Hvor der skal spares, og hvor der må fråses

20. november 2019, 14.33

Ernst B. Knudsen. Foto: Privatfoto

BUDGET 13. november kunne man her i bladet læse, at Herning nu får ny Talentskole og hal til 100 millioner kroner. Jeg synes, det er et flot projekt. Det er flot arkitektur, og alt hvad talenterne kan begære.

Indledningsvis har vinderprojektet været vist for byrådets medlemmer, og her gav jeg også udtryk for, at vinderprojektet ser godt ud. Det er naturligvis ikke det samme, som Borgerlisten støtter projektet. Det gør vi ikke, idet vi mener talenterne allerede havde gode forhold på Sønderagerskolen, og hvis vi skal prioritere, vil vi prioritere de svage og udfordrede børn, der har stået forrest med besparelser.

I dag har børnene på det sminkede lig af en skole på Holtbjerg ikke tandpleje på skolen, som de havde på Sønderager. De må derfor tage tilbage til Sønderager eller til andre skoler for at få ordnet tænder. Til gengæld får talentbørnene alle optioner opfyldt, også et styrketræningscenter.

Jeg synes vi i Herning går for højt op i talenter og prioritering af for eksempel kunstgræsbaner. Det er desværre sådan i livet, at de tildelte evner er ulige fordelt, og nogle unge mennesker har både boglige- og sportslige evner.

Blandt disse var nobelpristageren Niels Bohr og hans bror matematikeren Harald Bohr. De spillede begge fodbold, og Harald Bohr spillede endda på landsholdet.

Selv om Borgerlisten er imod nedlæggelse af Sønderagerskolen, så har min holdning været, at hvis Talentskolen endelig skulle bygges, så skulle den også indeholde et fysik- og kemilokale, ligesom de fleste skoler gør, da det jo kunne være, at der var en »lille Niels Bohr« blandt eleverne, og ikke alt i verden handler om sport- sang- og musik.

Sønderagerskolen indeholder både fysiklokale, tandpleje og bibliotek, alle disse faciliteter har børnene med autisme mistet ved flytningen til Holtbjergskolen. Er det retfærdigt?

Denne sag handler for mig også om, at man fråser, når det gælder de stærke elever og sparer på de svageste, hvilket jeg finder usympatisk.

Jeg kan huske tilbage til oliekrisen i vinteren 1973-74. Der var her, vi havde bilfrie søndage.

Men der skulle også spares på andre områder, og der blev skruet ned for varmen.

Man tog hensyn til de svageste.

Jeg kan huske, at jeg det år flyttede fra Randers Kaserne til Ingeniørskolen i Horsens.

På Ingeniørskolen blev temperaturen sat til 16 grader, men på kasernen blev der helt slukket for det varme vand.

Der var nogen, der synes, det var koldt, men da vi blev spurgt, om vi synes, at vi skulle have mere varme på bekostning af de svage, syge og gamle, var holdningen naturligvis, at det skulle vi ikke. Vi var naturligvis også lidt stolte af, at være blandt dem der var så stærke, at vi kunne spare til fordel for andre.

Det er også et spørgsmål, om det er rigtigt, at man som nogle politikere påstår, skal have de bedste faciliteter i Herning for at tiltrække talenterne.

For mig vil det lyde lidt kikset, hvis man i en annonce for at rekruttere nye jægersoldater skrev: »NB: Vi har nu nye faciliteter og Forsvarets blødeste senge«.