Mere om svigt på plejehjem i Herning Kommune

3. august 2020, 14.02

Nogle ældre har brug for hjælp til at få rørt sig, skriver Erling Askjær Jørgensen. Foto: Flemming Hansen

PLEJEHJEM Mine fysioterapeuter har forklaret mig, at hvis vi ældre fortsat skal have det godt og bevare vor førlighed, er det nødvendigt med motion, som godt kan været blot gode gåture, som ikke må være for korte.

Når jeg så ser på hverdagene for beboere på Herning Kommunes plejehjem, ser jeg ikke, at mange af beboerne er ude at gå i selskab med en SOSU-assistent. Dette er ikke kritik af SOSU-assistenterne, men konstatering af, at Herning Kommune er fattig, så fattig at man ikke har råd til at ansætte det fornødne antal SOSU-assistenter på kommunens plejehjem. Jeg kan meddele formanden for økonomiudvalget i byrådet i Herning Kommune, at behovet er mindst 250 ekstra nye ansættelser på plejehjemmene i alt.

Jeg forventer, at svaret er, at dette har man slet ikke råd til, og så bliver konklusionen, at Herning Kommune er så fattig, at vi fortsat må finde os i elendig ældreomsorg.

Jeg var besøgsven i nogle år på et plejehjem i Herning Kommune. I det første år kunne den jeg besøgte selv gå hen ad gangen og ud på P-pladsen, hvor min bil var parkeret. Vi kørte så en tur, og når vi for eksempel var ude i Løvbakkerne, kunne min beboer fra plejehjemmet selv gå en tur ud og glædes over naturen. Vedkommende kunne altså godt selv spadsere helt uden rollator og spadserestok. Men det gik hurtigt ned af bakke! Det var en gang om ugen, jeg var på besøg og sikrede beboeren noget gå motion.

Jeg observerede hurtigt, at ingen ansatte på plejehjemmet tog beboeren med på gåture hverken på plejehjemmets gange eller i haven omkring bygningerne. Nul bistand til motion og vedligeholdelse af kroppens funktioner.

Beboerne på Herning Kommunes plejehjem, de steder hvor jeg har set det, bliver overhovedet ikke stimuleret vedrørende at vedligeholde bevægelsesfunktioner og livskvalitet. Men helt uden bevægelse og motion rykker det naturligvis også hurtigt nærmere med en ledig plads til en ny ældre, der har behov for at bo på et plejehjem.

Eksempelvis: En borger på plejehjem skal op fra sin middagslur på kommando, og man har jo lifte, som bruges når det passer de ansatte SOSU-assistenter at hive borgeren op og hejse ned i en kørestol uden bekymring om, hvorvidt den ældre efter middagsluren havde brug for at mellemlande på toilettet. Man får besked på, at man blot kan forrette i bleen. Anbragt i en kørestol kan den ældre så hænge der, indtil liften igen bliver brugt til at løfte borgeren i sengen. Dette giver absolut ingen motion og vedligehold af bevægelsesfunktioner. Total svigt. Med kun en enkelt SOSU-assistent på job mellem klokken 13 og 16 skal det nødvendigvis gå stærkt, når der er 16 beboere på afdelingen. Blot en SOSU-assistent til 16 beboere, når det er tid af komme op fra middagslur, er en helt håbløs situation. Årsagen er 100 procent, at Herning Kommune er så fattig, at man ikke har råd til at have det fornødne antal ansatte til at producere ældrevelfærd. Jeg stoppede som besøgsven, for jeg kunne ikke holde ud at se på, hvor dårligt ældre bliver behandlet her i den kommune, hvor man har så store indtægter fra alt det, der ofres på events i MCH med videre og som fremhæves igen og igen. Man frygter, at tiden kommer, hvor man selv har behov for at bo på plejehjem, når man som jeg er født i 1933. Og selv en borgmester kan risikere en dag at være en af »de ældre«.