er fruens ansvar. Da vi købte huset, sagde jeg til min kone, at hun skulle passe haven, så skulle jeg nok slå græsset.

Palle Heering Nielsen, journalist på Herning-redaktionen:

- Jeg bor til leje i Hernings midtby. Det er dejligt tæt på mit arbejde. Da jeg blev ansat på Herning Folkeblad, tænkte jeg på at købe egen bolig. Dengang var boligpriserne på vej op, så kom finanskrisen, og siden er det ikke blevet til noget. Det bedste rum i min lejlighed er køkkenet, fordi jeg godt kan lide at lave mad. Jeg kan bruge mange timer på at lave mad, mens jeg lytter til musik. Tiden forsvinder bare. Selv om jeg bor i midtbyen, mærker jeg ikke noget til støj. Den er tværtimod blevet mindre, efter bybusserne blev elektriske.

Jesper Wind, journalist på Herning-redaktionen:

- Jeg bor i hus på Kikkenborg, efter vi for nogle år siden valgte at flytte i noget mindre. Der er dog stadig plads til, at ungerne kan komme hjem fra Aarhus og Lissabon på besøg. Vi har jernbanen i baghaven. Den bander jeg nu ikke langt væk, for det tager kun to sekunder for toget at hvisle forbi. Det mest umulige indkøb til huset var en maler-sprøjtepistol til at male hegn med. Det sviner helt vildt. Jeg synes en malerpensel ville have været nok ...

Laila Kempel, journalist på Ikast-redaktionen:

- Jeg bor på landet sammen med min familie. Vi elsker at være anderledes og gøre tingene på vores egen måde. Vores skraldespand bor i et rundt flere meter højt skilderhus med zink-tag. Da vi ved årsskiftet skulle have en ekstra beholder så lavede vi blot endnu et skilderhus og venter nu kun på, at »garderne« flytter ind og holder indbrudstyve på afstand. Vi har verdens bedste og hjælpsomme nabo, der truede med at lukke rotter ud på vores grund, hvis vi gjorde alvor af tankerne om at flytte til noget større. For hvem ville købe en rottebefængt ejendom? Derfor byggede vi om og til, og har ikke fortrudt.

Lene Toksvig, magasinredaktør:

- Jeg bor i et ældre byhus i Herning - opført af en tømrermester, så det er med indbyggede skabe, der følger det skrånende loft og med døre i specialmål. Det er nok det, man vil kalde et hus »med sjæl«. Og så kan jeg virkelig godt lide min lille have, hvor morgensolen rammer min havetrappe, hvor jeg kan sidde og få en kop morgenkaffe i solen. Det er dælme dejligt!

Martin Hove Thomsen, journalist på Herning-redaktionen:

- Jeg bor i en lejlighed i midtbyen og er rigtigt glad for, at jeg kan nå op på arbejdet på fem minutter, på gåben. Og så er der jo heller ikke langt hjem fra Gadespejlet. Jeg kan godt lide at bo midt i byen, for så er der jo ikke langt til noget som helst. Og heldigvis er lejligheden ikke så stor, så der er ikke så meget, der skal gøres rent.

Lene Sejerkilde, navneredaktør:

- Bor i et af Hernings små smørhuller - en rolig gade midt i byen med et godt naboskab. Vores halve dobbelthus har en - næsten - arbejdsfri lille have med plads til både solkaffe og rabarberbed. Og det, der måske kunne mangle i åbne vidder, får vi i rigt mål suppleret med omkring træhuset ved Vesterhavet.

Thor Ølgaard Hansen, journalist på Herning-redaktionen

- Jeg bor i en lejlighed i Aarhus V, hvis interiør-niveau passer med min praktikant-løn. Det vil sige, at der ikke er meget at skrive hjem om - udover min kære Kay Bojesen-måge, der hænger over døren ud til altanen, hvorfra den kan skue ud over Aarhus’ bakkede baghave.

Camilla Abildgaard Norup, egnsredaktør:

- Jeg bor i et nybygget funkishus i Sunds, og det betyder jo, at huset er bygget så det passer lige præcis til vores lille familie. Adressen hedder »Sølunden«, og det lyder jo fornemt, men i virkeligheden er det ikke Sunds Sø, vi har i baghaven - det er omfartsvejen. Alligevel ligger huset på den helt perfekte plet, omgivet af de bedste naboer, man kunne ønske sig.

Vibeke Larsen, chefredaktør:

- Jeg bor sammen med min kæreste i en bungalow i Fruehøj/Fredhøj-kvarteret i Herning. Det er en dejlig bydel, og vi er glade for at have både slagter og bager lige om hjørnet - og cykelhandleren. Selv om vi bor tæt på både gågaden, Møllegade, Vestergade og Gl. Landevej, er her forbavsende og dejligt stille - undtagen når Sct. Johannes Kirke åbner lugerne, og den gigantiske klokke bamler løs. Det fascinerer mig næsten dagligt, at tårnet i sin tid blev opført som kombineret klokke- og vandtårn. Det er typisk Herning.