Læserbrev: Det er ikke ulven, men fårene, der skal ud af Jylland

6. januar 2020, 18.02

Svar på læserbrev bragt 2. januar. Foto: Henrik Ole Jensen

FÅR Søren Kjeldsen, Isenvad, nu selv iboende i den nyoprettede midtjyske ulvezone, kan så glæde sig over at blive modspillet med viden fra den vestjyske ulvezone omkring de faktiske forhold omkring ulven. Undertegnede flyttede faktisk hertil for et år siden, da det var umuligt at forstå situationen alene ved at læse om det i aviserne. Jeg fornemmer fint, du selv har helt samme problem. Jeg for min del havde forventet at finde folk siddende oppe i træerne i lutter angst for ulven. Men det var så ikke det, jeg mødte i forbindelse med, at det andet ulvepar havde fået seks hvalpe i år.

Læs også: Læserbrev: Ulven ud af Jylland?
Ulven ud af Jylland?

Folk har i mellemtiden fået langt mere viden om ulven, hvorfor hysteriet stort set er ikke-eksisterende. Det er kun en ganske lille gruppe med uledsaget udgang, der forsøger at skabe angst for ulven.

Her var fred og ro indtil sidst i marts, hvor der var angreb på nogle får ved Lystbækgaard. Da jeg som nytilflytter stadig kæmpede rundt med flyttekasser og ikke havde fået indkodet, hvilken by, der lå hvor, blev det først ved et angreb i begyndelsen af april, hvor jeg gik i aktion. Fårene var dog fjernet fra indhegningen, hvor der efter sigende var blevet begået hærværk mod selve hegnet. Nærliggende for mig gik jeg så hegnet efter for at finde det omtalte hærværk. Derved konstaterede jeg, at hele hegnet var forsømt, uagtet det blev omtalt som et ulvesikkert hegn. Det var det langt fra. Der manglede tilmed 150 meter hegn ned til Lille Å. Undertrådene var overgroet og den øverste tråd var faldet ned flere steder, så der var ingen strøm overhovedet.

Efterfølgende blev indhegningen efterset ved Lystbækgaard, hvor der havde været angreb i slutningen af marts. Her var der slet ingen strømførende tråde, hegnet var max 80 centimeter højt og fremstod som et åbent tag selv-bord for både ulv, sjakal, ræv og hund. Senere på året var der angreb ved GL. Råstedvej, hvor hegnet også der var i en sørgelig forfatning, og hvor der heller ikke var hegn langs Lille Å.

Så det er ikke ulven, der er problemet. Men fåreavlernes iøjnefaldende ligegyldighed. For havde hegnene været i orden, ville der slet ikke havde været angreb. Så nu bliver indhegningerne periodisk efterset, og kommer der angreb i indhegninger, der ikke er i orden, er det ejeren, der bliver hængt ud som den uansvarlige.

Det er jo så en fin lille opgave, du kan påtage dig i den nye ulvezone, når du alligevel tager rundt i håb om at se ulven. Det er ikke lykkes mig at se Stråsø-ulvene endnu, men ser jævnligt trædespor og afføring fra ulvene. Og møder på mine mange naturudflugter i området mange skovgæster, der helt som jeg selv håber at se ulven. Den er så berigende, at alene det at vide, at den er der, øger naturoplevelsen.