Et retvisende billede af Kærshovedgård ...

Udgivet:22. juni 2022, 08.37

Læsetid:3 minutter

Bodil Hindsholm Hansen. Foto: Privatfoto

Af Bodil Hindsholm Hansen. Brunbjergvej 25 Ringkøbing, medstifter af »Et Anstændigt Danmark« og formand for Radikale Venstre Ringkøbing-Skjern

SVAR Efterspørger Mads Fuglede (V) i sit læserindlæg i Herning Folkeblad 20. juni.

Det får man bedst ved at opsøge stedet og tale med beboerne. Røde Kors er til stede der gennem medarbejdere og mange frivillige, og der er en gruppe med tilknytning til Bording Kirke, der har et indgående kendskab til en stor del af beboerne.

På grund af sygdom har jeg ikke selv haft min faste gang på Kærshovedgård det sidste halve års tid, men fra Røde Kors og fra kirkegruppen har jeg intet hørt om den foruroligende radikalisering blandt beboerne, som Mads Fuglede mener finder sted.

Mads Fugledes argument er luftigt, hvilket kommer til udtryk i hans gentagne anvendelse af ordet »formentlig.«

Nu kan radikalisering jo blive ret så farligt for samfundet, så vi skal naturligvis gøre meget for at opdage, imødegå og helst forebygge en sådan tendens. Radikalisering sker især i trøstesløse områder, som de berygtede franske forstæder med stor arbejdsløshed, triste og nedslidte boliger og manglende håb for en forbedring af tilværelsen.

På Kærshovedgård bor cirka 200-300 mænd og 20-30 kvinder.

De er ikke spærret inde. De kan i dagtimerne frit gå ind og ud, når de scanner deres legitimationskort ved slusen, men de har ikke mulighed for at tage arbejde, de kan ikke tjene penge, de fleste kan kun sjældent besøge deres familie. Der er ingen offentlig transport til lejren, i al fald ikke for beboerne, der er efterladt uden håb for forbedring af deres livssituation og uden at vide, hvor længe det skal vare. De tør af gode grunde ikke rejse hjem til det land, der har forfulgt dem og/eller deres familie.

En lille gruppe er kriminelle på tålt ophold. Langt de fleste er almindelige afviste asylansøgere. En del er blevet misbrugere, hvad der ikke kan undre forholdene taget i betragtning, og dermed involveret i kriminalitet. Den meget omtalte kriminalitet foregår dog mest inden for hegnet. Det er de andre beboere, der bliver ofre, i langt højere grad end butikkerne i Bording.

At bo på Kærshovedgård betyder et liv i utryghed uden håb om bedring. Kun enkelte får deres asylsag omgjort og får opholdstilladelse.

Boligerne er nedslidte, ofte dårligt rengjorte. Beboerne bor tæt på hinanden. Mændene indkvarteres sammen to og to i små værelser, uanset at de måske kommer fra rivaliserende områder (kurdisk/arabisk/iransk) eller taler forskellige sprog. Det er et trøstesløst liv, uanset at Røde Kors, både medarbejdere og frivillige og kirkegruppen fra Bording, forsøger at sprede lys i mørket.

Skal staten så bruge endnu flere ressourcer på politi og kontrol, som allerede er betragtelig og meget udgiftskrævende, sådan som Mads Fuglede mener?

Jeg vil foreslå, at Danmark skal gå en anden vej: Radikalisering forebygges bedst ved at give mennesker en mulighed for at bygge en normal tilværelse op.

Vi skal droppe tanken om at gøre det »så utåleligt som muligt.« Det får alligevel ikke fornuftige mennesker til at rejse tilbage til tortur eller dødsstraf. Giv opholds- og arbejdstilladelse til dem, der blot står med en afvist asylsag, og stil dem lige med ukrainerne.

Og lav så en screening af dem, der er eller har været alvorligt kriminelle eller formodes at være radikaliserede. Det er en overskuelig gruppe, og det bliver langt lettere for politiet, som så kan få mandskab frigjort til andre vigtige opgaver i samfundet.

En stor gruppe mennesker vil kunne tjene deres egne penge, betale skat, få råd til en lille bolig og opbygge en normal tilværelse. Samfundet vil spare enorme ressourcer, når udvisningscentre som Kærshovedgård enten kan lukkes eller formindskes, og Danmark befries for en skamplet, som skader vores internationale omdømme.

Indlæser debat