Forsvarsforbehold skader danske interesser

8. november 2019, 13.53

Catharina Sørensen. Foto: PR-Foto

FORSVAR Danmarks forsvarsforbehold afskærer i højere og højere grad Danmark fra at deltage i EU’s forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Det viser en optælling, Tænketanken Europa har foretaget af al EU-lovgivning, som har aktiveret forbeholdet siden 1993, hvor det blev indført.

I alt har forsvarsforbeholdet været aktiveret 189 gange. De 189 aktiveringer er fordelt på 23 militære operationer og missioner samt ved fem tiltag, hvor de øvrige lande har vedtaget lovgivning om yderligere integration. Tendensen er stærkt stigende.

Mens forbeholdet fra den første aktivering i 1996 og 10 år frem til 2005 blev aktiveret 34 gange, så er det aktiveret hele 125 gange i løbet af de sidste 10 år.

Det svarer til, at mere end to tredjedele af alle aktiveringer i løbet af de 26 år, forbeholdet har været i kraft, er sket i løbet af de sidste 10 år.

Det viser, at konsekvenserne af det 26 år gamle forsvarsforbehold vokser. I en tid, hvor verden synes usikker med Trump ved magten i USA, Putin i Rusland, flygtningestrømme og Brexit bevæger Danmark sig længere og længere væk fra EU’s forsvars- og sikkerhedssamarbejde.

Det bør give anledning til at genoverveje behovet for som lille land at tage forbehold på forsvarsområdet.

Ikke mindst fordi der lige nu i EU er en udvikling i gang, hvor forsvarssamarbejdet integreres og styrkes yderligere. Samtidig blandes det militære og civile mere sammen, så Danmark i de kommende år i endnu større omfang afskæres fra at deltage.

Danmark er det eneste EU-land, som på forhånd har afskåret sig selv muligheden for at tilvælge deltagelsen - selv om missionerne eller samarbejdet skulle være i klar dansk interesse. Det gælder for eksempel EU’s operation mod pirater i Somalia, hvor Danmark ikke kan deltage, selv om Danmark som stor søfartsnation har en klar interesse i at bekæmpe pirateriet.

Alene sidste år var Danmark udelukket fra fem operationer - blandt andet en fredsbevarende mission i Bosnien-Hercegovina og en operation mod menneskesmuglere i Middelhavet.

EU’s forsvarssamarbejde er mellemstatsligt, og medlemslandene kan til enhver tid selv beslutte, at de ikke ønsker at deltage i en EU-mission eller nedlægge veto mod nye beslutninger. Danmark kan altså ikke tvinges til at deltage i missioner, selv om vi besluttede at nedlægge forbeholdet.

Til gengæld ville vi få muligheden for at deltage, hvor vi måtte ønske det. Det giver os mere selvbestemmelse. Det er derimod svært at se, hvordan forsvarsforbeholdet i dag tjener danske interesser.