Vi skal sammen ændre kulturen omkring fædres brug af forældreorlov

29. maj 2020, 13.06

Mogens Jensen. Foto: Flemming Hansen

ORLOV Fædre tager desværre fortsat kun en meget lille del af den samlede dagpengeberettigede forældreorlov. Det viser en ny undersøgelse fra tænketanken Cevea, og det bekræfter dermed de seneste tal fra Danmarks Statistik: I gennemsnit tager fædrene 31,5 dages forældreorlov mod mødrenes 274 dage, og de tal dækker endda over en fremgang for fædrene siden 2015 - på tre dage.

Det er simpelthen for lidt. Og det går alt for langsomt med udviklingen.

Men tallene dækker over store forskelle, når man ser på fædrenes uddannelse, og hvor de bor. Helt konkret viser tallene fra Danmarks Statistik, at fædrene i København tager længst orlov med gennemsnitligt 44,2 dage. Fædrene i Vestjylland tager den korteste orlov med gennemsnitligt 23,2 dage.

Endnu tydeligere bliver forskellene, hvis man kigger på uddannelsesniveau. Hvis hverken mor eller far har taget en ungdomsuddannelse, tager far i gennemsnit 13,8 dages orlov. Til sammenligning tager fædre i familier, hvor begge er højtuddannede i gennemsnit 53,7 dages orlov. Helt banalt trækker akademikerne i byerne tallene op, mens for eksempel fædre i familier med lav uddannelse og fædre i Vestjylland tager kortest orlov.

Det billede skal vi turde ændre på. Uddannelse og bopæl skal ikke stå i vejen for, at fædrene kan tage deres del af forældreorloven. Men det kræver en stor indsats på både arbejdspladserne og i de enkelte familier, hvor vi skal gøre op med opfattelsen af, at orloven som udgangspunkt er mors.

Sammen med organisationer på arbejdsmarkedet vil regeringen understøtte, at kulturen på arbejdspladser fremmer fædres brug af orloven. Med en udvidelse af kampagnen »Aktion Fars Orlov« skal den i højere grad nå ud til ledere, relevante medarbejder-repræsentanter og andre vigtige aktører, som spiller en stor rolle i forhold til at skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor både mødre og fædre tager orlov.

Vi ved, at fædre - også for eksempel LO-fædre - gerne ville holde mere orlov, end de gjorde. Muligheden for og accepten af orlov skal ikke afhænge af, hvor du arbejder, hvor du bor i landet eller længden af din uddannelse. Det er hverken rimeligt eller retfærdigt. Og det er ikke et ansvar, som familierne skal stå alene med.

Derfor er det også positivt, at der for mange lønmodtagere med overenskomsterne her i 2020 kom bedre økonomiske vilkår i forhold til fædres orlov med deres børn. Samtidig vil regeringen implementere EU-direktivet om to måneders øremærket orlov til hver forælder og se på, om der kan tages flere initiativer i forhold til at understøtte en mere ligelig fordeling af orloven.

Ligestilling kommer ikke af sig selv. Og kampen må aldrig blive den enkeltes. Det er en fælles kamp, som kræver en indsats fra både politikere, arbejdsmarkedsparter, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, ledere, civilsamfundet og ja - de enkelte familier.