Nekrolog: Et fagligt fyrtårn, der forstod at lave en fest

Udgivet:22. juni 2022, 11.35

Læsetid:3 minutter

Flemming Kristiansen. Foto: Privatfoto

NEKROLOG Rikke Edsjô skriver nekrolog over sin far, forhenværende slagtermester Flemming Kristiansen, født 21. maj 1945, død 9. juni 2022:

Flemming Kristiansen, Kibæk, er stille sovet ind efter at have tabt kampen mod kræft.

Flemming Kristiansen fandt allerede som 16-årig sit livs kærlighed og nåede at fejre guldbryllup i august 2018 med sin hustru, Lis Kristiansen.

Sammen drev de Kibæk Slagter og Party Service, der blev en institution inden for mad ud af huset. Forretningen i Kibæk startede som en traditionel slagterforretning, men hurtigt begyndte de at lave mad ud af huset til store og små selskaber.

I 1991 lukkede de slagterforretningen for udelukkende at lave mad ud af huset.

Flemming var livsglad, handlekraftig og modig.

Da parrets førstefødte, Lone, meldte sin ankomst, skulle hun som det naturligste i hele verden fødes hjemme, og alle detaljer blev nedfældet i en dagbog.

Kort efter at undertegnede blev født, flyttede familien i 1972 til Kibæk, hvor den slagteruddannede Flemming og bankuddannede Lis startede et fælles arbejdsliv. Flemming deltog i en lang række konkurrencer både nationalt og internationalt, vandt mange medaljer og sluttede med det ærefulde erhverv som dommer i nationale konkurrencer.

I 1983 og 1985 var Lis og Flemming Kristiansen udtaget til det danske landshold, der konkurrerede ved fødevareudstillingen i Köln, hvor Danmark blev nummer to. Flemming opnåede senere den store hæder at blive udnævnt til æresslagter.

Flemming var engageret, videbegærlig og nysgerrig. Han var et fagligt fyrtårn og elskede at lære fra sig. Han lærte aldrig fremmedsprog, men fik alligevel stort udbytte af kurser i Tyskland og Schweiz.

Flemming var kærlig, anerkendende og omsorgsfuld. Vores hjem har altid stået åbent for familie og venner. Flemming elskede fester, rejser og kulinariske oplevelser og satte gerne selv scenen, når nye temafester skulle afprøves.

Flemming var gavmild, generøs og havde mange, lange venskaber, fortrolige og hjertelig relationer og en meget stor omgangskreds. Han betød noget for mange mennesker, og det var gengældt. Flemming var oprigtig interesseret i andre mennesker og elskede samtaler, diskussioner, at lave sjov, skabe en god stemning og gøre en god handel.

Flemming var så utrolig stolt af sin familie. Uanset hvor syg har var, fik han arrangeret en surprisefest for Lis på hendes 75-årsfødselsdag i marts.

Den største sorg var, da Lone døde i 2012.

Den største glæde var, da han blev morfar i 2006 og 2009. Flemming havde ikke selv bedsteforældre. Det kompenserede han for ved at overforkæle sine børnebørn, som har været i alle museer og forlystelsesparker i hele Jylland under deres mange ferier hos mormor og morfar. Det ældste barnebarn fortalte engang meget imponeret om sin gamle morfar, der var med i vandrutsjebanen i Djurs Sommerland. Flemming havde aldrig lært at svømme, og det eneste, han var bange for, var faktisk vand. Men det yngste barnebarn var for lille til at kunne prøve selv, så Flemming tog med.

Flemming var en iværksætter, en planlægger og arrangør. Han arrangerede sin begravelse for mange år siden og har planlagt og forberedt alt. Pålægget til mindesammenkomsten blev leveret af nære kolleger, så han til det sidste sikrede, at kvaliteten var i top.

Flemming efterlader et stort tomrum, og vi vil savne den elskelige, betænksomme og gavmilde person, han var.

Æret været Flemmings minde!

Indlæser debat