Trykket i Nord Stream 2 sænkes: Kan mindske sikkerhedsrisiko

Det kan få betydning for rørets levetid, at gassen i det intakte Nord Stream 2-rør ledes ud, fortæller lektor.

Udgivet:05. oktober 2022, 15.55

Læsetid:2 minutter

Det kunne ses i havoverfladen i Østersøen, da den russiske naturgas strømmede ud fra de ødelagte gasrør og op i atmosfæren. Det fik overfladen til at boble. (Arkivfoto).

/ Ritzau /

KØBENHAVN Det russiske selskab Gazprom leder gas ud af et intakt rør i rørledningen Nord Stream 2, så trykket sænkes.

Det skriver Energistyrelsen på Twitter.

Styrelsen har fået beskeden fra selskabet Nord Stream 2 AG, der driver rørledningen, og som det russiske gasselskab Gazprom ejer størstedelen af.

Gassen, der ledes ud af rørledningen, bliver i stedet brugt i gasnettet i Sankt Petersborg-området, oplyser styrelsen.

Rørledningerne Nord Stream 1 og 2 består hver især af to rør, og det kom frem i sidste uge, at der er skader på alle undtagen ét.

Det er Nord Stream 2 B-røret, og det er her, der trækkes gas ud fra.

Ifølge Energistyrelsen er det en god idé at sænke trykket, så længe operatøren vurderer, at røret kan forblive stabilt, selv om trykket daler.

Det kan nemlig udgøre en sikkerhedsrisiko at have naturgas liggende under meget stort pres, mener styrelsen.

Risikoen er, at der bliver udført sabotage mod det sidste rør, så det ødelægges, og millioner af kubikmeter gas strømmer ud igen. Det fortæller Philip Fosbøl, lektor ved DTU Kemiteknik.

- Sikkerhedsrisikoen er, at hvis der er et læk på den sidste rørledning, vil det kunne skade klimaet. Det vil kunne skabe en kæmpestor eksplosion og være til fare for folk, der sejler i området, siger han.

Han vurderer, at det er relativt nemt at tømme røret for gas og anvende det til energiforbrug i Rusland i stedet. Men inden da bør man ifølge lektoren overveje, hvad det vil gøre ved røret på langt sigt, hvis Rusland stadig vil kunne bruge det.

- Røret har ikke godt af på sigt at stå uden gas. Det kan blandt andet være, at der trænger lidt vand ind i røret. Det er ikke godt for et rør, for så ruster det hurtigere, end man har planlagt, siger han.

Med overtryk i røret er det nemmere at undgå, at der trænger vand ind.

Til gengæld kan man heller ikke fjerne alt gas fra rørledningen, fordi gassen er med til at stabilisere røret. Philip Fosbøl sammenligner det med, at hvis en cykelslange tømmes for luft, har den nemmere ved at bøje. Hvis der er luft i slangen, holdes den mere ret.

Rørledningerne Nord Stream 1 og 2 løber fra det vestlige Rusland til det nordøstlige Tyskland og har haft til formål at forsyne europæerne med russisk naturgas.

De har hver en årlig kapacitet på 55 milliarder kubikmeter gas, hvilket skulle kunne forsyne over 50 millioner europæiske hjem.

Nord Stream 1 blev indviet i 2011, mens Nord Stream 2 aldrig nåede at komme i brug.

Danske myndigheder har slået fast, at bruddene på rørledningerne skyldes sabotage. Hvad der er sket, er endnu ikke klarlagt.

/ritzau/