Læserbrev: Gør noget - ellers bliver det bare værre og værre

Jacob Bach Jensen

Blomstertoften 45, Herning, medlem af Socialdemokratiet

BUDGET Hvad er der galt med Hernings økonomi? Jeg oplever mange, der undrer sig over de massive besparelser, der fra tid til anden rammer vores børn, ældre og handicappede. Herning er da ikke en fattig kommune, lyder det ofte. Jeg forstår godt folks undren. Det afhænger jo af prioritering. Vi har lokalt valgt, at vores kulturudgifter skal ligge hele 76 millioner kroner over landsgennemsnittet.

Derudover er vi ikke længere en vækstkommune. Det var vi engang. I perioden 1960-1979 blev der her i kommunen bygget 17.111 boliger. Det var en vild vækst, som her i Jylland kun blev overgået af Aarhus, Aalborg og Esbjerg kommuner. I dag er befolkningsvæksten gået i stå. Faktisk faldt vores indbyggertal i 2021. I 2022 steg den så pludselig med 727 personer, og det har flere politikere jublet over. Hvis vi dykker ned i tallene, kan man se, at der ankom 205 østeuropæere. Oven i dette tal skal lægges de ukrainske flygtninge. Siden krigens udbrud har Herning således modtaget 614 ukrainere. Så jeg vil i den grad mene, at stigningen i 2022 hænger sammen med Putins sørgelige ageren i Ukraine.

Ser vi på den forventede udvikling i vores befolkningssammensætning frem mod 2035, er der i den grad grund til at tænde de røde lamper. Borgmesteren glæder sig over, at vi nu er 90.000 indbyggere. For mig er det ikke afgørende, at vi vokser, men snarere hvordan vi vokser ... Prognoserne siger, at antallet af indbyggere over 60 år vil stige med 20 procent frem mod 2035. Samtidig vil antallet af personer under 60 år falde. Der bliver altså færre aktive og flere passive.

Under Lars Krarup blev økonomien hjulpet på vej ved at sælge det forbrugerbetalte Energigruppen Jylland. Pengene blev først indefrosset, men i perioden 2008-2017 blev der frigivet 437 millioner kroner, som stille og roligt strømmede ned i kommunekassen. Men penge kommer jo sjældent ud af det blå, så i samme periode blev varmeforbrugerne i Herning pålagt at indbetale 454 millioner kroner i såkaldt forrentning.

Byrådet overvejer lige nu forskellige løsninger. Der tales om en skattestigning på 0,5 procent. Det lyder måske af meget, men her skal vi huske, at vi har en meget lav skat. Hvis vi hæver med 0,5 procent, vil vi stadig ligge i midterfeltet. Ja, faktisk vil 12 ud af 19 midtjyske kommuner stadig betale en skat, der er højere eller på niveau med vores, og vi ved jo, at behovet er stort hos vores børn, ældre og handicappede.

Man overvejer også andre måder at få penge i kassen. Der kigges for eksempel på SFO-taksten. Det viser sig, at en fordobling af byggesagsgebyrerne kan indbringe 1,6 millioner kroner. Personligt er jeg bange for, at man på den måde lægger gift ud for byggeriet.

Jeg undrer mig i den grad over, at man ikke fokuserer på at gøre kagen større. En kommune som Silkeborg har markedsført sig som en god kommune for børnefamilierne. Silkeborgs befolkningstal vokser med 2000 hvert år, imens Herning står i stampe.

Det er et faktum, at 14.000 mennesker dagligt pendler ind for at arbejde i vores område, men at bo og betale skat her vil de ikke. Dem bør vi fokusere på, så vi kan få nye skatteydere.

Folk der har boet og arbejdet i Herning i mange år, forventer da en god og tryg alderdom. Sådan skal det da være for alle. Vi skal derfor have skabt vækst og sund udvikling i Hernings økonomi.

Jeg vil derfor anbefale, at byrådet snarest kommer med nogle mærkbare vækstinitiativer. Uden vækst vil besparelserne bare fortsætte.

Læs også

Læserbrev: Skattestigning eller kaos

Læs også

Læserbrev: Det vil SF i de kommende budgetforhandlinger