Gjellerup Enge undesøges for PFAS

FORURENING Som man kunne læse her i bladet 24. september 2022, var der fundet PFAS ved Egetæpper og i Hammerum Bæk. Jeg havde derfor også stillet spørgsmål til borgmesteren/forvaltningen om forholdene ved Egetæpper. Det fremgik, at det nu var regionen, der stod for undersøgelserne. Jeg har derfor henvendt mig til regionen for at høre om resultatet. Jeg må sige, at det er langt værre, end jeg havde frygtet. Regionen svarer mig således:

»Der er ved undersøgelserne konstateret forurening med PFAS i grundvandet og Hammerum Bæk både opstrøms og nedstrøms Ege Tæpper med et bidrag fra virksomheden. Da det ikke kan afvises at grundvandsforureningen kan påvirke indvindingsoplandet til Østre Vandværk og området er udpeget som »område med særlig drikkevandsinteresser« har vi valgt at foretage en supplerende undersøgelse af grundvandet med henblik på at få et bedre grundlag for risikovurderingen. Undersøgelsen omfatter boringer og udtagning af vandprøver på Ege tæpper og nord for Hammerum Bæk. Undersøgelsen er igangværende.«

Det er altså et andet billede, svaret giver, end det svar jeg fik fra forvaltningen i Herning Kommune. Her svarede man mig:

»PFAS forureningen har ikke været inddraget i planlægningen af Gjellerup Enge da arealet primært ligger nord for Hammerum Bæk. PFAS forureningen vil ikke kunne sprede sig til dette areal grundet strømningsretning i bæk og det øvre grundvandslag.«

Ikke desto mindre er det nu nord for Hammerum Bæk, at regionen nu også undersøger for PFAS.

Regionen har fremsendt to store rapporter til mig, og det fremgår, at det ikke bare er Egetæpper, men en række virksomheder i området, der har forurenet med PFAS. Det fremgår også, at hele det øvre grundvandsmagasin allerede er forurenet med PFAS, så der kan strømme både PFAS fra bækken til grundvandet, og der strømmer også PFAS fra grundvandet til bækken. Det er jo ikke særligt heldigt, da bækken fra Egetæpper løber direkte hen til Hernings største vandværk, Østre Vandværk, ved golfbanen. Selv om der allerede er PFAS i det øvre grundvandsmagasin ved Østre Vandværk, så kommer det ikke i drikkevandet, da drikkevandsboringerne er filtersat minimum 85 meter under terræn, og der er flere beskyttende lerlag før det primære grundvandsmagasin.

Alligevel er det da tænkevækkende i forhold til, at der er en beskyttelseszone på 25 meter omkring en drikkevandsboring.

I den videregående forureningsundersøgelse ved Egetæpper er der også en historisk gennemgang.

Det fremgår blandt andet: »I 2013/2014 indgår nærværende lokalitet i et projekt omkring grundvandsforurening med PFAS udført af Region Syddanmark i samarbejde med Miljøstyrelsen.« Ved en prøvebrønd ved et udendørs oplag af imprægneringsvæske findes en overskridelse på 600 gange af de nuværende grænseværdier for PFAS.

I dag fremgår det ikke længere, hvor prøvebrønden var placeret. Til gengæld har man i den nye undersøgelse fundet fire eksisterende filtersatte boringer, som ingen ved Egetæpper vil kendes ved ...

Regionens undersøgelser indtil nu, eksklusiv de nye boringer nord for bækken, konkluderer: »På baggrund af de udførte undersøgelser vurderes det sekundære grundvand på Industrivej Nord 25, (Egetæpper) at være forurenet med PFAS. En del af grundvandsforureningen strømmer til det målsatte vandløb Hammerum Bæk. I grundvandet er der påvist 0,50 µg/l PFAS (4 stk.) blot 65 m fra bækken og 1,9 µg/l PFAS (4) ca. 250 m fra bækken.« Det kan her bemærkes, at den sidste måling ligger ikke mindre end 950 gange over grænseværdien.

I den historiske gennemgang kan man læse, at garner og tæpper tidligere blev imprægneret med PFAS-holdige produkter. Der er blandt andet brugt et produkt »Stain Release FX-661« fra 3M.

Stain Release FX-661 står på Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcers liste sammen med de andre PFAS-holdige produkter, som for eksempel Scotchgard. Det angives, at det årlige forbrug i Danmark var 9358 kilo. Det kan bemærkes, at der går 1000 milliarder nanogram til ét kilo, og grænseværdien for PFAS er 0,002 nanogram/liter. Det fremgår dog ingen steder, hvad dette produkt indeholder, da der ikke er et datablad for produktet. Alt i alt er der stort set ingen nuværende oplysninger om, hvordan og med hvad Egetæpper imprægnerede tæpperne.

Herning Kommune meddelte i 2014 Egetæpper en ny miljøgodkendelse, og selv om det var samme år, som man fandt grundvandsforureningen med PFAS, nævnes PFAS ikke med et ord i godkendelsen. Derimod nævnes tungmetaller og især chrom.

Det fremgår, at de mange tons slam fra produktionen, der kan indeholde chrom igennem årerne er deponeret ved Østdeponi (AFLD). Der er dog også slam, der er sendt til forbrænding. Man burde vel undersøge, hvor meget PFAS holdigt slam, der er kørt til Østdeponi?

Vedrørende Gjellerup Enge var det jo meningen, at der skulle sættes græssende dyr ud. Regionen har meddelt mig, at der ikke må sættes kreaturer ud, hvis der er PFAS-forurening, men der kan dog godt sættes andre dyr ud, hvor kødet ikke spises.

Jeg vil følge situationen og vende tilbage, hvis jeg hører nye resultater.

I Borgerlisten mener vi, at borgerne skal orienteres om forureninger i vores miljø.