Hvad med en høring mere, Gerda Abildgaard?

16. september 2020, 12.12

Nils Henrik Wyke. Foto: Privatfoto

KÆRSHOVEDGÅRD Vi havde kun lige godt og vel nået at tage et par dybe indåndinger, efter Anna Lisbeth Sonnes indlæg om Kærshovedgård 28. august, før der 9. september dukkede et nyt indlæg op. Denne gang skrevet af hendes kollega Gerda Abildgaard.

Også dette indlæg vil »belære ministeren om ...«, som det hedder. Det er igen denne bedreviden og uklædelige foragt for myndighedernes afgørelser.

Gerda Abildgaards indlæg stritter i alle retninger og er både utroværdigt, usammenhængende og manipulerende.

Det handler om børn i relation til Kærshovedgård, men nu stiger forvirringen da, for på Kærshovedgårds hjemmeside står der blandt andet, at »Udrejsecenter Kærshovedgård drives af Kriminalforsorgen efter aftale med Udlændingestyrelsen. Det er Udlændingestyrelsen, der beslutter, hvor asylansøgere skal bo. Centeret er for enlige voksne mænd og kvinder. De fleste er afviste asylansøgere, der ikke medvirker til hjemsendelse. Der er også en mindre gruppe, som er udvist efter afsonet straf, og personer på tålt ophold.«

Det kan da vist heller ikke have undgået ret manges opmærksomhed, at familier med børn ikke opholder sig på Kærshovedgård, men på Sjælsmark!

Sidst i sit indlæg fortæller Gerda Abildgaard, at hun har taget initiativ til en høring med fokus på børn. Denne høring finder sted 15. september, men det er ikke lykkedes at få hverken statsministeren eller integrationsministeren til at deltage. Tænk engang! Det er der nok en god forklaring på.

Derimod har en af de radikales bajadser Andreas Steenberg sagt ja til at deltage sammen med Anne Marie Jørgensen fra Kristendemokraterne. Især det sidste er interessant, da Kristendemokraterne ikke er repræsenteret i Folketinget, og denne Anne Marie Jørgensen har ikke mere at skulle have sagt end for eksempel kioskmanden henne om hjørnet.

I sidste uge kunne man flere gange læse i avisen om »en 44-årig mand fra lokalområdet omkring Bording«, der blandt andet lynede bukserne ned foran en 11-årig pige. Endvidere stod der, at grundlovsforhøret »ikke var muligt at gennemføre uden en tolk«.

Efter den beskrivelse skulle det undre mig særdeles meget, om ikke den 44-årige er en af Gerda Abildgaards kære drenge.

Det må derfor være nærliggende at spørge Gerda Abildgaard, om hun kun interesserer sig for Kærshovedgårds beboeres ve og vel, eller om hun også har planer om at gennemføre en høring til støtte for den lokale befolkning, hvis hverdag er blevet forstyrret og gjort utryg af hendes gode venners tilstedeværelse?