Mindeord om Kai Johannsen: Han var en hædersmand og inspirator

25. januar 2021, 09.50

Udvalgsformand Johs. Poulsen skriver mindeord om Kai Johannsen Foto: Tom Laursen

MINDEORD Formand for Herning Kommunes kultur og fritidsudvalg, Johs. Poulsen, skriver mindeord om tidligere skoledirektør Kai Johannsen, der døde i sidste uge

Kai Johannsen er død. Efter et langt, rigt liv. Et dybt engageret og kolossalt humoristisk menneske har efterladt os. Heldigvis står vi berigede og taknemmelige tilbage. Fordi han gav så meget til sine omgivelser. Personer og samfund.

Da jeg blev valgt til byrådet fra 1982, var Kai Johannsen allerede visionær skoledirektør. Dengang han besluttede at stoppe i 1992, var jeg formand for skole og kulturudvalget og dermed hans nærmeste politiske samarbejdspartner. Det var en udelt fornøjelse.

Læs også
Mindeord: Et følsomt, godt og varmt menneske fra Vind

Ligesom det var typisk for Kai, at han stoppede, fordi han ville bruge sin energi på at give erfaringer om lokaldemokrati og lokaladministration videre til opbygning af de nye demokratier i Østeuropa - særligt Slovakiet. Jeg havde den glæde, at han også fandt det værd at kalde på mig, når han havde delegationer af kommende lokalpolitikere og embedsfolk på uddannelse i Herning.

Han passede som skoledirektør også godt på sine politikere. Helt bogstaveligt.

I begyndelsen af 1990’erne var udvalget på studietur med bus til Holland og Belgien. Den første aften ved ankomst i Bruxelles drog vi til Rue de Bouchers. Den berømte restaurantgade i hjertet af byen. Hvor man spiser dejligt til acceptable priser. Efter et herligt måltid med et glas god vin, ville vi slutte af med kaffe eller en øl på den smukke Grand Place.

Sådan et selskab på et dusin mennesker i godt humør har nogen kig på. Lomme- og tasketyve. Da vi i samlet flok bevægede os gennem en mørk snæver gyde mellem gaden og pladsen slog en tyveknægt til. Rev tasken af skulderen på en af deltagerne, som chokeret stak i et rædselsskrig.

Så gik tingene pludselig meget hurtigt. Inden jeg kunne tælle til tre, lå tasketyven med ansigtet klemt ned mod de hårde brosten. En tidligere dansk mester i judo havde på et sekund opfattet situation og reddet både det socialdemokratiske udvalgsmedlem og hendes taske. Nu var eksmesteren skoledirektør, men også i denne egenskab varetager og beskytter af sit udvalg. Jeg tror, vi måtte kvæle en ekstra stærk belgisk øl efterfølgende. På bundlinjen var den mest overraskede den aften nok alligevel den tyvagtige belgier.

Jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg tænker på episoden. Ligesom man oftest smilede eller grinede højt i selskab med Kai.

Da han var blevet »fri« efter embedsmandsperioden, meldte han sig under fanerne i mit parti. Påstod generøst at jeg var en af grundene. Stillede endda op for Radikale Venstre til et byrådsvalg.

Og jeg nød i alle årene frem til og med byrådsvalget i 2017 gavn af kløgtige, indsigtsfulde og fremsynede råd. Kai Johannsens engagement var unikt. Han passede på demokratiet. Han passede på sin familie og alle vi andre.

Æret være Kai Johannsens minde.