Hvornår stopper det?

Af Gitte Hedegaard. Porsvænget 36 1. Herning

BESPARELSER Så er det Herning Kommunes sygepleje, der står for skud. Der er åbenbart ikke nogen, som går ram forbi.

Nu er turen kommet til min arbejdsplads, når social- og sundhedsudvalget vælger at svinge sparekniven endnu engang over nogle af kommunes mest syge og svageste borgere.

Det er nu 14 år siden, jeg gik ind ad døren på Rehabiliteringscenter Herning som social- og sundhedsassistentelev, og det er en utrolig udvikling, stedet har gennemgået på disse år.

Vi har især de seneste tre år haft fokus på kompetenceudvikling for at være bedst rustet til det nære sundhedsvæsen og deres accelererende patientforløb, men lige lidt hjælper det, når opgaverne og kravene bliver flere og flere, men pengene følger ikke med.

Hvis social- og sundhedsudvalget vælger at pege på Rehabiliteringscentret, som der de vil finde nogle af de millioner, som nu skal spares, behøver man ikke være et matematisk geni for at regne ud, at når mere end halvdelen af medarbejderne på Rehabiliterinscentret arbejder under en FOA-overenskomst, vil være dem som kommer til at stå for skud og skal opsiges.

Det giver simpelthen ingen mening. Hvorfor skal vi sige farvel til gode og kompetente kolleger, der hver dag gør en kæmpe forskel, når vi hele tiden taler om udfordringer med rekruttering og fastholdelse?

Det virker på mig, som om social- og sundhedsudvalget slet ikke har forstået alvoren af de udfordringer, vi allerede står i med indfasningen af de sidste års såkaldte mulighedskataloger og balanceplaner, som for os ude i virkeligheden ikke kan tolkes som meget andet end besparelser, ligegyldigt hvad I så vælger at kalde det.

Min opfordring til Herning Kommunes Social- og Sundhedsudvalget er at mærke efter, om det her virkelig løser kommunens udfordringer på den lange bane, eller om det bare er en hovsaløsning for at finde penge her og nu, for det kan blive en dyr løsning for jer i årene, der kommer.