Redaktør om Trump: Støtter kan redde ham på målstregen

Alt tyder på, at USA's præsident må stilles for en rigsret. Mindre sandsynligt er det, at han kendes skyldig.

18. december 2019, 18.23

Demonstranter ses foran Kongressen i Washington D.C. i forbindelse med afstemningen om, hvorvidt der skal føres en rigsretssag mod Donald Trump.

WASHINGTON D.C. Efter tre måneder med undersøgelser og adskillige afhøringer i Repræsentanternes Hus, er USA's præsident, Donald Trump, tættere end nogensinde før på at blive stillet for en rigsret.

Natten til torsdag dansk tid ventes medlemmerne at stemme om, hvorvidt der er grundlag for at rejse en rigsretssag mod Trump.

Og alt tyder på, at sagen bliver en realitet, vurderer Anders Agner Pedersen, der er chefredaktør ved netmediet Kongressen.com.

- Det mest sandsynlige udfald af processen er, at Repræsentanternes Hus vedtager, at Donald Trump skal stilles for en rigsret.

- Derefter vil sagen køre i Senatet, og rigsretssagen vil formentlig ende med, at der ikke er nok opbakning til at fjerne Donald Trump, siger han.

Det sidstnævnte vil kræve, at en række republikanere vender præsidenten ryggen. Og det er et scenarie, som ifølge redaktøren er ganske usandsynligt.

At lægge sig ud med præsidenten er simpelthen ikke smart som republikaner - slet ikke, når der er mindre end et år til næste præsidentvalg.

- Det kræver mindst 67 ud af de 100 senatorers stemmer at få fjernet en amerikansk præsident, og det er der ikke noget, der tyder på, der er på nuværende tidspunkt, forklarer Anders Agner Pedersen.

- Senatet er splittet i to næsten lige store lejre. Der er en lang række republikanere, der skal vende deres præsident ryggen, og det er svært at se, at nogen skulle have lyst til det med mindre end et år til næste valg.

Donald Trump er anklaget for dels at have misbrugt sin magt ved at lægge pres på Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij.

Målet skulle være at få Ukraine til at undersøge Trumps rival demokraten Joe Biden og dennes søn med henblik på at finde sager, der kunne belaste Biden under næste års præsidentvalgkamp i USA.

Derudover mener Demokraterne, som har været motor i den foreløbige rigsretsundersøgelse, at Trump har hindret Kongressens arbejde ved at nægte topembedsmænd at vidne i sagen.

Det er i sidste ende Senatet, der afgør, om Trump har gjort sig skyldig i de anklager, der er fremsat mod ham. Hvis han kendes skyldig, bliver konsekvensen, at han må forlade sit embede som præsident.

- Republikanerne har slået ring om Trump i den her sag. De har slet ikke villet anerkende, at der var noget at komme efter.

- Samtidig er det også et velkendt faktum, at man slår sig på Donald Trump, siger Anders Agner Pedersen med henvisning til, at selv republikanere, der er utilfredse med Trump, formentlig vil holde hånden over ham.

Hvis rigsretssagen bliver en realitet, er Donald Trump den tredje præsident i USA's historie til at skulle stå skoleret i en sådan sag.

/ritzau/