Min datter er ikke klar til skole: Hvorfor må skolestarten ikke udsættes?

13. august 2019, 12.30

Foto: Colourbox

SKOLESTART I dag, tirsdag 13. august startede min datter i skole. Det er en spændende tid for hele familien. Hvad vil det sige at være skolebarn? Hvordan ændres hendes hverdag? Man kan have sommerfugle i maven, både som barn og forældre. Vil hun nu være glad for det? Vil hun trives i den nye hverdag? En uges tid før annoncerede hun selv, at når hun skulle starte i skole måtte hun aldrig lege mere. Så skulle man bare lave opgaver. Vi kunne dog berolige med, at skolebørn leger også.

Vores datter er fra december 2013. Hun har svært ved at styre temperament og følelser. Hun kan blive overvældet over mange indtryk og synes, at det er svært at være den store. Hun er jo også kun fem år og syv måneder. Pædagogen anbefalede skoleudsættelse. Vi drøftede lang tid frem og tilbage om det var det rette. Men hendes pædagog og vi forældre kender vores datter godt. Hun har brug for et ekstra år i børnehave. Vi bor desværre i den forkerte kommune. Måske vi skulle have bosat os i Billund - børnenes by? Pædagogen har beskrevet hendes udfordringer. Vi har beskrevet dem. En ergoterapeut har beskrevet dem inden Herning Kommune valgte at fyre dem alle sammen i sommeren 2018.

Vores datter blev allerede to år inden skolestart udredet af ergoterapeut. Hun havde vanskeligt ved mange indtryk og ved selvberoligelse. Måske det også er på baggrund af de talrige indlæggelser, narkoser og overgreb på hospitalet, hun har været igennem siden hun var helt lille? De lange perioder med lungebetændelser og lange perioder på fast antibiotika. Det er hårdt for en lille krop at være fysisk syg i den grad.

I bund og grund er årsagen vel lige meget. Hun er ikke klar. Det er vurderet fagligt af en pædagog, der har kendt hende siden august 2016. Den følelsesmæssige regulering udvikles i samspillet med voksne. Det sker bl.a. når børnene kan spejle sig voksne og er afhængig af mængden af voksenkontakt. Med den lave normering, Herning Kommune har i børnehaven, har det været svært og det bliver endnu mindre i skolen, hvor der er én voksen til hver klasse.

Herning Kommune havde i 2012 lige over 16 procent, der blev skoleudsat. Det besluttede man sig for var for mange. Der var ikke umiddelbart en faglig begrundelse for dette. Inden reformen i 2009 var det igennem en årrække omkring en femtedel af en årgang, der blev skoleudsat. Ofte børn med »emotionelle« udfordringer født sidst på året. Eller som de fleste vil sige - de er bare ikke klar. De er kun fem år.

Herning Kommune satte sig for at sænke det og sidste år var tallet på 3,5 procent. Dette kunne være en succeshistorie. De kunne have sænket tallet ved at indsætte flere pædagoger. De kunne have indført rullende skolestart som f.eks. Vejen Kommune. De kunne have øget hjælpen fra ergoterapeuter, pædagoger fra forvaltninger eller indført yoga i børnehaven til at lære at håndtere følelserne.

De valgte dog i stedet den nemme løsning. De valgte at øge kravene til skoleudsættelse. De valgte at formidle ud til pædagoger og de kan lige så godt lade være at søge. Hvilket vi jo også fik af vide. Din datter får ikke skoleudsættelse, bare fordi hun ikke er klar.

Vi fik et afslag uden begrundelse og uden støtte til at få hende klar. De ville ikke tilbyde ressourcer til overgangen - det gik jo ud over de andre børn. Vi har selv søgt hjælp. Vi betaler selv for at få støtte fra en fysioterapeut, der kan støtte under skolestart. Jeg har valgt at gå ned i arbejdstid en periode. Men der er grænser for, hvad vi selv kan gøre, hvis hun kommer i en hverdag, som hun ikke er klar til. Som bare er for meget, når man kun er fem år. Nogle er klar. Andre er ikke.

Jeg håber, at Herning Kommune allerede ved budgetforhandlingerne i august/september vil huske på, at regeringen vil have bedre vilkår på børneområdet. Måske Herning Kommune kunne gå foran og ikke bare halse bagefter, som de ofte gør på børneområdet?

Foto: Colourbox colourbox.com