Læserbrev om Scary House i herningCentret: Kan det ikke være skadeligt for børn?

8. oktober 2019, 11.03

Scary House er en udstilling på 90 kvadratmeter spøgelseshus, hvor levende skuespillere skaber uhyggen. Foto: Pr-foto

FORLYSTELSE I Herning Folkeblad var der torsdag 3. oktober en meget tankevækkende artikel på side to.

Den vil jeg gerne rose den pågældende journalist for. Men læsningen af artiklens indhold, om et spøgelseshus ved navn Scary House, som i efterårsferien fremvises for både børn og voksne i herningCentret, har gjort mig meget foruroliget.

Ja jeg burde måske skrive, at det har fremkaldt harme hos mig. Og selv om sagen ganske givet kan være kontroversiel, vil jeg gerne fremføre nogle kommentarer herom til avisens læsere.

Først vil jeg fastslå, at jeg glæder mig over, at offentligheden - via Herning Folkeblad - har fået mulighed for at få indblik i, hvad børnene kan blive udsat for ved dette arrangement.

I punktform vil jeg anføre følgende:

Det engelske ord »Scary« har ifølge mine opslag i forskellige ordbøger flere betydninger. Bland andet: skræmmende, uhyggelig, foruroligende og ængstelig. Derfor bør alle forældre til mindreårige børn være klar over, at det anførte spøgelseshus på dansk med rette kunne kaldes »Angstens hus« eller en lignende betegnelse.

Om arrangementet er der i avisartiklen anført blandt andet følgende udtalelser af centerchef Kim Lauridsen: »Der kommer det fedeste setup med et 90 kvadratmeter stort spøgelseshus med levende spøgelser. Der er skuespillere, som laver sjove ting«…. »Der er fire forestillinger om dagen…og spøgelseshuset er både for børn og voksne. Jeg garanterer skrig inde fra huset, og det passer ind til halloween …..«

Det foto, der var bragt i forbindelse med den nævnte avisartikel, fortæller nok meget mere end mange ord, så jeg vil anbefale flest mulige læsere at finde torsdagsavisen frem, hvis min fremstilling af arrangementet giver anledning til tvivl eller spørgsmål om indholdet.

Jeg er fuldt ud klar over, at jeg skal belægge mine ord med stor omhu, især når der er tale om et følelsesladet område. Men jeg vil gerne stille et par spørgsmål: »Er det ikke en grænseoverskridende handling at tage børn med til dette arrangement, når man ikke på forhånd har mulighed for at vurdere, hvad børnene rent faktisk vil blive præsenteret for af de levende skuespillere. Og hvem skal udøve en »kvalitetskontrol«, som sikrer, at børnene ikke bliver påført angstfremkaldende oplevelser ved mødet med disse »levende spøgelser?«

Mit sidste spørgsmål er dette: »Hvad sker der inde i hovedet på børnene i den alder, når de udsættes for den slags skuespil? Eller udtrykt med andre ord: »Hvad sker der i det ukontrollerede område af sjæle- og følelseslivet?«

For klarheds skyld vil jeg anføre, at jeg på ingen måde ønsker at opfordre til en boykot af herningCentret som indkøbssted. Jeg overlader trygt til hver enkelt læser at finde ud af, hvor man vil handle.

Immanuel Fuglsang. Foto: Tom Laursen