Der mangler respekt: Sommeren hvor ældreplejen mistede respekten

7. august 2020, 08.22

John Thomsen. Foto: PR-foto

OMSORG Sommeren 2020 blev sommeren, hvor ordene »ældrepleje og omsorg« fik en helt ny betydning.

Efter lang tids venten og forsøg på at stoppe skjulte optagelser fra plejehjem i Aarhus og Randers, fik vi torsdag i den bedste sendetid syn for sagen. Der er nok svært at finde nogle, der ikke blev forargede og fik et stik i hjertet over den ikke specielt kærlige eller faglige omsorg, der blev ydet. Hvis altså ordet omsorg kan bruges i dette tilfælde.

Men så er det som om, enigheden bliver lidt mere utydelig. Vi var enige om det uacceptable i det, vi så, men hvad er grunden til, det er gået så galt. Er det øgede krav og dårlig økonomi? Er det dårlig uddannelse eller personale med for lidt faglig forståelse? Måske noget tredje, eller et mix af forskellige faktorer, som har udløst denne uværdige og nedladende behandling af ældre medborgere?

Ældreplejen har været under pres i længere tid, og det er der flere grunde til. Antallet af ældre er stigende og har været det gennem flere år. Der har været en opgave-glidning, således at nogle af de opgaver, som tidligere var regionens, nu er blevet kommunale, og desværre har økonomien ikke fulgt med over. De hurtigere udskrivninger og de deraf følgende flere opgaver som skal løses i borgerens hjem. Øgede krav til dokumentation. Stigende problemer med at finde kvalificeret personale og den manglende søgning til uddannelserne indenfor plejen.

I denne uge kom det frem, at søgningen til SOSU-uddannelserne er faldet med næsten 41 procent over de sidste fem år; det vil helt sikkert gøre problemerne større og det allerede de kommende år. Der er tidligere talt meget om, at kolde hænder skal veksles til varme hænder. Jeg tror, det vigtigste er, at de hænder, vi har til rådighed, er kvalificerede hænder. Jeg er ikke i tvivl om, at en af løsningerne er, at vi har den højeste grad af faglige kvalifikationer i vores ældrepleje både på lederniveau og hos dem, som udfører den daglige pleje og omsorg.

Det er nærmest en katastrofe, at søgningen er så dårlig; det stiller uddannelsen i et dårligt lys. Det kan hurtigt komme til at lyde: Kan man ikke komme ind andre steder og få en uddannelse, så kan man altid komme på SOSU-skolen. Det er ikke fair overfor de kvalificerede ansøgere, som gerne vil arbejde med ældre, omsorg og pleje og gøre en forskel for vores ældre. Der skal muligvis kigges både på optagelseskravene til uddannelserne og indholdet. Det kan være en mere specialiseret tilgang kan tiltrække flere; det kunne for eksempel være et valg, om man ønsker at specialisere sig til at køre i hjemmeplejen, være på en skærmet demensafdeling eller noget andet. Jeg tænker også, hvis vi ændrer lidt på tilgangen til, hvordan plejesektoren skal måles og vejes i dagligdagen, kunne det have en positiv indflydelse på interessen for faget. Vi kunne jo vælge at have tillid og stole på ansvarligheden hos vores ansatte i stedet for, som det nu tales om, nemlig øget kontrol og tilsyn.

Vores sundhedspersonale fortjener respekt. Arbejdet som sundhedsansat bør tales op og ikke, som det sker i øjeblikket, hvor det tales ned. Som sundhedspersonale har man et job, som skal passes alle 365 dage om året og alle døgnets 24 timer; det er der ikke mange andre fag, der skal præstere. Samtidig er »produktet«, man arbejder med, mennesker; mennesker som alle er forskellige, og som derfor ikke har behov for den samme pleje eller omsorg. Der er tale om individuelle løsninger og forskellige tilgange for den enkelte.

Vi skal have søgningen til uddannelsen tilbage. Det kræver respekt for både job og uddannelse. Det burde også være muligt. Det kan da ikke være rigtigt, at job, hvor man hjælper vores ældre med den pleje og omsorg, de har brug for, ikke er et respekteret job. De arbejder for at sikre, at borgernes sidste tid bliver præget af glæde, tryghed og livskvalitet. Burde det ikke være et job, der omtales med respekt?

Vi har senest under corona-nedlukningen set, hvordan de ansattes hverdag og opgaver kan ændre sig på ganske kort tid. Det var pludselig personalet, der skulle stå for den omsorg og daglig kontakt, de ældre mistede, da besøgene udeblev. De skulle forklare de ældre, hvorfor de ikke fik besøg og hjælpe den ældre med demens med ikke at glemme de pårørende. Alt dette samtidig med en risiko for smitte, som jo kunne bringes hjem til familien, da de anbefalede afstande naturligvis ikke kunne overholdes. Pleje og omsorg handler om nærvær - også fysisk.

Jeg håber, vi får rettet op på problemerne, inden de løber helt fra os. Jeg vil gerne, hvis jeg får behov for pleje og omsorg, at jeg bliver mødt af et sundhedspersonale med kvalificerede hænder og med et menneskesyn og en lyst til at gøre mine måske sidste dage til gode dage.

Jeg har stor respekt for vores ansatte i ældre og sundhed, og som medlem af byrådet er jeg stolt af vores personale.

Jeg håber andre har det på samme måde, og at vi husker at få det sagt. Man kan vælge at sige det direkte, eller man kan vælge ikke at tale grimt eller være fordømmende, hvis der i en travl dagligdag skulle ske mindre fejl eller misforståelser.

Jeg tror, alle vores ansatte møder ind på vagten med den tilgang, at de vil gøre deres yderste for at gøre dagen så god som muligt for de borgere, der har brug for hjælp.

Læs også
Stor ros til sosu-assistenterne, som kommer her