30 timers arbejdsuge kan modvirke nedslidning og bremse stressepidemi

Udgivet:30. august 2016, 13.00

Læsetid:2 minutter

René Gade.

Af René Gade og Josephine Fock henholdsvis folketingsmedlem og erhvervsordførerfor Alternativet, valgt i Vestjyllands Storkreds, og finansordfør

7 år siden

ARBEJDSTID Finansministeriets regnemodeller må ikke bremse vores mod og vores visioner. Der er brug for nytænkning for at løse både nutidens og fremtidens udfordringer.

I den seneste periode har vores forslag om en 30 timers arbejdsuge været kilde til stor debat i flere medier. Debatten udspringer blandt andet af, at vi stiller store spørgsmålstegn ved Finansministeriets vurdering af, at forslaget vil koste 130 milliarder årligt.

Vi er glade for den debat, der har været, for det giver os anledning til at udfordre de regnemodeller, som Finansministeriet benytter sig af. Regnemodellerne bygger på en neoliberal ideologi, der antager, at vi mennesker er rationelle og egennyttige, hvilket gør det lettere at forudse og beregne vores fremtidige handlinger. Vel er vi mennesker rationelle, men vi er også irrationelle, kreative, nytænkende og - heldigvis - del af et samfund i evig udvikling.

Så i stedet for udelukkende at bedømme politiske forslag ud fra tvivlsomme regnemodeller, skulle vi så ikke starte en bredere debat om, hvilken vej vi ønsker, at udviklingen af vores samfund skal gå?

Det er klart, at man ikke kan indføre en 30 timers arbejdsuge fra den ene dag til den anden og det er klart, at vi ikke vil tvinge nogen til at arbejde mere eller mindre, end de vil. Men vi foreslår, at arbejdsmarkedets parter forhandler normtiden ned over mindst en ti-årig periode, hvor man veksler de lønstigninger, der efter sikring af købekraften er blevet til overs, til mere fritid.

Vi står over for udfordringer, der kræver nye løsninger. En 30 timers arbejdsuge er et bud på, hvordan vi imødekommer den massive jobmangel, som automatiseringen vil medføre - en mulighed for at dele det arbejde, der er, mellem os. Samtidig er det et forslag, der forholder sig til, at alt for mange bliver nedslidte, og at 35.000 mennesker hver dag melder sig syge med stress.

Vi skal ikke være bange for at tænke stort, selvom Finansministeriets regnemodeller kan udfordre vores mod og lægge bånd på vores visioner. Vi skal turde at være nytænkende, tage fremtidens udfordringer alvorligt og vi skal hver især bidrage til og tage ansvar for at skabe en positiv udvikling af vores samfund. Det håber vi, denne debat vil medvirke til.