Tysk grænsehandel på ondt og ondt

28. juli 2020, 10.04

Jacob Hove, debatredaktør. Foto: Henrik Ole Jensen

SPAREGRIS Hele to gange i løbet af den forgangne uge lærte jeg noget nyt om den tyske grænsehandel. Måske er det almen viden for alle andre, men jeg var simpelthen ikke klar over, at tyskere kører over grænsen til Danmark for at tanke diesel. Men det gør de. En af dem er tyske Michael Nissen, som er vognmand og ejer af transportfirmaet MNTS. Til DR fortæller han, at han stort set altid tanker i Padborg, og det er helt fantastisk, for prisen pr liter er 50 til 60 øre lavere i Danmark end Tyskland. Michael Nissen har omkring 50 lastbiler på vejene, så han sparer årligt 750.000 kroner på at tanke op i Padborg. Faktisk er Padborg et af Europas største dieseltanksteder, og salget af dansk diesel til tyskere ser kun ud til at vokse, da Tyskland fra nytår hæver sin dieselafgift. Det var lige godt ... tyskere, der kører til Danmark, fordi vores diesel er billig. Så har man hørt det med.

Men det er ikke kun overraskende. Når man tænker over det, så er det også lidt noget møg. For selvom salget af diesel er til tyskere, og udstødningen bliver fordelt over autobahnen, så tæller dieselsalget med i det danske CO2-regnskab. Fra nytår ventes salget at komme op på 400 millioner liter, hvilket svarer til cirka en million ton CO2. Det kan man sammenholde med, at Danmark i 2030 skal spare 20 millioner CO2 for at nå klimamålene. Grænsehandel står altså for en tyvendedel af den besparelse. Dertil kan man argumentere for, at der er en uheldig signalværdi i at være et land, som andre besøger for at få billige fossile brændstoffer. Det rimer ikke på grøn omstilling.

Når alt kommer til alt, kan det selvfølgelig være lige meget, på hvilken side af en landegrænse noget diesel bliver købt - faktum er, at vi alle bor på denne samme planet. Første prioritet må være at komme væk fra diesel og over på et grønnere alternativ.

Og så var der den anden overraskende grænsehandels-historie. Den beskæftiger sig med den type grænsehandel, de fleste nok tænker på, når man nævner ordet grænsehandel: Turen forbi Fleggaard og Poetzsch, og hvad de ellers hedder efter dåseøl, Nutella og mandler. Det er finans.dk, der har skrevet historien, som det har fundet i revisionshuset BDO’s nyhedsbrev. Sagen handler om en mand, der havde taget 88 rammer øl med sig hjem til Danmark (ifølge Toldstyrelsen må man tage med til eget forbrug svarende til cirka 330 dåser). Manden forsøgte at argumentere med, at det var til eget forbrug, da øllene skulle bruges til fester og med på en båd, men den gik ikke. Manden endte med at betale en bøde på 10.000 kroner for manglende punktafgift og en bøde på 10.000 kroner for ikke at have overholdt pantreglerne. Dertil kom en afgift på cirka 1600 kroner. Da øllene efter sagens afslutning blev tilbageleveret til manden, havde han altså betalt 21600 kroner (!) for de 2112 øl (som skal lægges oven i den pris, han betalte i grænsebutikken). Vildt.

Og hvad kan man så lære af det? Nogle gange er det billigere at blive i Danmark - og det er vel et fint budskab netop denne sommer.

Hvad mener du? Læserindlæg sendes til debat@herningfolkeblad.dk