Thulesen Dahl erkender: En fejl at vi ikke gik i regering i 2015

DF skulle ifølge Thulesen Dahl være gået i regering i 2015. Han vil i fremtiden gå i en borgerlig regering.

12. september 2019, 22.35

Dansk Folkeparti blev ved folketingsvalget i år straffet for ikke at have gået i regering i 2015, mener Kristian Thulesen Dahl. (Arkivfoto)

KØBENHAVN Det var en fejl, at Dansk Folkeparti ikke gik i regering i 2015. I fremtiden vil partiet gå i en blå regering, hvis muligheden byder sig.

Det fortæller formanden for partiet, Kristian Thulesen Dahl, i et interview med avisen Danmark.

- Vi skulle være gået i regering i 2015, siger han til mediet.

Årsagen til, at Dansk Folkeparti blev halveret ved det seneste folketingsvalg, er i høj grad, at partiet ikke gik i regering fire år tidligere, mener han.

Op til Dansk Folkepartis landsmøde i weekenden slår Thulesen Dahl også fast, at Dansk Folkeparti for fremtiden altid vil gå efter at komme i regering, hvis der er blåt flertal. Og det underordnet partiets størrelse.

- Vi bliver i fremtiden nødt til at gøre det klart, at vi vil være et parti, som - hvis der kommer et borgerligt flertal igen - vil være klar til at gå i regering, siger Kristian Thulesen Dahl.

I tre uger har Kristian Thulesen Dahl rejst rundt i landet for at mødes med partiets bagland. Sammen har de fordøjet det sløje valgresultat, partiet indkasserede tilbage i juni.

Ved folketingsvalget i 2015 fik Dansk Folkeparti 21,1 procent af stemmerne, mens partiet ved valget i år fik 8,7 procent af stemmerne.

På trods af at partiet i 2015 blev det næststørste i Folketinget, gik Dansk Folkeparti ikke i regering med Venstre. Det fortryder partiets formand.

- Min erkendelse er, at et parti med et så stærkt folkeligt mandat skal i vælgernes øjne ende som regeringsparti. Og den præmis køber jeg. Det kan jeg se i dag, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han mener, at partiet blev straffet for dette ved valget for tre måneder siden.

- Konsekvensen var, at vi blev set som et parti, der ikke ville tage det ultimative ansvar, fordi der er en manglende logik i, at et parti, der har fået over 21 procent af stemmerne, ikke indgår i regering, hvis de ellers er en del af flertallet.

/ritzau/