Tale holdt i anledning af Danmarks befrielse: Et ord om frihed

Udgivet:09. maj 2022, 11.56

Læsetid:4 minutter

Morten Kvist. Foto: Flemming Hansen

Af Morten Kvist valgmenighedspræst i Herning og Gjellerup Valgmenigheder

HISTORIE Følgende tale blev holdt 4. maj i Historiens Hus i Herning

»Nu er der krig på europæisk jord!«

Sådan lød det umiddelbart efter russernes invasion i Ukraine 24. februar, og sammenligningen med Anden Verdenskrig lå lige for. Der har været andre krige i Europa siden dengang, men lad det ligge. Fra første skud var Putins invasion løftet op i det højeste leje både retorisk og med hensyn til moralsk fortørnelse i de vestlige lande. Nu kunne alle se et imperialistisk og tyrannisk angrebsmønster, som i virkeligheden havde været der længe, at Tjetjenien, Georgien, Transnistrien, Krim, Belarus og Ukraine er underlagt den samme imperiale russiske strategi. Og flere lande kunne stå for tur.

Det lignede i påfaldende grad nazisternes strategi op mod Anden Verdenskrig og deraf selvfølgelig sammenligningen.

Nu hvor den russiske strategi for erobring ligger klar som dagen, kan vi også se, at ukrainerne ikke kun kæmper for sig selv. Putin er en tyrannisk despot. Hvorfor skulle han stoppe med Ukraine? Det er bydende nødvendigt at gå imod ham, og vi har prøvet et sådant opgør før.

Danmark gik ikke forrest dengang under besættelsen, men vi gik med og blev en del af opgøret takket være modstandsbevægelsen. Det kan godt være, at de ikke var mange, og vel indtog de gamle politikere efter krigen deres pladser, næsten som om intet var hændt; men modstandsbevægelsen og med den en del andre satte et meget tydeligt og betydningsfuld mærke i den danske historie og dermed i folkeånden, en mængde referencepunkter, som er blevet bragt i aktiv erindring med krigen i Ukraine. Mette Frederiksen taler således om at være »på den rigtig side af historien.« Måske husker hun på, at samarbejdspolitikken under krigen var lige ved at bringe Danmark på den forkerte side af historien. Ligesom i øvrigt Anders Fogh Rasmussen.

Ukrainerne står i dag i forreste frontlinje, og de har ret i at hævde, at deres beundringsværdige kamp og ofre angår os alle. Tyranni, den store, evige fjende, lige nu i russisk forklædning, kender ikke til statsgrænser. Det har vi lært af historien, og tyranniet er altid en djævelsk, menneskelig mulighed i stort og småt.

Nu er der mange opfattelser af, hvad frihed er. Den klassiske liberalist vil sige, at det er valgfrihed. Nogle filosoffer vil hævde, at det er indsigt i den nødvendighed, man er underlagt. En romantiker vil sige, at det er at føle sig fri. Kierkegaard vil sige, at det er at vælge sig selv i sin evige gyldighed. Hannah Arendt vil sige, at det er at kunne agere, gøre noget i sit liv, som er afgørende både for et menneskes individuelle og indre liv og for det fælles liv på torvet.

Disse forskellige opfattelser af frihed, at de findes, blandes og trænger sig på som en stadig kamp, viser for det første, at frihed ikke er blot en behagelig omstændighed ved vore fælles tilværelse, men grundlæggende for en menneskelig eksistens. Uden frihed mister vi det meste andet også ansvar og samhørighed for eksempel.

For det andet bliver vi henvist til den art af frihed, som lige nu er i fokus i Ukraine: Folkenes ret til selvbestemmelse. Det er den, der kæmpes om. Vindes denne ret i Ukraine, vil de straks efter stå i en ny, indre kamp om, hvordan friheden skal administreres i et sejrrigt folk. Det vil kalde på andre sider af friheden. Således er kampen og forsvaret for friheden en føljeton i historien.

Jeg håber og tror, at der i aften vil være flere lys i vinduerne, end der har været de sidste mange år. Det vil være et synligt udtryk for, at vi har lært noget af vores egen historie. Krigen i Ukraine kan brede sig. Vi skal til enhver tid være rede til at skrive vores kapitel i frihedens føljeton. Lige nu hjælper vi ukrainerne så godt, vi kan og på alle niveauer. Men bevægelsen går også den anden vej. Ukrainernes kamp er en påmindelse om, hvad vi selv kan miste, ligesom modstandsbevægelsens kamp under besættelsen var en påmindelse om, hvad vi allerede var i færd med at miste dengang. Frihed findes kun ved at blive brugt, og den bruges kun ved at kæmpe for den.

Indlæser debat