FCM-stjernen er ikke helt som de andre: Ejer intet tv, sælger malerier og har 2000 bøger

FCM-fodboldspilleren Alexander Scholz værner om sit privatliv, går i »rodet« genbrugstøj og har en eventyrlysten globetrotter i maven. Han ejer ikke et tv, men læser hellere i en af sine 2000 bøger i lejligheden, hvorfra han driver et amatørgalleri, der sælger malerier og litografier

2. juni 2021, 19.52

Foto: Mingo Photo

PORTRÆT Tid er vigtig for Alexander Scholz.

Så vigtig, at han gerne bruger timer, minutter og sekunder på at optimere, strukturere og prioritere, hvordan han bedst muligt får det optimale ud tiden, der er til rådighed.

Og ikke mindst, hvordan han undgår, at tiden spildes på ubetydelige dagligdagsrutiner. Som at stå i kø i supermarkedet, når der skal handles ind.

– Der findes næsten ikke noget værre end at spilde tid. Jeg hader virkelig at spilde min tid, fastslår Alexander Scholz, forsvarsstjerne hos FC Midtjylland, hvor han er viceanfører og på tredje år en af de bærende profiler hos den midtjyske Superliga-klub.

App’en til »Årstiderne« – onlinesupermarkedet, hvor man eksempelvis via sin smartphone kan bestille varer og få dem leveret direkte til sin dør – er derfor i høj kurs hos den 28-årige FCM-profil, der på mange måder ikke er helt som andre fodboldspillere.

– Det er mange år siden, jeg har ejet et fjernsyn – og jeg ser formentlig færre film og tv-serier end de fleste. Jeg ønsker ganske enkelt ikke at spilde tid på noget, der ikke har betydning for mit liv, forklarer Alexander Scholz.

Han understreger, at han med stor interesse følger med i, hvad der sker politisk, kulturelt og samfundsmæssig på den nationale og internationale nyhedsscene. Informationerne bliver hevet ind via websider og nyhedskanaler på den bærbare computer.

Men timerne, Alexander Scholz kunne have tilbragt foran fladskærms-tv’et, som han ikke er i besiddelse af, bruges i stedet på bøger. Massevis af bøger. Faktisk tusindvis af bøger.

Således er bopælen i Aarhus – en lejlighed, han deler med kæresten Julie og parrets datter, Olga på et halvt år – spækket med læsestof.

– Jeg har altid læst meget, og jeg har vel over 2000 bøger på hylderne derhjemme, vurderer Alexander Scholz, der siden ungdomsårene primært har fokuseret på skønlitteratur, og på det seneste læser historiske bøger fra et bredt udvalg af forfattere fra ind- og udland.

– Jeg kan sagtens være som andre fodboldspillere, men som professionel får man ofte kun få og ganske sporadiske input fra en fodboldverden, som er fantastisk, men også speciel, fordi det er en verden, der lukker ned omkring sig selv. Så i forhold til bøgerne har jeg følt, at jeg har kunnet hente noget andet. Jeg kobler af og lader mig inspirere, når jeg læser, pointerer Alexander Scholz.

Foto: Mingo Photo

Droppede fodbold og søgte frihed

Han står på toppen af sin karriere. Han har vundet mesterskaber og pokaltitler i Belgien og Danmark, han har afgjort finaler og andre store kampe med skarpe straffesparksscoringer, han har spillet Champions League mod europæiske giganter som Liverpool og Ajax, og han har været udtaget til det danske A-landshold. Alexander Scholz er en succeshistorie.

Men da han som ung pludselig droppede fodboldkarrieren, var der intet som tydede på, at Scholz 10 år senere skulle stå med hæder og anerkendelse. Som da midtstopperen blev kåret til årets spiller i Superligaen 2020, og da han så sent som i maj blev kåret til årets profil i Superligasæsonen 2020/2021.

– De valg, du træffer i livet, er også dem, som ender med at definere dig. Men jeg undervurderer på ingen måde, at held og tilfældigheder også spiller ind – og jeg har været meget heldig i mit liv, fastslår Alexander Scholz.

Opvæksten var med tyske forældre, og fodbolden kom ind med familieblodet – hans far er Kent Scholz, der spillede 140 førsteholdskampe for Vejle Boldklub.

Alexander Scholz debuterede som 17-årig på Vejles førstehold, men på trods af et åbenlyst talent og udsigten til et tidligt gennembrud, satte han spørgsmålstegn ved tilværelsen. Og særligt ved livet som professionel fodboldspiller.

– Jeg kan huske den der følelse af utilfredshed. Når jeg kiggede rundt i omklædningsrummet, spurgte jeg mig selv, om der virkelig ikke var mere at hente. At træne og bruge så mange timer på noget uden at vide, om det i sidste ende ville være det hele værd.

– Og så er vi tilbage ved følelsen af at spilde tid. Jeg følte, at jeg som ungdomsspiller havde spildt min tid. Jeg hadede det der mellemled i karrieren, og den type person, jeg er, havde det heller ikke godt med at være nederst i hierarkiet, erkender han.

Alexander Scholz tilskriver sit stille oprør ungdommens utålmodighed – og på daværende tidspunkt – manglende mental stabilitet.

– Fodbolden har givet mig alt, men selvom jeg altid har haft talentet og viljen til at gå længere end de fleste, var det ikke nok for mig, da jeg var ung. Jeg kunne ikke se det næste skridt, forklarer han.

– Jeg tror, at jeg er så konsekvent en person, at hvis ikke min passion giver mig alt, så vil jeg hellere have intet af det ...

Foto: Mingo Photo

Efter et år på topplan pakkede Alexander Scholz rygsækken og rejste til Spanien for at vandre på pilgrimsruten, »Caminoen«. Derefter flyttede han ind hos sin onkel i Flensborg, hvor han i en periode knoklede som arbejdsdreng i et byggefirma.

Siden tog Alexander Scholz til Indien og Himalaya-bjergene, inden eventyret fortsatte til Island, hvor han fik en semiprofessionel kontrakt med klubben Stjarnan.

– Som 18-årig har man ikke altid de mest klare tanker, og dengang var jeg forvirret og med skiftende sind. Men jeg kunne mærke en stigende udlængsel og et behov for frihed. Et behov for at prøve mig selv af i andre omgivelser, siger Alexander Scholz og tilføjer:

– Men det var overhovedet ikke nogen velovervejet beslutning at stoppe som fodboldspiller og efterfølgende rejse til Island. Og uden lidt held, havde det også været en katastrofal beslutning for min karriere.

Det var jo ikke, fordi jeg havde en plan for mit liv – ud over at jeg ville ud at rejse, siger Scholz, der gennem årene blandt andet har været i Japan, Colombia og besteget Kilimanjaro i Tanzania

Læs også
Officielt: FCM sælger årets profil til Japan

Fra nederlag til personlig sejr

Et års pause fra fodbolden gav ny luft og ny energi. Efter et vellykket ophold på Island endte Alexander Scholz seks år i Belgien, hvor han repræsenterede de store traditionsklubber Lokeren, Standard Liége og Club Brugge. I sommeren 2018 skiftede forsvarsspilleren til FC Midtjylland.

– Min vej til topfodbold har været temmelig uortodoks, men konsekvenserne af mine valg er heldigvis faldet godt ud, påpeger Alexander Scholz.

Med- og modgangen, og realiteterne der undervejs har tvunget ham til at træffe vanskelige beslutninger, ser han som værdifuld læring. Også til årene, der kommer.

– Det, der dengang lignede et kæmpe, personligt nederlag, da jeg stoppede min karriere, blev en sejr for mig. Jeg følte en stor magt, fordi jeg selv besluttede, hvad der skulle ske med mit liv, siger han.

Et andet bevidst valg er værnet omkring Alexander Scholz’ privatliv. Således benytter han aldrig sociale medier som Facebook og Instagram til at poste nyheder, billeder eller begivenheder, der omhandler ham selv, kæresten eller datteren.

– På den front er jeg fra den gamle generation. Jeg taler aldrig om mit privatliv eller min familie i medierne. Når man er privat anlagt, er man privat anlagt. Og det er jeg. Også i forhold til min familie. – Jeg søger heller ikke opmærksomhed i medierne, og jeg er nok så lidt offentlig, som man kan være i et meget offentligt job. Jeg har valgt at være professionel fodboldspiller, men min kæreste og datter har ikke valgt at være i offentlighedens søgelys. Så privatlivet og mine nærmeste beskytter jeg, fastslår Alexander Scholz.

Foto: Mingo Photo

Sigøjner-tøj og Galerie Scholle

Også når det kommer til tøj og mode går han sine egne veje. Og det tiltrækker fokus og smil.

– Nogle vil måske mene, at der på mange måder er lidt sigøjner over mig, men selvom min tøjstil er speciel, er den ikke tilfældig, siger Alexander Scholz om indholdet i garderobeskabet, der ofte involverer genbrugstøj med pangfarver og kant.

– Jeg kan godt lide det utraditionelle, masser af farver og så kan jeg godt finde på at gå med sjove hatte. Mit genbrugstøj er en kombination af forskellige stilarter og genrer, men jeg går som regel efter kvalitet og kendte designmærker, siger han.

Ud over interessen for litteratur, kultur og rejser har Alexander Scholz ligeledes stor passion for kunst. Således har FCM-spilleren siden sommeren 2018 drevet sit eget amatørgalleri, »Galerie Scholle«, hvor han fra sin private bolig sælger originale malerier og litografier samt genanvendelige udstillingsplakater. På væggene hænger omkring 100 værker fra islandske og franske malere samt anerkendte danske kunstnere som Asger Jorn, Per Kirkeby, Johnny Madsen og Michael Kvium.

– Lige som min tøjstil kan jeg godt lide at tingene er lidt rodet.

Jeg har købt en masse dansk kunst – og af flere forskellige stilarter. Men jeg endte med at købe lidt for meget. Og så tænkte jeg, at det kunne være sjovt at se, om jeg kunne sælge noget af det. Men galleriet er på ingen måde en overskudsforretning, griner Alexander Scholz om sit kreative og visuelle hobbyprojekt.

I Galerie Scholle er der kun én regel: Alle værker er til salg.

– Mine vægge ændrer sig hele tiden, fordi noget bliver solgt – og så kommer der noget nyt op at hænge. I bund og grund kan jeg godt lide, at ting ændrer sig, lyder det fra Alexander Scholz.

Han understreger, at det er interessen for kunst – og ikke økonomien eller opmærksomheden – som bærer galleriets identitet.

– Jeg vil ikke have, at projektet bliver for stort. Fodbold er det, jeg laver, og det andet med kunsten og galleriet er ren hobby. Folk skal ikke købe kunst af mig, fordi jeg er fodboldspiller. Folk skal købe, fordi de interesser sig for kunst og vil have det, jeg har hængende på væggen, pointerer Alexander Scholz – en på ingen måde klassisk fodboldstjerne i FC Midtjylland.

Læs også
Mere hæder til forsvarsprofil: Scholz kåret til årets FCM-spiller
Fem betydningsfulde bøger i Scholz-reolen

Alexander Scholz udpeger fem interessante værker fra sin store bogsamling:

Henry Morton Stanley: »Congofloden og grundlæggelsen af den frie Congostat«

– Inspireret af min tid i Belgien. Det lykkedes mig at finde denne danske udgave fra 1885. Bogen beskriver forfatteren Henry Morton Stanley, som af den belgiske kong Leopold 2. var sendt ud for at udforske Congo, som jo senere blev en belgisk koloni.

Kenzaburo Oe: »M/T – og fortællingen om De Store Skoves Under«

– Jeg tager altid litteratur med hjem fra mine rejser. Denne bog er inspireret af mine oplevelser i Japan i 2020. En bog om gamle japanske myter og fortællinger, der samtidig giver et portræt af Japans mytologi, historie og kultur.

Einar Már Gudmondsson: »Drømme på jorden«

– En nutidig bog, der beskriver den særlige stemning, jeg selv husker fra min tid på Island. Selvom kulturen minder meget om Danmark, så er Island så meget anderledes – blandt andet med naturen og landskabet og de altid lavthængende skyer. Bogen bringer mig tilbage til Island.

Oriana Fallaci: »En mand«

– En af de få bøger, jeg har læst to gange. Jeg læste den første gang, da jeg var ung og også var lidt anarkistisk anlagt. En dokumentarisk roman om den græske frihedskæmper Alexandros Panagoulis, der blev fængslet og torteret under juntaens regime i 1960’erne og 70’erne. En fantastisk bog.

Tom Buk-Swienty: »Det ensomme hjerte«

En fremragende og autentisk historie om den unge tyske soldat Hans Horn, der foragtede alt, hvad Adolf Hitler og Nazi-Tyskland stod for, men under Anden Verdenskrig blev hvirvlet ind i Det Tredje Riges krigsmaskine. Bogen er skrevet ud fra Horns egne erindringer, dokumentationer og hans sindssygt flotte malerier.

Indlæser debat...