Svar på Henrik Christiansens læserbrev bragt 28. april

4. maj 2021, 14.37

Trine Meldgaard Kristensen. Foto: Privatfoto

BEHANDLING Som kommune er vi naturligvis nødt til at forholde os til, hvad de offentlige myndigheder, herunder Sundhedsstyrelsen, anbefaler i en given sag - i dette tilfælde neurofeedback. Så når Sundhedsstyrelsen kommer med en stærk og klar anbefaling, der fraråder brugen af neurofeedback, er det selvfølgelig noget, vi må reagere på. Jeg skal ikke gennemgå hele rapporten fra Sundhedsstyrelsen her, dog lyder konklusionen kort fortalt, at de undersøgte studier ikke kunne dokumentere nogen effekt af behandlingen. Derudover er det usikkert, hvilken skadevirkning behandlingen kan have, og sidst men ikke mindst er det en behandlingsform, der er krævende for både barn og familie.

Dermed ikke sagt, at der ikke findes nogen borgere, der måske har effekt af denne behandlingsform - og det er selvfølgelig dejligt at høre, at du har mødt en elev i Nørre Snede, der oplevede at have gavn af neurofeedback. Desværre er der bare ikke nok af disse tilfælde til, at man kan dokumentere en eventuel effekt. Derfor mener jeg også, at byrådet tilbage i sidste periode, hvor du også var medlem, traf den rette beslutning, da man vedtog, at vi som kommune hverken kan eller vil benytte alternativ behandling, hvilket neurofeedback i min optik kan karakteriseres som.

Endvidere tror jeg også, at der er sket en misforståelse, når du i dit indlæg skriver, at vi i stedet ønsker at behandle børn med medicin - det er bestemt ikke noget, jeg er bekendt med. Essensen er tværtimod, at vi ikke ønsker at drive behandlingscentre på vores folkeskoler. Du skriver godt nok også, at »Et barn udsat for omsorgssvigt skal ikke behandles med NF«. Men hvordan definerer du omsorgssvigt - hvor går grænsen? Er det for eksempel omsorgssvigt at placere et otteårigt barn med autisme i en almindelig folkeskoleklasse med 28 elever, eller er det, hvad man bør kunne forvente, at barnet kan klare? Skal dette barn have neurofeedback for at kunne holde ud at gå i skole?

I min optik handler det i stedet om, at vi skal være bedre til at skabe nogle skoletilbud, vores børn kan holde til at være i - så kommer vi langt. I de tilfælde, hvor opgaven er for stor, og det ikke kan lykkes, skal barnet omvisiteres til et passende skoletilbud - ikke behandles for at kunne passe ind.

Læs også
Udvalg vil ikke bruge neurofeedback på børn imellem 3 og 17 år - så hellere medicin?

Indlæser debat...