Budget i Ikast-Brande Kommune: Fra budgetdrømme til forlig

Udgivet:12. september 2023, 11.11

Læsetid:4 minutter

Rune Lyager og Lotte Stoltenborg. Foto: Jørn Deleuran og Henrik Ole Jensen

Rune Lyager og Lotte Stoltenborg
byrådsmedlemmer i Ikast-Brande Kommune for Fælleslisten

ØKONOMI Vi har i flere uger været begravet i budgetbøgerne - tænkt, drømt og diskuteret.

Udgangspunktet for dette års budget har været ekstraordinært godt. Vores basisbudget har givet os et stort råderum til at kunne tænke i nye kreative løsninger. Driftsbudgettet er blevet udvidet med knap syv millioner og anlægsrammen sat op til 106 millioner kroner.

De høje selskabsskatter, den høje beskæftigelse og flere tilflyttere i kommunen har muliggjort en forhøjet drifts- og anlægsramme. Derfor er det også dejligt, at flere af de projekter, der har været i pipelinen i lang tid, nu kan prioriteres.

På budgetseminaret var der en rigtig god og konstruktiv tone, hvor der blev lyttet til hinanden med øje for, at alle skulle kunne se sig selv i budgettet.

Vi har alle skulle æde et par kameler eller to.

Karup Lufthavn har været en torn i øjet på Fælleslisten i flere år. Vi ser slet ikke meningen med endnu en lufthavn særligt ikke i de miljøtider, hvor alle skal forklare og forsvare en flyvetur til staden. Derfor har det været den sværeste kamel at æde. Den forhøjede støtte til Karup Lufthavn er for os betinget af, at staten er medfinansierende. Denne medfinansiering stopper i 2026.

En anden kæmpe kamel for Fælleslisten er et teknisk køb af loungen i Sportscenter Ikast for fem millioner kroner. Vi så meget hellere, at vi havde støttet Sportscenter Ikast med et engangstilskud for på den måde at hjælpe dem i den økonomiske situation, de er kommet i, efter FCM er flyttet ind i Ikast Complete.

Fælleslisten havde et håb om at få indført obligatorisk praktik i skolerne og et stort ønske om at omlægge 10-20 af 770 timer, som lærerne i Ikast-Brande Kommune læser mere end lærerne i nabokommunerne, til co-teaching og relationsarbejde med eleverne. Tanken var, at skolerne fik et større råderum til at arbejde med de børn, som mistrives eller har et begyndende kritisk højt fravær. Dette kunne vi desværre ikke nå til enighed om.

Vi er med i næste års budget. Ikke fordi det er et gaveår, men fordi vi har prioriteret børn- og ungeområdet rigtig højt. Det var, som vi tidligere har givet udtryk, for den primære årsag til, at vi sidste år ikke kunne se os selv i budgettet.

Nogle af de væsentligst nye indsatser på børne-, kultur- og fritidsområdet er:

Ny udsathed. Styrket SSP. Fritidspas. Foreningsstøtte. Øget transportpulje til skole og daginstitutioner. Ny Eventpulje. Gadens kunst - i det åbne rum. Fritidsanlægspulje. Permanent tilskud til den tredje hal i Brande samt etablering af Team Danmark i 2025.

Vi vil fremhæve nogle af de anlæg, der var udslagsgivende for, at vi kunne se Fælleslisten gå med i budgettet for 2024:

Skolerenovering Ejstrupholm/Engesvang sætte i gang i 2024. Depot til musikskolen. 15 vuggestuepladser i Brande. Udskiftning af vinduer på Dalgsskolen (der efterfølges af facaderenovering). Delt cykelsti ved Artium skolevej. Udvidet cykelpuljer. Fastholdelse af de fire millioner kroner til sammenbygning Artium og Brandehallen. Første rul af masterplanen.

Første rul på masterplanen er flytning af medarbejderne fra Nr. Snede til Venstre skole. Det rul er betinget af, at der udarbejdes et projekt på grunden, som Nr. Snede kan se sig selv i. Det er denne præmis, vi har købt ind på.

På ældreområdet blev Erantisprojektet prioriteret, ligesom det blev vigtigt at sikre, at der kunne tilbydes et bad hver tredje uge til de ældre.

På psykiatri- og handicapområdet etableres et nyt center for dagtilbud samt et særligt interessant bofælleskab for blandt andet STU-elever og hjemløse. Dette er vi i Fælleslisten særligt optaget af at få rullet ud.

Borgerbudgetteringen for fire-byerne blev forhøjet således, at byerne selv kan prioritere de lokale springvand. Det er muligt at anvende noget af borgerbudgetteringen til dette.

Fælleslisten havde gerne set, at vi også havde lavet en borgerbudgettering for landsbyerne, men det kunne der ikke opnås enighed om. Landsbyerne må derfor søge ind i den generelle anlægspulje.

Klimaindsatser DK-2020. Fælleslisten er glad for, at der er et forhøjet fokus på klimaindsatser i kommunen. Vi håber, at tiden er inde til, at vi tør stille krav til de projektudviklere, som ønsker at etablere sig i kommunen.

Vi har en stor opmærksomhed på følgende punkter:

Projektudviklerne bør etablere en virksomhed i kommunen, der vil medføre selskabsskat og hermed tilskrives CO2-regnskabet naturligt kommunalt. Vi ser gerne, at projektudviklerne tilbyder en andel af projektet som lokal investering samt, at der er en plan for deponi af farligt affald. Og ikke mindst at de nærmeste naboer får tilskrevet det værditab, de måtte lide.

Vejen fra budgetdrømme til forlig har været kringlet og krævet, at vi alle måtte gå på kompromis på visse områder. Derfor er det med en følelse af stolthed og håb, at vi nu kan se fremad. Dette års budgetforlig repræsenterer et skifte i retning af øget fokus på børn og unge, en styrkelse af vores lokale samfund og en mere bæredygtig fremtid.

Vi har skabt plads til nye initiativer og investering samtidig med, at vi har bevaret vores kerneværdier. Det er vores håb, at dette budget vil gavne vores borgere og skabe en positiv indflydelse på vores kommune i de kommende år. Sammen kan vi forme en stærkere og mere bæredygtig fremtid for vores fællesskab.

Deltag i samtalen

Hej, jeg hedder Jacob Hove og er debatredaktør. Ønsker du at deltage i en aktuel samtale eller starte en ny, så er du meget velkommen til at sende mig dit synspunkt i en mail på debat@herningfolkeblad.dk Husk at du også altid kan skrive en kommentar i vores online debatmodul, som du finder herunder

Indlæser debat