Debat: Bankerne må ikke kontrolkvæle vores dyrebare foreninger

Af Mogens Jensen. Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet næstformand og kulturordfører

FRIVILLIGE Der er for nylig taget et vigtigt skridt i retning af at modarbejde et stort problem for dansk foreningsliv. At banker alt for længe har kvalt lokale ildsjæles engagement i dokumentationskrav og administrative blindgyder. For i oktober udkom Finanstilsynet med en ny vejledning, der skal få bankerne til at indskrænke u-proportionelle og omfattende krav til foreninger med lille risiko for hvidvask eller terror.

Det er virkelig godt nyt. Og selvfølgelig ikke noget, som er kommet af sig selv. Længe har repræsentanter for foreningslivet skubbet på. Og bankerne har udvist samarbejdsvilje. Alt imens flere af Folketingets partier har bakket op.

Det har været - og er fortsat - en hjertesag for Socialdemokratiet og en række andre partier at værne om vores foreninger og de helt uundværlige frivillige, som driver værket. Der er ingen tvivl om, at Finanstilsynets vejledning vil gøre godt. Men ej heller om, at vi folkevalgte skal følge op og fortsætte arbejdet.

Det står indskrevet i regeringsgrundlaget, at »regeringen vil arbejde for, at de frivillige foreninger ikke drukner i bureaukrati og for høje gebyrer«. Det er jeg glad for. Særligt med tanke på de mange og skrækkelige eksempler, som frontpersonerne fra dansk foreningsliv og et hav af andre kilder kan berette om.

Der er ingen tvivl om, at der desværre er alt for mange foreninger, som bliver mødt med helt urimelige dokumentationskrav. Noget der næsten kan minde om en mistænkeliggørelse, hvis foreningen blot skal have en konto til små ind- og udbetalinger, såsom entré til fællesspisning. Vi kan ikke acceptere, at en lille idrætsforening med en årlig indtægt til aktiviteter på 60.000 kroner skal betale 3.400 kroner i gebyr til deres bank, sådan som skribenter i Berlingske kunne berette. Så er noget grueligt galt.

Bankerne på den anden side, ønsker at dække deres ryg, så de med sikkerhed kan dokumentere, at ingen af deres kunder hvidvasker penge eller finansierer terror. Det kan man ikke fortænke dem i. Men vi må finde den rette balance, så vi ikke kvæler små foreninger i dokumentationskrav, når sandsynligheden for terrorfinansiering eller hvidvask er åbenlyst lille.

Derfor har bankerne nu en række kendetegn, som de kan navigere efter. Så flere foreninger lettere kan slippes igennem et grovkornet net. Og bankerne kan spare kroner på unødigt administrationsarbejde.

Forhåbentligt vil det have en målbar virkning. Velvidende at det er på et dystert bagtæppe. Halvdelen af de 2.500 foreningsaktive, som deltog i Kulturministeriets undersøgelse i år, går med en overvejelse om at droppe foreningsarbejdet. For næsten hver anden netop på grund af administrativt bøvl - ofte i relation til foreningens bank. Derfor er det væsentligt, at vi folkevalgte fortsat holde et vågent øje med bankernes brug af den nye vejledning. Så vi sikrer os, at bankerne nu også benytter sig af de syv kendetegn for foreninger med lille risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, der fremgår af Finanstilsynets vejledning.

Alt imens vi skal arbejde for at styrke det frivillige idræts- og foreningsliv. Og gøre det mere attraktivt at blive frivillige og leder af en forening.

Alle gode frivillige kræfter skal bruges på det, de brænder for. Nemlig gode aktiviteter for foreningens medlemmer. Og foreningens begrænsede midler skal gå til at skabe værdi og gode oplevelser for flest muligt. Det kan vi gøre ved at afhjælpe bureaukratiske byrder og fjerne unødigt papirarbejde. Så det kan dreje sig om den gode sag. Og om fællesskabet der gror ud af meningsfulde aktiviteter.