Ja til fælles forsvar af vores sikkerhed

Udgivet:25. maj 2022, 12.37

Læsetid:3 minutter

Mogens Jensen. Foto: Steen Brogaard

Af Mogens Jensen Tommy Tønning og Conny JEnsen. henholdsvis folketingsmedlem, byrådsmedlem i Herning Kommune og regionsrådsmedlem i Region Midtjylland, alle for Socialdemokratiet

VALG Ja og nej-plakaterne hænger i lygtepælene, og der er kort tid til, at vi alle skal i stemmeboksene og beslutte, om Danmark skal afskaffe forsvarsforbeholdet.

For Socialdemokratiet er det ikke et svært valg: Vi skal af med forbeholdet og tage ansvar for Danmarks forsvar og sikkerhed.

Verden blev forandret 24. februar, da russiske tropper invaderede Ukraine. Der var et Europa før Ruslands blodige angreb - og der er et Europa efter. Vi befinder os i en ny sikkerhedspolitisk situation med krig i Europa, og det skal vi forholde os til.

Socialdemokratiet har et grundlæggende ønske om at gøre Vesten stærkere, og vi mener, at Danmark skal tage større ansvar for sin egen sikkerhed. Derfor skal vi træde fuldhjertet ind i Europas forsvars- og sikkerhedssamarbejde ved at afskaffe forbeholdet.

Det er afgørende, at vi styrker Europas forsvar mod Putins aggressioner. Angrebet på Ukraine er et angreb på vores grundlæggende værdier og vores sikkerhed. Derfor skal vi leve op til vores NATO-forpligtelser og bruge to procent af BNP på vores forsvar. Og derfor skal vi udbygge det fælles forsvarssamarbejde i Europa, som Danmark selvfølgelig skal tage del i.

Danmark er trygt, når vi er medlem af stærke alliancer. Det gælder både NATO og EU. Vi hører hjemme i Vesten, og vi skal stå sammen med de lande, vi deler værdier med. Det bedste modsvar til krig og splittelse er at styrke sammenholdet. Danmark hører til i kernen af NATO og i hjertet af Europa.

Og så er det vigtigt, at Danmark tager ansvar. USA har længe efterspurgt, at Europa tager et større ansvar for vores egen sikkerhed. Vi kan ikke blindt stole på, at andre passer på os. Danmark er et land, der tager ansvar. Derfor skal vi tiltræde EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde.

Vi ved, at der er mange påstande og myter i debatten om forsvarsforbeholdet. Findes der en EU-hær, og kan andre lande bestemme, hvor danske soldater skal udsendes med mere?

Du kan finde svar på de oftest stillede spørgsmål nedenfor:

Fører mere EU-forsvarssamarbejde ikke til en splittelse af NATO?

Nej. Et tættere forsvarssamarbejde i EU vil også styrke den europæiske dimension af NATO. NATO-samarbejdet er den vigtigste garant for Danmarks sikkerhed, men i NATO og USA er der et stærkt ønske om, at vi i Europa skal tage et større ansvar for vores egen sikkerhed. Der er ikke et modsætningsforhold mellem NATO og EU - vi kan være med i begge dele, og de kan supplere hinanden.

Kommer der en EU-hær? Nej. Der findes ikke en EU-hær. Og der er ingen planer om at lave en. Der findes kun nationale styrker, som medlemslandene selv bestemmer over.

Mister vi kontrol over det danske forsvar?

Nej. Hvis vi afskaffer forbeholdet vil Danmark selv kunne vælge fra gang til gang, om danske soldater skal være med i en fælles mission eller ej, og det skal godkendes i Folketinget. EU’s forsvarssamarbejde er mellemstatsligt, ikke overstatsligt. Alle beslutninger vedtages ved enstemmighed.

At afskaffe forsvarsforbeholdet betyder ikke, at vi afgiver kontrol - det betyder, at vi udvider vores muligheder for at deltage i EU’s forsvarssamarbejde i en tid med krig i Europa.

Hvad koster det?

Alle udgifter ved afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil indgå i Danmarks opfyldelse af NATO’s målsætning om forsvarsudgifter på to procent af BNP. Vi kommer derfor ikke til at skulle finde flere penge end det, vi allerede har forpligtet os på. En afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil som udgangspunkt kun indebære begrænsede udgifter for Danmark, blandt andet til den Europæiske Fredsfacilitet (20 millioner kroner i 2021) og EU’s satellitcenter (200.000 kroner i 2021). Eventuelle øvrige udgifter vil være frivillige og afhænge af, hvilke konkrete samarbejdsområder, projekter, missioner og så videre vi vælger at tilslutte os løbende og i hvilket omfang.

Vi opfordrer alle til 1. juni at stemme JA til fælles forsvar af Danmarks sikkerhed.

Tommy Tønning. Foto: PR-foto
Conny Jensen. Foto: PR-foto

Indlæser debat