Skulle det være en anden gang

Udgivet:05. august 2022, 13.00

Læsetid:3 minutter

Mathilde Lindhardt Damsgaard. Foto: PR-foto

Af Mathilde Lindhardt Damsgaard. Projektdirektør Vesterhav Syd og Nord, Vattenfall

HAVVINDMØLLER Ernst B. Knudsen, byrådsmedlem i Herning Kommune, sender 3. august her i avisen en tak til Vattenfall for, at vi har placeret Vesterhav Syd og Nord-havmølleparkerne så langt fra land, som muligt. Til det vil jeg ikke sige »det var så lidt,« for det var det egentlig ikke. Men jeg vil gerne sige, »skulle det være en anden gang,« for vi vil i Vattenfall altid gøre det yderste for et godt naboskab, når vi etablerer havvind eller andre anlæg.

Godt naboskab handler blandt andet om at minimere de visuelle gener ved havvind, og her er det korrekt, at vi har bevæget os så langt fra kysten, som vi overhovedet kunne i de arealer, som staten har udpeget til parkerne.

Ud over afstanden har vi også reduceret de mulige gener fra møllers lys. Afværgelyset i toppen af møllerne bliver radarstyret, så det kun tænder, når et fly nærmer sig. Det lys, der sidder længere nede på møllerne og skal advare skibe, bliver i videst muligt omfang vinklet væk fra kysten. Og endelig vil vi synkronisere møllevingers rotation, så de så at sige blæser i takt, fordi det rent visuelt er mest harmonisk.

På trods af disse tiltag vil der være lodsejere, som føler sig generet af parkerne. Taksationsmyndigheden har i foråret behandlet alle anmeldelser af værditab som følge af parkerne. Resultatet blev, at Vattenfall skal betale erstatning til 160 lodsejere.

Endelig kan borgere i de kommuner, der grænser op til de to parker, blive medejere af møllerne og dermed få andel i den værdi, den fossilfrie energi skaber. Det sikrer den såkaldte køberetsordning, som vi glæder os til at fortælle mere om senere i år.

Godt naboskab handler også om muligheder for arbejdspladser og vækst. Vi driver i forvejen Horns Rev 1 og 3-parkerne - samt et par parker i tysk farvand - fra Esbjerg, men som følge af Vesterhavsparkerne etablerer vi de kommende år service- og byggeledelsesfaciliteter i Hvide Sande, Thorsminde og Thyborøn. Så de nye parker giver også faste arbejdspladser i lokalområderne og føjer endnu mere volumen til den samlede grønne industri, som er vigtig for Danmark og ikke mindst Midt- og Vestjylland. I kommunerne Ringkøbing-Skjern, Herning og Ikast-Brande er der således over 6000 ansatte i vindmølleindustrien, ifølge tal fra Green Power Danmark.

Ernst B. Knudsen kritiserer i sit indlæg den lange tid, det tager fra at havvind er besluttet, og til det er bygget. Det kan jeg kun være enig i. Når vi og vores konkurrenter bygger havvind, så tager det ofte længere tid at opnå de nødvendige godkendelser fra myndighederne, end selve byggeriet tager. Heldigvis står Ernst og jeg ikke alene med synspunktet. Lige før sommerferien blev et bredt politisk flertal enige om et såkaldt servicetjek af reglerne på området, så godkendelserne forhåbentlig kommer til at gå hurtigere, selvfølgelig ikke på bekostning af natur og miljø.

Det er ikke med Vattenfalls gode vilje, at Vesterhavsprojekterne er blevet forsinkede. Men nu står vi i august 2022, og vi har hen over sommeren flyttet sten på havbunden, så selve byggeriet kan begynde tidligt i 2023. Begge parker skal levere strøm senest ved udgangen af 2023, og det er lige om hjørnet. Vesterhav Nord og Syd-parkerne bliver en ordentlig saltvandsindsprøjtning fossilfri energi på et tidspunkt, hvor Danmark har mere brug for det end nogensinde. Helt konkret betyder parkerne en stigning i den danske havvindskapacitet på omkring 15 procent fra den ene dag til den anden. Skulle det være en anden gang - så bygger vi gerne mere havvind med fokus på godt naboskab.

Indlæser debat