Grønlands turisme kan drukne i egen succes

Nye milliardlufthavne og mangel på arbejdskraft udfordrer Grønlands drøm om bæredygtig turisme.

Udgivet:12. august 2022, 05.00

Læsetid:3 minutter

Sejlads i midnatssolen i Diskobugten ved Grønlands største turistby, Ilulissat, er en af de unikke naturoplevelser, som Grønland håber vil tiltrække endnu flere turister.

/ Ritzau /

KØBENHAVN Enorme isbjerge, midnatssol, nordlys og nætter i iglo.

Grønland satser på, at både danske og internationale turister i stort tal vil besøge verdens største ø.

Grønlands turisme har rejst sig lynhurtigt efter corona. Og to nye topmoderne atlantlufthavne på vej fra 2024 i Nuuk og Ilulissat skal give Grønlands økonomi nye vinger.

Efter årelang debat om landets vanskelige infrastruktur investeres der 3,6 milliarder kroner i nye store lufthavne.

Kritikere har påpeget, at der stadig er store udfordringer med vejret og med at skaffe fly. De har også peget på, at det var bedre med flere mindre lufthavne, så turisterne kan spredes væk fra hovedturistbyen Ilulissat.

Samtidig strømmer krydstogtskibene atter til både Nuuk og Ilulissat i endnu større antal end før corona. Over 60 cruiseskibe med over 20.000 turister om bord lægger denne sommer til i Ilulissat med 4700 indbyggere.

Flere turister skaber også mere pres på naturen i bestemte områder. Der er stærke fortalere for, at området omkring Unesco-naturområdet ved Ilulissat skal begrænses til fordel for mere nybyggeri.

Borgmester Palle Jerimiassen fra Avannaata Kommunia erkender udfordringen. Men samtidig vil han også gerne udvikle turismen og have flere kort at spille med end det altdominerende fiskeri efter hellefisk og rejer.

- Vi vil ikke have masseturisme som Island eller miste den lokale opbakning.

- Turisterne skal også mærke den unikke natur og ikke falde over hinanden. Tidligere på sommeren havde vi på en dag tre store cruiseskibe med 6000 gæster. Og byen gik helt ned, siger han.

Han vil have en grænse for, hvor mange cruisegæster der kommer samtidig.

- Desuden skal vi også kunne tjene penge på det. I dag fylder cruisegæsterne, men lægger ikke mange penge i land, og skibenes afgifter går til landskassen, siger borgmesteren.

Selv om udfordringer står i kø for den bæredygtige turisme, Grønland drømmer om, så tror Jørgen Sølvsten Nielsen, administrerende direktør for Topas Rejser, på potentialet.

- Mine forventninger til fremtiden er store. I en uregerlig tid verden er Grønland en tryg havn for mange rejsende med fantastisk friluftsliv, isbjerge og en anderledes kultur. Stilhed er samtidig blevet en mangelvare, så for mange er det en stor oplevelse at opleve vidderne og roen på Grønland, siger han.

/ritzau/

GREENLAND-POLITICS Borgmester Palle Jerimiassen tror fuldt og fast på at turismen kan udvikles på en bæredygtig måde i Grønlands største turistby, Ilulissat. Men han synes dog også, at landets selvstyre er for restriktivt med eksempelvis snescooterkørsel i den vilde natur. Odd Andersen/Ritzau Scanpix
GREENLAND-ENVIRONMENT-CLIMATE Fiskeriet efter rejer og hellefisk er det altdominerende erhverv i Ilulissat, Men håbet er, at en mere stabil tilstrømning af turister over hele året kan få flere lokale til at satse på et job i turismen. I dag kommer mange af sæsonarbejderne fra Danmark. Odd Andersen/Ritzau Scanpix
GREENLAND-ICE Sejlture mellem de enorme isbjerge i Diskobugten er en af Grønlands største attraktioner, og som der komme pres på, i takt med at turiststrømmen ventes at vokse de kommende år. Odd Andersen/Ritzau Scanpix