Grækenland og Tyrkiet indgår aftale for at begrænse konflikt

Situationen i Middelhavet er spændt, da Tyrkiet foretager boringer i områder, som Grækenland gør krav på.

1. oktober 2020, 18.39

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har ført en politik i det østlige Middelhav med boringer, der ifølge EU-landene er ulovlige, som har provokeret nabolande. Flere kræver EU-sanktioner mod Tyrkiet, men den vej ønsker blandt andet Danmark og Tyskland ikke at gå nu.

BRUXELLES En hotline mellem Grækenland og Tyrkiet skal bidrage til at forhindre en "hændelse eller ulykke" i Middelhavet, hvor Tyrkiet ifølge flere nabolande foretager ulovlige boringer.

Det har de to lande aftalt torsdag efter tekniske forhandlinger. Græske og tyrkiske repræsentanter har holdt møde i Natos hovedkvarter i Bruxelles. Begge er medlemmer af den militære alliance.

Parterne er ifølge en pressemeddelelse fra Nato blevet enige om en ordning, der skal forhindre eller begrænse en konflikt.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, skriver på Twitter, at han er i tæt kontakt med de to lande.

- Jeg byder etableringen af en militærordning til at forhindre konflikt velkommen, så hændelser og ulykker kan reduceres i det østlige Middelhav. Det er opnået gennem konstruktivt samarbejde mellem Grækenland og Tyrkiet.

Ordningen er skabt med henblik på at "reducere hændelser" i den østlige del af Middelhavet.

Den omfatter blandt andet en hotline mellem landene. Målet er at forhindre konflikt i luftrummet og på havet.

Tyrkiet har med boringer og undersøgelsesskibe provokeret både Cypern og Grækenland. Tyrkerne søger efter både olie og gas i områder, som de to EU-lande også gør krav på.

Ved flere lejligheder har tyrkiske skibe været flankeret af militærskibe. Begge parter har holdt militære øvelser. Grækerne har gjort det med støtte fra Frankrig og Italien.

Der findes ikke en gensidigt anerkendt aftale, der giver en af parterne entydig ret til de omstridte områder. Men EU-landene er enige om at støtte Cypern og Grækenland i konflikten.

Aftalen kommer, samtidig med at EU's stats- og regeringschefer sidder et andet sted i Bruxelles. De har også konflikten på dagsordenen. Nogle EU-lande ønsker sanktioner mod Tyrkiet. Det har blandt andet Danmark afvist.

Frankrig har været Grækenlands og Cyperns mest synlige støtte. Frankrig har også sendt kampfly til at støtte grækerne.

I optakten til topmødet har Frankrig talt for sanktioner mod Tyrkiet, som Frankrig har en række andre udeståender med.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har højlydt kritiseret Tyrkiets rolle i Syrien. Og i Libyen støtter de hver sin stridende part i en lang konflikt.

- Når et medlemsland angribes, trues, og når det territoriale farvand ikke respekteres, så er det europæernes pligt at vise solidaritet, sagde Macron, da han ankom til topmødet.

Macron talte samtidig for, at EU skal have en dialog med tyrkerne.

Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz, gentog før mødet, at han mener, at EU bør afbryde optagelsesprocessen med Tyrkiet.

Den proces har stået helt stille i årevis. Men de fleste lande i EU ser ingen grund til formelt at stoppe den.

/ritzau/