Protest og hjælp er nødvendig

Udgivet:16. maj 2022, 13.24

Læsetid:4 minutter

Af Troels Johansen. Kousgaards Plads 1 8., Herning

KRIG Digt af Martin Niemöller (1892-1984), tysk teolog og præst; ubådskaptajn under Første Verdenskrig; blev arresteret af Gestapo i 1937, sad i koncentrationslejr fra 1938, først befriet i 1945:

Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke - jeg var jo ikke kommunist.

Så arresterede de fagforeningsmændene; jeg protesterede ikke - for jeg var ikke fagforeningsmand.

Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke - jeg var ikke socialist.

De spærrede jøderne inde, men jeg protesterede ikke - jeg var jo ikke jøde.

Da de kom efter mig, var der ingen, der protesterede - der var ikke flere tilbage til at protestere.

Digtet handler om, hvordan Nazi-Tysklands regering med magt fjernede sine politiske og ideologiske modstandere. Digtets jeg-person ser med passivitet på, at andre grupper bliver udvalgt, afhentet, arresteret, men han reagerer ikke; det berører jo ikke jeg-personen personligt. Først da han selv bliver afhentet, indser han problemet. Men da er det for sent.

Det er velkendt - ulykkeligvis - at magtpersoner og regimer gradvist udsletter modstandere af regimet ved hjælp af del og hersk metoden. Nogle personer tæt på magten forfremmes og forgyldes; modstandere derimod arresteres, forsvinder, bliver myrdet; en kritisk, fri presse trues til nedlukning, journalister myrdes. Lyder det bekendt? Mon ikke!

Martin Niemöllers digt drejer sig om forholdene i Nazi-Tyskland, men det er sørgeligt aktuelle. Det, vi oplever i Rusland i disse år, er en tro kopi af Hitlertiden. I Vesten så vi det ikke komme; nu er det for sent.

Naivt har vi været vidne til, at præsident Putin i årevis har samlet magten omkring sig sammen med en gruppe svorne mænd.

Lederen af oppositionen mod Putin, Navalny, blev søgt forgiftet og hans liv kun reddet, fordi han kom under behandling i Vesten. Da han vendte hjem til Moskva, blev han straks arresteret, anklaget for tvivlsomme handlinger og idømt lange fængselsstraffe, så han ikke kunne stille op mod Putin ved præsidentvalget.

Skripal og hans datter Julia blev forsøgt myrdet med dødelig gift i Salisbury i England og kun reddet ved resolut behandling af engelske læger.

Den frie presse i Rusland eksisterer ikke længere. Journalister er blevet truet med lange fængselsstraffe, hvis de beretter om regimets krig mod Ukraine.

Befolkningen bliver fyldt med løgn og falske nyheder af statskontrollerede medier om krigen, som er en krig.

Det er ikke en befrielsesaktion, som Putin og regimet kalder det. De uhyrligheder og menneskelige katastrofer, vi er vidne til i Ukraine, vil for altid blive en del af både de voksne og de børn, som oplever det dag for dag, hvis de overhovedet overlever.

Krigen i Ukraine er en værdikamp; Derfor er vi også en del af den kamp.

Derfor var det også helt på sin plads, at Ukraine blev en del af de højtideligheder, der blev afholdt 4. maj her i landet.

De var også en rigtig og helt naturlig gestus at tænde lys både for de faldne danske under Anden Verdenskrig og for de mange, som mister livet i Ukraine - ikke kun i kamp for at få mulighed for at leve i et frit land, men også for dem, som skydes ned med koldt blod på gaden, dem hvis hus, skole, sygehus bombes sønder og sammen.

Derfor er Martin Niemöllers digt en nødvendig påmindelse til os alle sammen om at gøre, hvad vi kan, stort som småt, for at bekæmpe diktatorer og regimers grusomme adfærd.

Protestbevægelsen på blandt andet Facebook, Boykot Rusland, er et godt eksempel på, at en gruppe mennesker dagligt gør opmærksom på, hvilke firmaer, der fortsat gør forretninger med Rusland og derved er med til at finansiere Putins krig. Firmaer som Carlsberg, Mærsk, Jysk, med flere er stoppet med Ruslandsaktiviteter, og mange forretninger har indstillet salget af sko fra Ecco, som er et af de firmaer, der ikke vil indstille deres virksomhed i Rusland, men »som ser tiden an.«

Utallige danskere yder på forskellig vis fornem hjælp til Ukraine og ukrainske flygtninge; offerviljen er stor. Det er godt; det er nødvendigt. For til syvende og sidst er det et spørgsmål om at reagere - ihukommet Martin Niemöller.

Indlæser debat