Byrådsmedlem: Derfor gik vi fra forliget

Lone Nielsen

byrådsmedlem i Herning Kommune for Borgerlisten

BUDGET Det var en svær beslutning, da jeg på Borgerlistens vegne ikke kunne tiltræde budgetforlig. Jeg ser stadig store budgetmæssige udfordringer, hvorfor vi ikke kan stå på mål for den overordnede prioritering. Udfordringer som i min optik kunne have været løst, særligt når vi får flere indtægter via skattestigningen.

Borgerlisten var indstillet på at sluge nogle kameler i en kompromisløsning, og vi ville meget gerne have været med i et forlig. Det afgørende omkring at forlade forliget var, at jeg ikke kunne få forhandlet en garanti for, at forligspartierne ved regnskabsafslutninger skal forholde sig til eventuelle underskud, så vi ikke kommer ud i nye sparerunder. Den garanti kunne jeg ikke få.

Der er områder, der fortsat er underfinansieret, og der er områder, hvor der hersker stor økonomisk usikkerhed. Særligt handicap og psykiatri samt området for børn og forebyggelse er udfordret. Forligspartierne tilfører godt nok 15 millioner kroner til serviceområde 16 (børn, forebyggelse), men det lukker kun »et hul«, der lige nu vokser. Derfor ser jeg en stor risiko for, at de både i 2023 og 2024 kommer ud med et underskud i regnskabet.

Der tilføres ingen midler til handicap og psykiatri, der samtidig ikke demografi-reguleres. Her ser jeg også en risiko for, at der kommer røde tal på bundlinjen ved regnskabets afslutning.

Folkeskolerne får i forliget tilført 5,4 millioner kroner i 2024, stigende ud i overslagsårene. Dette er selvfølgelig positivt, da det er bedre end at spare, men man skal huske, at der i 2024 i forvejen er indlagt en besparelse på 5 millioner kroner på området, så det er sådan lidt, vi tager, og vi giver princippet, der udspiller sig her. Jeg anerkender, at der er signaler fra forligspartierne om at ville investere i folkeskolen, men folkeskolerne burde have haft væsentligt mere allerede i 2024, så vi kunne forebygge stigningen af børn, der mistrives og styrke kvaliteten i undervisningen.

På ældreområdet er der usikkerhed for om de 20 millioner kroner, der tilføres, er nok til at løfte opgaven. Samtidig er det også usikkert, om regnskaberne holder for i år, hvad jeg godt kan tvivle på.

Underskud på regnskaberne betyder nye besparelser, og nye besparelser kan vi fra Borgerlistens side ikke stå på mål for, når de kommer på baggrund af underfinansiering.

Og der er særligt én »hellig ko«, som står i vejen for velfærden.

Der hersker ingen tvivl om, at nybygning af Herningholmskolen spænder ben for mange ting i forhold til den samlede kommunes udvikling. Forligspartierne prioriterer fortsat 281 millioner kroner til projektet. Jeg havde rigtig gerne set, om man havde ændret den beslutning, hvilket ville have gjort budgetlægningen 281 millioner kroner lettere.

I budgetfasen blev der spurgt ind til byggeriet af ny Herningsholm. Forvaltningens svar var, at skolen fungerer fint og fortsat kan fungere ved almindelig løbende vedligehold. Den skriver også, at der er god plads med et faldende elevtal, og der er ikke konstateret nogle nævneværdige arbejdsmiljøproblemer. Altså har vi i bund og grund en velfungerende bygning.

Alligevel holder man fast i projektet, trods det at både økonomiske og miljømæssige forhold gør det til en rigtig dårlig sag. Argumentet er, at man vil forsøge at udkonkurrere friskolerne. Jeg må bare her sige, at man efter Borgerlistens overbevisning konkurrer mere på indhold end på mursten, så de 281 millioner kroner kunne bruges langt bedre.

Jeg vil, trods vi ikke kunne blive enige, gerne rose borgmesteren og forligspartierne for en god og åben dialog under budgetlægningen. Trods det at vores politiske forskelle kom tydeligt frem i forhold til prioriteringen, har processen været rigtig god, og tonen har været ordentlig.