Debatindlæg: Hvor er der en voksen? Opråb fra forældre i Herning og Holstebro

14. november 2019, 11.05

Forældre har før demonstreret for bedre normeringer i daginstitutioner. Nu går de på gaden igen i Herning og København 22. november. Foto: Flemming Hansen

NORMERINGER 6. april viste forældre over hele Danmark, at børns forhold i vuggestuer og børnehaver er vigtig.

Vi råbte så højt fra demonstrationer i 57 byer over hele landet, at det rungede i sale, gange og kontorer på Christiansborg. Mediedækningen var massiv.

Pludselig var babyer og børns udvikling og livsforhold i daginstitutioner et brandvarmt emne, der blev debatteret som aldrig før.

Vi gjorde indtryk. Og vi satte aftryk. Den nye regering tog minimumsnormeringer med i det forståelsespapir, som danner grundlag for Socialdemokratiets og dets støttepartiers arbejde i de næste fire år. Det var ikke sket, hvis vi forældre ikke var gået på gaden.

Hvis vi ikke havde råbt: »Nok er nok!«.

DR2s dokumentar »Hvem passer vores børn?« og TV2s dokumentarer »Daginstitutioner bag facaden« og senest »Eksperimentet med vores børn« viser skræmmende eksempler på, præcist hvor galt det står til.

Selv i velfungerende daginstitutioner, hvor alt ser pænt ud på overfladen, er det uhyggeligt, når det bliver dokumenteret, præcis hvor lidt voksenkontakt der kan være pr. barn på en hel dag. Det gør ondt. Meget ondt.

17 minutter havde pigen Merle kontakt med en voksen. De 12 minutter var højtlæsning. Er 17 minutters daglig voksenkontakt nok, til at skabe en tryg base og udvikle et lille menneske? Svaret giver vist sig selv.

Betydningen af nok - eller for få - voksne til vores børn

I dag er det sådan, at det kun er meget meget få af kommunerne i Danmark, der lever op til minimumsnormeringer.

Et eksempel fra Holstebro Kommune er, at der i en vuggestuegruppe på 12 børn mangler en voksen i 21 timer om ugen.

Det er 21 timer, hvor der ikke er voksne nok til at skifte ble, trøste, give mad, hjælpe med hvordan det nu er, man er en god ven.

21 timer, hvor Ida, William og Malthe må sidde alene, fordi pædagogen er ude at skifte ble på Oscar eller trøste Emma.

I første udgave af TV2s dokumentar »Eksperimentet med vores børn« er det tydeligt, at selvom pædagogen på stuen er velkvalificeret, dygtig og omsorgsfuld, er der næsten kun mulighed for brandslukning. Det pædagogiske arbejde, som kunne være med til at udvikle vores børn, er der kun sjældent mulighed for. Helt anderledes positivt ser det ud, når normeringerne er tilstrækkelige.

Børnene - og de voksne mennesker, de bliver til engang - er Danmarks råstof. De er vores fremtid. Det er dem, vi skal leve af. Så derfor undrer det os forældre og mange andre, at I politikere ikke ser børns udvikling og trivsel, som den allervigtigste investering for vores samfund.

Det understreger den nye rapport fra Dansk Psykolog Forenings medlemmer, som arbejder i PPR, også. Her tilkendegiver 89 procent af psykologerne da også, at de i høj eller nogen grad konkret har observeret forhold i en daginstitution, hvor der har været så få voksne, at de har vurderet, at det har negativ betydning for børns udvikling.

Forskning viser, at de første 1000 dage i et barns liv er de vigtigste i forhold til, hvordan vi bliver som voksne. Allerede i 2009 - for 10 år siden - blev det dokumenteret, at en ændring i normeringen fra tre til fem børnehavebørn pr. voksen, gav flere børn adfærdsforstyrrelser og konflikter og resulterede i mindre trivsel.

I dag er de reelle normeringer langt dårligere, end de var i 2009. Sandsynligvis er de dårlige forhold med voldsomt utilstrækkelig voksenkontakt og omsorg, som børn i dag udsættes for, endnu mere skadeligt.

Spørgsmålet er enkelt:

Vil vi have selvstændige, idérige, empatiske og handlekraftige mennesker i Danmark? Eller vil vi have mennesker, der er dårlige til relationer, som er utrygge, får stress, depression og angst?

Opfordringen herfra er, at I politikere passende kan starte med, at der lovgivningsmæssigt sættes krav om minimumsnormeringer på én voksen til max tre vuggestuebørn og én voksen til max seks børnehavebørn.

Der skal selvfølgelig penge med. Kommunerne er pressede, og det skyldes blandt andet budgetloven, som er vedtaget på Christiansborg af et bredt flertal.

Budgetloven sætter en maxgrænse for, hvor mange penge den enkelte kommune må bruge på service. Det vil sige, at hvis en kommune har lyst til at bruge en masse penge på at give alle børn i kommunen de bedste rammer for en tryg barndom, så skal kommunen spare på et andet område (for eksempel ældrepleje), så de samlede udgifter til service ikke overstiger den grænse, der er lagt fast fra Christiansborg.

Derfor er det nødvendigt, at vi både får lovbundne minimumsnormeringer og en ændring i budgetloven. For at kommunerne ikke tvinges til at hæve kommuneskatten for at leve op til loven om minimumsnormeringer, er det desuden nødvendigt, at den finanslov, som partierne forhandler på plads i disse dage, sætter penge af til pædagogisk personale.

17 minutters voksenkontakt. Det svarer cirka til den tid vi i Vestjylland har sparet på køreturen til grænsen efter etableringen af den nye motorvej mellem Holstebro og Herning.

Så skal statens penge gå til infrastruktur og andre »nice to have« ting, eller skal de skattekroner, vi hver måned lægger i statskassen, gå til en investering i vores børn - vores fremtid?

Vi forældre kender godt svaret. Så kære politikere på Christiansborg og i de enkelte byråd… sæt i gang.

Vi holder øje med jer - og stiller jer til ansvar - også i Jylland.

Den 22. november klokken 14.30 er der demonstrationer i Herning og København. Forældre, bedsteforældre, pædagogisk personale og andre med fokus på børns velbefindende samles på Torvet i Herning og på Rådhuspladsen i København.

Tak fordi I er med.