Mindeord: Vennernes ven er gået bort

13. december 2021, 19.00

Poul Lützhøft sad sjældent stille og havde masser af gode ideer. Foto: privatfoto

MINDEORD Jann Guldhammer, Vildbjerg, har skrevet mindeord om Poul Lützhøft, der er død som 83-årig:

»Poul er død«, stod der i en sms til mig i går. Selv om det ikke kom som nogen stor forskrækkelse, så var det alligevel, som om noget i mig gik i stykker.

Poul var på alle måder en speciel person. Jeg mødte ham første gang i 1973, hvor han var ved at brække et rådyr, han havde skudt.

Jagt var blot én af de mange ting, som optog Poul. Han var utrolig passioneret og dedikeret til de ting, der optog ham.

På det tidspunkt var han værkfører på Beholderfabrikken i Herning. Poul ville gerne være selvstændig, så nogle år senere stiftede han virksomheden »Smeden i Lind«, hvor han blandt andet fremstillede automatiske foderanlæg til svinestalde og motoropsatser til tekniske skoler og vindmøller.

På et tidspunkt kom det ham for øre, at jeg var uden job, så han kontaktede min far og sagde: »Send knægten ud til mig i morgen.« Poul tænkte altid på andres ve og vel. Han var en utraditionel arbejdsgiver. Han fik ideer uafbrudt og tænkte i øst den ene dag og i vest den næste. Det var aldrig kedeligt.

Da tiderne blev vanskelige, gik han konkurs med virksomheden og sammen med hustruen, Hanne, fik de nogle økonomisk trængte år derefter.

Men Poul var entreprenant og så altid muligheder. Han blev forpagter af døvehuset på Gl. Skolevej i Herning, og her udviklede han gennem flere år et koncept med totalfester. Det vil sige at Poul sammen med Hanne og deres to børn stod for både madlavning og underholdning. Når man holdt fest hos Poul Lützhøft, var det næsten som om, det var Pouls fest.

Det samme skete da han gennem nogle år var buschauffør for Gislev Rejser og kørte turister til Tjekkiet. Poul var ikke alene buschauffør, men han kendte også Prag som sin egen bukselomme og nød at vise gæsterne rundt i byen og præsentere dem for de bedste restauranter med de bedste musikere.

Og lige præcis musikken var Pouls varemærke. Han spillede selv klaver og havde en nodesamling med partiturer på mange tusinde værker. Hans kendskab til musikmiljøet i Prag betød også, at han inviterede musikere til byen. Han stod for at skaffe musikken til store byfester i Lind og var også en fast del af Flemming Nordenhofs mange musikalske konstellationer.

Det største ønske for Poul var at kunne spille »dansevenlig musik for det modne publikum«, som han så ofte sagde.

Faste læsere af Herning Folkeblad vil også huske mange læserbreve fra Poul Lützhøft. Han var retfærdighedens mand, og når han synes noget var uretfærdigt, så skrev han om det i avisen eller sendte direkte post til borgmestrene.

Jeg tror, Poul havde ADHD eller DAMP, for han havde altid gang i tusind ting på en gang. Poul sagde aldrig: »Har du tid til at hjælpe mig?« Han kom bare buldrende ind ad døren i højt humør og sagde: »Du skal lige ordne det her for mig.«

Det kunne være noget, der skulle printes til sommerhuset i Klegod, hvor han også lavede koncerter om sommeren. Spurgte jeg ham: »Vil du have en kop kaffe?« var svaret næste altid: »Nej tak, Hanne sidder i bilen og venter.«

Poul var vennernes ven. Jeg vil dog gerne booste en af Pouls gode idéer. Han ville så gerne lave en årlig klassisk musikdag rundt om affaldsbjerget i Knudmosen, hvor publikum skulle sidde op ad bjerget, mens musikken spillede for foden af bjerget. Jeg synes, Pouls idé er fantastisk.

Æret være Pouls minde.

Indlæser debat