Er velfærd kun i det offentlige?

25. maj 2020, 12.54

Rasmus Norup. Foto: Flemming Hansen

UDLIGNING Den udligningsreform, som blev vedtaget på Christiansborg i starten af maj, medfører blandt andet, at Herning Kommune modtager cirka 40 millioner kroner mere.

Jeg har noteret mig, at der er rigtig mange ønsker til, hvad de skal gå til. Stort set alle forslag handler om, at styrke velfærden. Den offentlige velfærd.

Det lyder godt, og jeg har også mange idéer til, hvad pengene kunne gå til. Særligt beskæftigelsesområdet, hvor udgifterne er væsentligt højere end den kompensation, kommunen hidtil har fået, vil få glæde af udligningsreformen, som retter op på mange års uhensigtsmæssig og uretfærdig fordeling af beskæftigelsestilskuddet.

Nogle har foreslået, at alle pengene går til beskæftigelsesområdet. Jeg har også personligt gennem min tid i byrådet kæmpet for at prioritere midler til social- og sundhedsområdet, som omfatter ældre, handicap og psykiatri og det kommunale sundhedsområde. Det har jeg tænkt mig at fortsætte med til de kommende budgetforhandlinger, så vi endnu engang kan prioritere de vigtige områder økonomisk, som vi er lykkes med i de seneste års budgetaftaler.

Men da udligningsreformen kom, tillod jeg mig også at stille spørgsmål ved, om alle midler endnu engang skal bruges på den offentlige velfærd. Jeg mener nemlig også, at der er noget, der hedder privat velfærd.

Det er for rigtig mange mennesker altså ikke lykken, at velfærd partout skal leveres af det offentlige. For velfærd er også, at familier har lidt flere penge mellem hænderne. Penge til den daglige husholdning, som kan gøre hverdagen lidt lettere. Penge der kan give plads til, at man kan tage børnebørnene med en tur i Jyllands Park Zoo eller gå ud at spise på en lokal café.

Det er også velfærd for rigtig mange danskere - og den velfærd skal også prioriteres.

Sammen med den offentlige velfærd. Det er selvfølgelig ikke enten-eller.

Jeg har derfor foreslået, at vi gør begge dele. Bruger nogle af midlerne til den kommunale drift og nogle af midlerne til at sætte skatten ned.

Netop skattenedsættelser har aftalepartierne nemlig sikret nogle enormt attraktive vilkår for. Fordi nogle kommuner vil være nødt til at sætte skatten op - vil andre kunne sætte den ned, så skatten i Danmark ikke samlet set stiger. Det er ønsket hos aftalepartierne, og netop årsagen til, at Socialdemokratiet, SF, Venstre og Radikale har skabt så gunstige vilkår for at sætte skatten ned. Det har de gjort ved at lave et tilskud til de kommuner, der sænker skatten, som altså betyder, at staten de første fem år betaler langt hovedparten af skattelettelsen. De gunstige vilkår har man selvfølgelig lavet, fordi man gerne vil have, at kommunerne benytter sig af det. Det har jeg så forslået, at Herning skal.

Lad mig give et eksempel på, hvor attraktiv ordningen egentlig er:

Hvis Herning Kommune sænker den kommunale skatteprocent med 0,1 procent, så vil det betyde mindre indtægter for cirka 15,3 millioner kroner om året.

15 millioner kroner som altså kommer ind på borgernes bankkonti i stedet for kommunens. Penge som den enkelte familie kan bruge på det, der er vigtigt for dem.

Hvis man sænker skatten med 0,1 procent, så vil Herning Kommune af de cirka 15 millioner kroner få et nyt tilskud på 13,5 millioner kroner i hvert af de første to år. Altså er den faktiske mindreindtægt kun 1,5 millioner kroner.

Kommunens borgere kan altså få 15 millioner kroner, mod at Herning Kommune giver afkald på 1,5 millioner kroner de første to år.

Tilskuddet er så lavet som en gradvis nedtrapning, som betyder, at kommunens tilskud i år tre er 12,75 millioner kroner, 12 millioner kroner i år fire og 11,25 millioner kroner i år fem.

Altså samlet set 75 millioner kroner som skatteborgerne får i hænderne over fem år mod, at Herning Kommune lever med en mindreindtægt på 12 millioner kroner i de fem år.

I år seks og frem ophører tilskudsordningen og de 15 millioner kroner, som kommunens borgere fortsat vil have mere til rådighed, vil betyde et tilsvarende fald i kommunens indtægter. Det kan selvfølgelig sagtens håndteres, hvis det er det, man ønsker.

Ordningen er altså enormt attraktivt og sikrer samlet set cirka 63 millioner kroner mere til Herning-området end, hvis man ikke benytter sig af den. Derfor synes jeg, at en skattenedsættelse er fornuftig. Samtidig kan man selvfølgelig tilgodese børn, ældre og mennesker med handicap, hvis de øvrige partier sammen med Det Konservative Folkeparti er villige til at prioritere, når vi skal forhandle kommunens budget til efteråret.

Derfor vil jeg arbejde for, at både den private og offentlige velfærd i kommunen styrkes. I en krisetid, som den vi er i nu, er det absolut også fornuftigt at give borgerne flere penge mellem hænderne, så vi kan holde gang i forbruget og de lokale arbejdspladser.

Læs også
Skattelettelser er no-go