Viceborgmester vil tilføre folkeskolen 25 millioner kroner: Bjarne har jo ret ...!

25. juli 2020, 08.00

Der skal tilføres 25 millioner kroner om året til de kommunale skolebudgetter, mener Søren Elbæk. Foto: Privatfoto

FOLKESKOLE I Dagbladet 21. juli er det lykkedes et par af Dagbladets journalister at fremstille en lokalpolitisk uenighed om den kommunale skolestruktur.

Fronterne er trukket op. De blå mod de røde. Endelig er det lykkedes at få de lokale politikere tilbage i det vante ringhjørne. Som i de gode gamle dage. Nu vil det endelig vise sig, at borgerne kan blive underholdt med en gammeldags politisk boksekamp, hvor der kan tælles over en taber.

Jeg tror både borgere og redaktion bliver skuffet, hvis det er den politiske hverdag, man ønsker sig efter sommerferien.

Jeg tror uenigheden er lidt konstrueret - og jeg tror boksekampen kan være afviklet, inden popcorn og cola er fundet frem.

Skolestrukturudvalget præsenterer deres foreløbige arbejde i august, og vi venter alle i spænding på det. Dette skal ikke ses som et indlæg, der taler ind i udvalgets arbejde.

Jeg tillader mig bare at komme med et synspunkt i sagen.

Folkeskolen er én af kommunens vigtigste kerneopgaver. Helt enkelt handler det om, at kommunens børn skal lære at regne, læse og skrive. Derudover skal de forberedes til at leve et godt langt liv - her eller ude i verden.

Ringkøbing-Skjern Kommune har en særlig geografisk struktur. Vi ved det. Mange små landsbyer i en meget stor kommune. Landsbyer, der historisk alle har været forsynet med sin egen velfungerende folkeskole.

Problemstillingen er på én gang uhyre kompleks og enkel. Skolerne mangler elever. Og elever er en forudsætning for at drive en skole.

Ingen undersøgelser dokumenterer, at skoler kan være for små eller for store. Lad os droppe den debat én gang for alle.

En lille folkeskole i en lille landsby kan være kvalitet. En stor folkeskole i en stor by kan være kvalitet.

Fakta er, at det koster mere at drive en lille folkeskole i en lille landsby. Det skal man sådan set ikke være nogen stor økonom for at kunne regne ud. Det er simpelthen de store tals lov.

Derfor har Bjarne jo ret. Og det er faktisk en kolossal befrielse at få dette slået fast af et i øvrigt begavet menneske.

Næstformanden for børne- og fritidsudvalget Bjarne Svendsen (V) konstaterer nemlig i Dagbladets artikel, at det er lidt dyrere at drive en lille folkeskole i en lille landsby.

Derfor mener jeg ikke byrådet skal diskutere, om vi skal bevare alle kommunens folkeskoler. Jeg synes, vi skal drøfte, om vi vil betale det, det koster.

Socialdemokratiet er ikke tilhænger af at lukke én eneste folkeskole i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvis vi til gengæld beslutter, at betale hvad det koster at drive dem.

Hvis vi vil have samme niveau som sammenlignelige kommuner, skal der tilføres omkring 25 millioner kroner om året til de kommunale skolebudgetter.

Lad os gøre det! Og så i øvrigt lukke debatten om skolelukninger i mindst to byrådsperioder.

Tillad mig at bruge et simpelt billede på den øvelse, jeg lægger op til. I dag smører vi et pund smør ud på 23 rugbrød svarende til de 23 folkeskoler, vi har.

I fremtiden vil vi smøre to pund smør ud på 23 rugbrød.

Jeg hører allerede et kor der efterspørger et svar på, hvor pengene skal komme fra? Det korte svar er, at det er en politisk opgave at prioritere. Folkeskolen er en kerneopgave for kommunen. Det er en opgave, der skal løses. Og den skal løses ordentligt.

Jeg medgiver, at sagen ikke vil skabe meget dramatik i Dagbladets spalter. Så må vi bidrage med et andet drama. Det kommer nok.