Standpunkt: Det er en alvorlig situation, vi står i

9. december 2020, 12.30

Vibeke Larsen. Foto: Flemming Hansen

I 38 kommuner er der nu indført en lang række yderligere restriktioner i kampen for at stoppe spredningen af covid-19-smitte.

Skoler og uddannelsessteder skal sende elever hjem til onlineundervisning, og arbejdspladser opfordres til lade medarbejderne arbejder hjemmefra.

Biografer, teatre, svømmehaller, fitnesscentre, idrætshaller, museer, aftenskoler og biblioteker skal holde lukket, og det samme gælder barer, restauranter og caféer.

Restriktionerne i de 38 kommuner gælder indtil 3. januar.

Dertil kommer de krav, der trådte i kraft i går i detailhandlen landet over om færre kunder i butikkerne ad gangen, ensretning i centre og storbutikker plus en mængde opfordringer til borgerne om at julehandle én ad gangen og bruge indkøbsvogne i stedet for kurve for at øge afstanden til andre kunder.

Derudover forlænges restriktionerne i hele landet om forsamlingsloft på 10 personer samt krav om mundbind i detailhandlen og den offentlige trafik frem til 28. februar.

Det er en alvorlig situation, vi står i.

Smittetallene stiger, og det gør også antallet af indlagte, patienter i respiratorer og personer, der dør med covid-19. Det presser alt sammen vores sundhedsvæsen og de mennesker, der skal tage sig af os, når vi er syge.

Der hersker ingen tvivl om, at der skal ske noget drastisk med vores samvær, så vi kan få smittetallene ned igen og forhåbentligt snart vende tilbage til bedre tilstande.

I alt det her savner jeg dog udmeldinger fra myndighederne om, hvor den for alvor er gal med smitten udover i private sammenhænge, på skoler og arbejdspladser, som ifølge eksperterne er de steder, hvor der smittes mest.

Batter det noget at lukke biblioteker og museer? Viser smitteopsporingen, at folk bliver smittet i eksempelvis teatre, biografer og restauranter, der længe har kørt under krav om antal, afstand, mundbind og indskrænkede åbningstider? Er det påvist, at der generelt sker smitte i detailhandlen, så det er nødvendigt med flere krav, selv om mange forretninger i forvejen har indført mange restriktioner?

Jeg tænker, at det kunne virke fremmende på forståelsen for forskellige indgreb og tiltag, hvis vi fik at vide, hvad myndighederne ved og baserer tiltag og indgreb på. Så vi ikke bare skal gætte eller pege fingre ad hinanden og hinandens brancher.

Jeg savner i alt det her også, at myndighederne selv er klar til at håndtere konsekvenserne af de restriktioner og krav, de melder ud.

For eksempel at der er nødvendig testkapacitet til rådighed, når man anbefaler massetest af unge, så de ikke skal stå i alenlange køer for at komme til.

Eller at man politisk får styr på kompensationsreglerne, så tvangslukkede restauranter ikke straffes økonomisk, hvis de omstiller sig til de takeaway-løsninger, som myndighederne tillader og selv har foreslået.

Som det er nu, kan de ikke få adgang til lønkompensation til deres ansatte, hvis de tjener penge på takeaway.

Og lad os så lige løfte i flok lokalt, så vi ikke bliver de næste kommuner, der lukkes ned. Restriktioner og tiltag ændrer ikke smittesituationen, hvis vi ikke hver især gør en ekstra indsats - også i private sammenhænge.

Selv om vi er corona-trætte, er vi nødt til alle og en at bidrage til at mindske smitten ved at leve endnu bedre op til myndighedernes anbefalinger om hyppig håndvask, afstand, brug af håndsprit, korrekt brug af mundbind, host og nys i ærmet i stedet for i hånden, ingen håndtryk og kram samt begrænsning af antal mennesker i vores sociale sammenhænge - også i julen, der står lige for døren.

Læs også
Standpunkt: Grund til stolthed i Ikast-Brande