Standpunkt: Vi har kun os selv at takke for fartbøder

29. juli 2020, 13.41

Vibeke Larsen. Foto: Flemming Hansen

Vi danskere er altså ind i mellem et lidt sjovt folkefærd. Vi går i mange sammenhænge ret meget op i, at regler bliver fulgt, og at folk opfører sig ordentligt og tager hensyn til andre og til fællesskabet. Vi synes sædvanligvis også, at folk skal straffes, hvis de begår noget ulovligt.

Men når det kommer til fartbøder og fotovogne, så er det som om, vi rammes af en lidt småfornærmet, kollektiv overbevisning om, at den slags kun er til for at genere os - og for, at politiet kan kradse penge ind til statskassen.

Vi tænker mindre på, at det er af hensyn til sikkerheden på vejene, at vi skal overholde fartgrænserne, og at fotovogne og kontroller kan fungere som en præventiv foranstaltning, så vi sætter farten ned, når vi opdager eller advares om, at der er fartkontrol på en strækning.

Jeg er enig i, at fartbøder er trælse. Men vi har jo kun os selv at takke for det, når vi får en. Og de færreste af os kan vel sige os fri for at køre for stærkt ind i mellem.

Forleden skrev vi i Folkebladet om en opgørelse fra hjemmesiden Lånio over politiets fartkontroller. Den er lavet på baggrund af en aktindsigt hos Rigspolitiet.

Opgørelsen viser, at politiets fotovogne sidste år udløste 3448 bøder i Herning Kommune. Som løb op i en samlet bødesum på 5,4 millioner kroner.

Læs også
Se kortet over de 10 mest blitzede veje: Det er ikke snolderpenge, vi er ude efter
+Abonnement

Vi bragte også et kort og en liste over de 10 mest blitzede strækninger i kommunen. Hvor man kan se, at topscorerne er Skjernvej, H. P. Hansensvej, Vardevej og Chr. Ydes Vej.

De fire strækninger tegnede sig sidste år for 1524 bøder til samlet godt 2,3 millioner kroner.

På landsplan er de tre mest blitzede strækninger Vestmotorvejen på Sjælland, H. C. Andersens Boulevard i København og Fynske Motorvej, hvor der i 2019 blev givet knap 51.000 fartbøder for tilsammen 70 millioner kroner.

I Danmark blev der sidste år samlet udskrevet fartbøder for 777 millioner kroner.

Så ingen tvivl om, at fartkontroller skæpper godt i statskassen. Men de skæpper uden tvivl også i indsatsen med at bringe farten ned. Og det er nødvendigt.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik blev 403 mennesker i perioden 2013-2018 dræbt i trafikken i Danmark på grund af fart - og her skal endda ses bort fra 2016, hvor den udvidede dødsulykkesstatistik ikke blev lavet.

Langt de fleste var her i Midt- og Vestjylland, hvor 93 mennesker i den periode har mistet livet i trafikulykker, hvor en eller flere af de involverede kørte for stærkt i forhold til hastighedsgrænsen og/eller forholdene.

Hertil kommer antallet af tilskadekomne, hvor Midt- og Vestjyllands Politikreds desværre også har flest alvorlige tilskadekomster ved trafikulykker i Danmark.

Uanset hvilket motiv, den enkelte dansker tilskriver politiet og staten, når det kommer til fartkontroller, må vi se i øjnene, at det er fart, som er den største synder i trafikken, når det kommer til ulykker med dræbte og tilskadekomne. Så enhver indsats for at få os til at lette på speederen og holde fartgrænsen er vigtig.

Læs også
Standpunkt: Mundbind ud fra fakta - ikke politik
Læs også
Standpunkt: Vi bringer en genudsendelse: Cyklister i gågaden er stadig irriterende